Solidt romanhåndværk. Graham Greenes kortroman fra 1955 om spillelidenskabens og andre menneskelige dårskabers fælder er en klassisk, gedigent fortalt historie, som stadig kan læses.

Jeg har læst Loser Takes All som repræsentant for Monaco i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Briten Graham Greene (1904-1991) kan ganske vist ikke på nogen måde gå for at være monegasker, men romanen foregår i Monaco ved og omkring spillebordene i Monte Carlo, og det må være godt nok.

Ihvertfald har det ikke været muligt for mig at opstøve noget som helst udgivet (og oversat) skønlitteratur af en monegaskisk forfatter. Og jeg er ikke den eneste, der er løbet ind i problemer her. Andre verdenslæsere, som f.eks. Ann Morgan, har slået sig til tåls med at læse en biografi om Grace Kelly som repræsentant for Monaco. Dér gik min grænse trods alt.

Den korte roman handler om et forlovet par (hun ung, han af moden alder), der af mandens arbejdsgiver lokkes til at forlægge deres bryllup til Monaco, hvor arbejdsgiveren stiller i udsigt at hente dem på sin yacht. Tingene går dog ikke helt som planlagt. Snart bliver manden grebet af spilledjævelen ved roulettebordene i Monte Carlo, og de nygiftes forhold kommer under pres.

Loser Takes All er nok ikke ligefrem en roman, jeg vil vende tilbage til eller bære som en lille skat i mit hjerte til evig tid. Men det er solidt forfatterhåndværk, en god historie i klassisk form, velskrevet og udmærket underholdende læsning.

Bogen er også oversat til dansk under titlen Taberen vinder (Hasselbalck 1955/Munskgaard 1965).

K's vurdering: