Antonio Tabucchi: Requiem. A Hallucination

“[…] today is a very strange day for me, I’m dreaming but what I dream seems to me to be real, and I have to meet certain people who exist only in my memory.”

I italienske Antonio Tabucchis (1943-2012) kortroman, Requiem med den sigende undertitel A Hallucination, vandrer jeg-fortælleren rundt i Lissabon på en éndags odyssé.

I løbet af dagen møder han en mængde mere eller mindre skæve personer, som giver anledning til mere eller mindre meningsfulde udvekslinger om meningen med livet og døden og den slags: En taxichauffør uden retningssans, en kirkegårdsbetjent, en gammel sigøjnerske, en afdød ven, en historiesælger og mange flere.

Nogle af de personer, han møder, er fiktive figurer fra litteraturen. F.eks. den lamme lotteriseddelsælger, som optræder i Fernando Pessoas Rastløshedens bog. Det er ham, der giver svaret på det udsagn fra jeg-fortælleren, som jeg citerer i toppen af denne anmeldelse:

Today is the last Sunday in July, said the Lame Lottery-Ticket Seller, the city is deserted, it must be forty degrees in the shade, I should think it’s the best day there is for meeting people who only exist in memories, your soul, I mean your Unconscious is going to be kept very busy on a day like today, I wish you a good afternoon and good luck.

Som kulmination på dagen lykkes det også jeg-fortælleren at møde den afdøde digter (som spøgelse), som han hele tiden har søgt, nemlig Fernando Pessoa, som Tabucchi er inspireret af.

Tabucchi var italiener, men han tilbragte meget af sin tid i Portugal og tilegnede sig det portugisiske sprog. Kortromanen Requiem foregår i Lissabon, og Tabucchi har oprindeligt skrevet den på portugisisk. I romanens forord betegner han selv romanen som “a homage to a country I adopted and which, in turn, adopted me, to a people who liked me as much as I liked them.”

Requiem er en finurlig, vittig, filosofisk og psykologisk lille sag, som vidner om Tabucchis vid. Meget anbefalelsesværdig.

K's vurdering: