En ikke uinteressant roman fra Bhutan, som især udmærker sig ved sine reflektioner over kvinders forhold i landet og de dynamikker, der er med til at reproducere traditionelle kønsstrukturer. Som roman betragtet lider den dog lidt under, at fortællingen i en del passager synes underordnet forfatterens intention om antropologisk formidling.

The Circle of Karma af den bhutanesiske forfatter, Kunzang Choden (f. 1952), er en kronologisk fortælling om kvinden Tsomos liv. Hun vokser op som datter af en præst i en unavngiven landsby i Bhutan på et eller andet tidspunkt i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Tsomo brænder allerede som barn efter at lære at læse og skrive og især lære om religion, men hendes far er af den traditionelle skole, og i den går der ikke piger. Som pige forventes og tillades Tsomo ikke at lære andet end at føre husholdning og væve.

Som Tsomos mor svarer, da den unge pige på et tidspunkt i begyndelsen af romanen drømmende spørger, “What is the furthest I can travel to Mother?”:

“Where? I don’t know. Where can a girl travel to?”

Som pige er det højeste, hun kan håbe på og stræbe efter, at hun, hvis hun er dydig og pligtopfyldende og praktiserer religion, kan blive genfødt som en mand i det næste liv.

Tsomos mor dør i barselsseng, da Tsomo er 15 år, og det bliver for Tsomo startskuddet til at rejse hjemmefra. I de følgende år rejser hun rundt i Bhutan og kommer også til Tibet, Nepal og Indien. Undervejs ernærer hun sig ved diverse arbejde, det meste kendetegnet ved at være hårdt, farligt og dårligt betalt. Hun gør sig også diverse erfaringer med mænd – og ingen af dem er gode.

Kunzang Choden (f. 1952). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Romanen er især interessant for det indblik, den giver i buthanesiske traditioner og samfundsforhold. Her fylder ikke mindst tematiseringen af forholdet mellem mænd og kvinder og kvinders muligheder – eller mangel på samme – i samfundet. Også traditioner knyttet til praktiseringen af buddhisme i Bhutan er interessant beskrevet.

Bagsiden heraf er, at romanen for mig nogle gange føltes lidt som en forklædt lærebog i antropologi og samtidshistorie, som om fortællingen i romanen mest fungerer som en anledning til at formidle viden om samfundsforhold i Bhutan. Og sådan er det måske også delvist.

Ihvertfald har Kunzang Choden valgt at skrive romanen på engelsk, så hun har givetvis haft et udenlandsk læsepublikum i tankerne. Deraf formentlig også en del passager, hvor hun forklarer traditioner, ritualer og talemåder, som man må antage ellers ville være selvfølgelig, indforstået viden for en bhutanesisk læser.

For os, der ikke kendte meget til Bhutan i forvejen, er det på den ene side kærkomment at blive taget i hånden på den måde undervejs. På den anden side gør det også romanen som sådan til en lidt tung affære, herunder taget i betragtning at den rent sprogligt ikke er specielt interessant.

K's vurdering: