K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Junot Díaz: Sådan mister du hende

Junot Díaz: Sådan mister du hende

Af Kasper Håkansson, 25. december 2015
Skriv en kommentar

Dominikansk-amerikanske Junot Díaz’ Sådan mister du hende er en på én gang vulgært fandenivoldsk og følsomt raffineret samling af selvstændige, men sammenhængende noveller, der samlet set fremstår som en roman.

Pullitzervinder Junot Díaz (f.1968) er født i Santo Domingo, Dominikanske Republik, men immigrerede som seksårig med sin familie til New Jersey, USA. Han underviser i dag i creative writing på MIT i Boston.

Fortællingerne i Sådan mister du hende er centreret omkring karakteren Yunior, som er et slags alterego for Díaz – i det mindste deler de en del biografiske træk, hvis man ellers kan stole på Wikipedia.

Yunior er født i den Dominikanske Republik, men blev som seksårig hentet til USA sammen med sin storebror og mor af faren, der havde arbejdet i USA som immigrant i nogle år. Stort set alle fortællingerne i bogen udspiller sig i New Jersey og omegn i det dominikanske og øvrige latinamerikanske immigrantmiljø.

Yunior er den begavede og charmerende dreng, unge mand, voksne mand, som har så meget potentiale, men hele tiden fucker det op. Især i forhold til pigerne og kvinderne. Dem er der mange af, heraf flere, som Yunior faktisk holder af for alvor, måske endda elsker. Men han kvajer sig systematisk, og Sådan mister du hende er derfor ikke kun titlen på én af fortællingerne, men en meget passende titel for hele bogen.

Tempoet er højt, og tonen er hård og fandenivoldsk. På overfladen handler det hele mest om sex, sex og sex og stoffer.

Men lige underneden er der meget andet på spil: Det er historien om en følsom dreng, der vokser op som immigrant i et land, hvor hverken han selv eller hans mor og bror kan sproget, og faren bare er fraværende; om angsten og sorgen knyttet til den ellers så hårdtslående storebrors kræftsygdom og død; om ikke at høre til; om oplevelsen af den ‘lille’ dagligdags racisme, som møder ham på gaden, mens han som voksen underviser på Harvard; og om mandre andre ting.

Junot Díaz mestrer kunsten at behandle alle disse temaer på en begavet og raffineret måde, samtidig med at historierne drives frem i højt tempo og i store træk fortalt med Yuniors stemme i mere eller mindre vulgært gadesprog. Det er faktisk ikke nogen ringe kunst.

I Sådan mister du hende er meget af den sproglige og indholdmæssige dynamik således knyttet til de dominikansk-amerikanske immigrantmiljøer og oplevelsen af ikke at høre rigtigt hjemme nogle steder, hverken i landet, i kulturen eller i sproget.

Som det for eksempel kommer til udtryk i en ordveksling mellem Yunior og en af de mange kærester, han mister, her hvor hun rejser hjem til Øen, som Den Dominikanske Republik typisk omtales indforstået i miljøet:

Sidst på semesteret rejser hun hjem. Mit hjem, ikke dit, siger hun pirreligt. Hun er altid ude på at bevise, at du ikke er dominikaner. Hvis jeg ikke er dominikaner, er der ingen, der er det, svarer du skarpt, men det får hende bare til at le. Sig det på spansk, svarer hun udfordrende, men det kan du selvfølgelig ikke.

I den forbindelse ærgede jeg mig lidt over, at jeg havde valgt at læse romanen på dansk. Det er ikke fordi, der er noget galt med Claus Bechs oversættelse, den kan jeg sådan set ikke sætte nogen fingre på. Det går bare sjældent godt, når slang og gadesprog skal oversættes fra andre sprog til dansk:

Oversætteren kan vælge en mere eller mindre bogstavtro tilgang til fordanskningen af slangudtryk, som så meget let kommer til at lyde akavede på dansk. Eller også prøve at ramme tonen fra en eller anden udvalgt dansk subkultur, hvorved fordanskningen risikerer at blive utroværdig i forhold til forlægget.

Og vi har bare ikke noget dominikansk-amerikansk immigrantmiljø i Danmark, der kan danne sprogligt forlæg for oversættelsen af den karakteristiske blanding af hårdt, vulgært amerikansk gadesprog og spanske udtryk. Oversætter Claus Bech synes dog at have løst udfordringen på bedst mulige vis ved at oversætte det amerikanske til danske og fastholde de spanske udtryk på spansk suppleret med en fyldig ordliste bag i bogen.

Ikke desto mindre er jeg tilfreds med, at den anden Junot Díaz-bog, jeg har med i kufferten, er på originalsproget: The Brief Wondrous Life of Oscar Wao bliver næste ferielæsningsbog.

Titel: Sådan mister du hende
Forfatter: Junot Díaz
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 12.11.2013
Sider: 246
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Claus Bech
Originaltitel: This is How you Lose her
Opr. udgivelsesår: 2012
Læst: December 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Click to print (Opens in new window) Print
  • Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Dominikanske Republik, Noveller, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 101 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 335 følgere

Måske er du også interesseret i:

Junot Díaz: The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Philip Roth: Komplottet mod Amerika
Edgar Allan Poe: Samlede fortællinger I-II

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret
Percival Everett: Half an Inch of Water
John Fante: The Wine of Youth

Mest læste seneste uge

  • Fjodor Dostojevskij: Brødrene KaramazovFjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov Brødrene Karamazov er en tragedie, en komedie, en farverig knaldroman, en kriminalintrige, et retssalsdrama, et…
  • Iselin C. Hermann: Tid finder stedIselin C. Hermann: Tid finder sted ”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare,…
  • László Krasznahorkai: SatantangoLászló Krasznahorkai: Satantango At læse ungarnske László Krasznahorkai kan være en både massiv, tung og krævende læseoplevelse -…
  • parkernes kontinuitetJulio Cortázar: Parkernes kontinuitet og andre noveller Argentinske Julio Cortázar (1914-1984) er et noget besynderligt bekendtskab. Mildt sagt. Hvis du hører til…
  • Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbiThomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi ”Nørre Ørum hed den flække, vi boede i. En forstad til mørket, klemt inde mellem…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Iselin C. Hermann: Tid finder sted: “Tak for anbefaling. Jeg hæfter mig ved, at du i din ellers positive anmeldelse karakteriserer sproget som “lidt for glat,…” nov 3, 09:40
  • Marit Haugaard on Iselin C. Hermann: Tid finder sted: “Jeg kan anbefale forfatterens “Der hvor månen ligger ned”, der udkom i 2002. Jeg anmeldte den på Litteratursiden, og genoptrykte…” nov 3, 09:23
  • Martin Glaz Serup on László Krasznahorkai: Satantango: “‘Den sidste ulv’ er vidunderlig, og vidunderlig morsom, den har jeg foræret væk mange gange allerede.” nov 3, 08:40
  • Kasper Håkansson on László Krasznahorkai: Satantango: “Hvis de allerede står i reolen, så ville jeg begynde med Den sidste ulv – alene af den grund, at…” okt 31, 20:24
  • Mikkel on László Krasznahorkai: Satantango: “Hvilken vil du anbefale at starte med, hvis alle tre titler står i reolen og venter?” okt 31, 20:18

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.275)
    • Sagprosa (142)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (37)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (25)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (26)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (34)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.184)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (113)
      • Klassikere (235)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (311)
      • Romaner og noveller (1.039)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (35)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 101 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 335 følgere

Copyright © 2025 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz