Miranda July: No one belongs here more than you

“All the lonely people, where do they all come from?” spørger The Beatles som bekendt i Eleanor Rigby. Det kan jeg ikke svare fuldt ud på, men jeg ved, at man kan finde sytten af dem i de sytten noveller, som udgør Miranda Julys på én gang charmerende, sjove og sørgmodige novellesamling No one belongs here more than you fra 2007.

Miranda July (f.1974) er lidt af en multikunstner: Filminstruktør, skuespiller, dramatiker, performancekunstner og altså også forfatter. No one belongs here more than you er hendes debut som forfatter, og den er tæt på at være fremragende.

Miranda Julys personer har alle det til fælles, at de håndterer deres ensomhed og utilpassethed i verden ved at fortrække ind i en fantasiverden. De er ikke drømmere, for mens drømmeren muligvis kan virke verdensfjern, så evner han eller hun trods alt at skelne mellem drøm og virkelighed. Det evner Julys personer ikke helt – de søger tilflugt mod virkeligheden i fantasier, som de har det med at forveksle med virkeligheden.

Det er gennemgående fantasier om at være elsket, om at være nødvendig for et andet menneske, om at blive anerkendt, om bare at blive set. Og Julys personer får alle nogle slemme knubs, når virkeligheden uvægerligt trænger igennem fantasierne på et tidspunkt og rammer dem.

What a terrible mistake to let go of something wonderful for something real.

Julys historier er skæve og skægge, men også hjerteskærende triste. Historierne er nemme og underholdende at læse. July skriver i et enkelt, letlæseligt sprog, som ikke desto mindre rummer subtile nuancer. Hun har en særlig tone, som er let og ironisk samtidig med, at hendes personer har tyngde. Det er i det hele taget ret godt.

Titlen på samlingen indgår ikke direkte i nogen af novellerne. Den kan læses som en fællesnævner for personerne i hver enkelt novelle, og det, de drømmer om: Ingen hører hjemme her i mit ensomme liv mere end du… du, min fantasielsker; mit barn, jeg ikke har; min veninde, jeg altid har været forelsket i, men som ikke ser mig på dén måde; kvinden eller manden, jeg endnu ikke har mødt.

En anden mulig læsning af titlen er, at den er Miranda Julys egen trøstende forsikring til alle personerne i historierne. For selv om personerne er karikerede og set i ét lys alle lidt latterlige og ynkværdige, så giver July dem også en indlevet stemme, og man er ikke i tvivl om, at hun holder af dem alle sammen. Hun håner dem ikke, men føler med dem.

Absolut anbefalet.

No one belongs here more than you udgivet er også udgivet på dansk som Ingen har hjemme her mere end du (Politikens Forlag, 13.08.2015) oversat af Karen Margrethe Adserballe.

K's vurdering: