K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Ottessa Moshfegh: Homesick for Another World

Ottessa Moshfegh: Homesick for Another World

Af Kasper Håkansson, 16. februar 2017
Skriv en kommentar

Lad os bare slå det fast med det samme: Ottessa Moshfegh har en helt og aldeles fremragende pen. Hun skriver om de skæve, de triste, de groteske og de i nogle tilfælde (på overfladen) ligefrem frastødende mennesker. Og hun gør det i et sprog, der er en nydelse at læse fra første til sidste sætning.

Ottessa Moshfegh (f. 1981) er født i Boston, Massachusetts. Hun debuterede som romanforfatter i 2015 med romanen Eileen, som jeg blev opmærksom på, da den blev shortlistet til Man Booker litteraturprisen i 2016. Men inden da havde hun mest gjort det inden for novellegenren.

Nogle af hendes noveller fra perioden 2012-2017 er nu samlet i Homesick for Another World, som udkom her i januar 2017. De fleste har tidligere været bragt i diverse litteraturmagasiner, men der er også enkelte helt nye noveller, så vidt jeg kan læse af kolofonen.

Nogle af novellerne i samlingen kunne måske trænge til lidt afpudsning, men det vidner bare om, at vi har med en forholdsvis ung forfatter at gøre.

Min erfaring med novellesamlinger er, at det tit kan være lidt af en overvindelse hele tiden at skulle starte forfra med nye personer i et nyt univers i en ny historie. Det kan det også være hos Moshfegh, men jeg behøvede hver gang kun at læse ganske få sætninger, før jeg var suget ind i hver eneste historie, ofte allerede før basale elementer som tid og sted og fortællerens identitet overhovedet var etableret i historien.

Tag som eksempel de første sætninger i samlingens første historie, Bettering Myself:

My classroom was on the first floor, next to the nuns’ lounge. I used their bathroom to puke in the mornings.

Så er opmærksomheden allerede fanget i en historie, der viser sig at handle om en utilpasset, ensom kvindelig skolelærer. Og nej, hun kaster ikke op om morgenen på nonnernes badeværelse, fordi hun er gravid – men fordi hun som regel har tømmermænd som følge af sit daglige overforbrug af alkohol og stoffer.

Ottessa Moshfegh (f. 1981)

Moshfegh har en forkærlighed for det abjekte, det grimme og det ækle. En del af hendes personer, herunder jeg-fortællerne, kan umiddelbart virke decideret frastødende. Men kun på overfladen, for Moshfegh har en indlevet kærlighed til alle sine personer, der er den grundlæggende forudsætning for, at jeg hænger på som læser.

Nogle af Moshfeghs personer kan ganske vist forekomme lidt karikerede. Man kan således godt blive slået af den tanke, at hun lige lovlig bevidst opsøger – eller opfinder – det aparte og groteske. Men hun formår alligevel at gøre alle personerne levende og nærværende. Først og fremmest fordi hendes sprog er så forbilledligt enkelt og klart.

She said her name was Terry and that she lived out in Lone Pine with her mother, who had Parkinson’s. She said she wanted to get pregnant so she’d have something to think about all day.

Samlingens titel, Homesick for Another World, er ganske velvalgt. Den anslår en stemning, som løber som en rød tråd gennem alle historierne. Så forskellige, de end ellers er, minder Moshfeghs personer således om hinanden derved, at de alle føler sig utilpassende, miskendte og ensomme dér, hvor de er. De længes efter noget andet, efter et andet menneske, efter et andet sted eller efter at være en anden.

Og dette kan forlene selv de mest umiddelbart ucharmerende typer i Moshfeghs historier med forsonende træk. Selv en gammel gris, der er grim på ydersiden, plaget som han er af en slem hudsygdom, men også er grim på indersiden med sine utilslørede forsøg på at komme i bukserne på den unge pige, der er flyttet ind i huset ved siden af, appellerer til vores overbærenhed, fordi Moshfegh får os til at fornemme hans ensomhed.

Samlingens sidste novelle, A Better Place, der er den historie, der mest direkte korresponder med samlingens titel, handler om to børn, et tvillingepar, som er overviste om, at de er født på jorden ved en fejl og hører til et andet sted. Deres mor omtaler de for eksempel konsekvent fremmedgørende som “the woman.” De udvikler den teori, at den eneste måde at komme herfra på er ved selv at dø eller ved at dræbe “den rette person.” Indledningen til historien kan nærmest læses som en programmatisk sammenfatning af den røde tråd i alle samlingens historier:

I come from some other place. It’s not like a real place on Earth or something I could point to on a map, if I even had a map of this other place, which I don’t. There’s no map because the place isn’t a place like something to be near or in or at. It’s not somewhere or anywhere, but it’s not nowhere either. There is no where about it. I don’t know what it is. But it certainly isn’t this place, here on Earth, with all you silly people. I wish I knew what it was, not because I think it would be great to tell you about it; I just miss it so much.

Mange af Moshfeghs noveller mindede mig ganske vist også om, hvorfor jeg i mange år ikke var så begejstret for novellegenren: Man bliver suget ind i en historie, lever sig ind i personerne og opbygger en forventning om en afsluttende pointe eller i det mindste en afrunding. Og så stopper historien pludselig. Det er ikke fordi jeg som sådan er imod open endings, men i flere tilfælde er Moshfeghs slutninger alligevel for åbne for min smag. I andre tilfælde er de til gengæld perfekte.

Jeg var egentlig mest glad for de noveller, hvor tonen var mest afdæmpet og fortælleuniverset og personerne mest realistiske. For eksempel The Beach Boy om en mand i sølvbryllupsalderen, der først efter sin kones død fornemmer, at deres forhold måske aldrig har været, hvad de bildte sig ind, og at han selv måske rummer længsler, han aldrig har erkendt og aldrig har forfulgt.

My poor wife. I didnt’t know how little I loved her until she was dead.

Selv om de fleste af novellerne i samlingen ikke er perfekte, så kan jeg love for, at jeg også vil kigge med, når der er nyt fra Moshfegh næste gang. Der kan være store ting i vente fra hende i fremtiden. I første omgang skal jeg have fat på hendes romandebut, Eileen (2015).

Titel: Homesick for Another World
Forfatter: Ottessa Moshfegh
Udgivelsesdato: 17.01.2017
Sider: 304
Læst: Februar 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Gunnhild Øyehaug: Onde blomster
Fjodor M. Dostojevskij: Et latterligt menneskes drøm
Aleksandr Pusjkin: Prosa

Oscar K.: Dødedans
Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder
Jules Archer: Little Feasts

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Martin Walser: Mit hinsidigeMartin Walser: Mit hinsidige “At tro betyder at gøre verden så smuk, som den ikke er. Det er smukt…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Charles Dickens: Store forventningerCharles Dickens: Store forventninger Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i ParadisRakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis Rakel Haslund-Gjerrild har begået et vidunderligt romanportræt af en af de store og allermest flamboyante…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.017)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (940)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (818)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.