K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boghandeler / Strand Book Store, New York City

Strand Book Store, New York City

Af Kasper Håkansson, 3. oktober 2015
2 kommentarer

Hvad stiller man op med bare 6-7 vågne timer i New York City på et kort stop-over på vejen hjem fra USA til Danmark? Svar: Man prioriterer sin tid benhårdt og dedikerer den fuldt ud til at gå i boghandlere.

Der er selvfølgelig grænser for, hvor mange boghandlere, man kan nå at besøge, for de skal jo hver især behandles ordentligt og ikke tages let på (læs: man skal som minimum have noget med derfra i posen …).

Skal du kun besøge én boghandel i New York (hvilket ville være synd), så er der dog ikke meget tvivl om, at det må blive Strand Book Store på hjørnet af Broadway og 12th Street, lidt syd for Union Square, lige på grænsen mellem Greenwich Village og East Village.

Jeg er klar over, at det ikke ligefrem er et originalt eller sjældent synspunkt, men jeg er alligevel nødt til at overgive mig ligesom alle andre: The Strand er slet og ret en MEGAFED boghandel.

Strand Book Store, New York

Strand Book Store, eller bare The Strand blandt venner, blev grundlagt i 1927 og åbnede første gang på 4th Avenue i Greenwich Village i det, der dengang gik under betegnelsen Book Row. Book Row strakte sig over 6 blokke og husede dengang i alt 48 boghandlere! Those were the days… Navnet tog grundlæggeren Ben Bass fra London-gaden Strand, som blandt er kendt for i sidste del af 1800-tallet at have været det fashionable mødested for litterære celebriteter som Thomas Carlyle, Charles Dickens, William Thackeray, John Stuart Mill og Herbert Spencer. Den nuværende placering, få blokke fra den oprindelige, fik The Strand i 1957, og butikken er stadig i den oprindelige families eje.

The Strand reklamerer i deres slogan selv med at have “18 miles of books and counting”, og det skal nok passe (mon ikke, det faktisk er lidt mere?). Ihvertfald er det en GIGANTISK boghandel. Gigantisk, ikke bare i betydningen mange kvadratmeter, men som i: Her er VIRKELIG mange bøger. Fire etager med primært nye, men også brugte bøger. Skønlitteratur og faglitteratur i alle genrer for voksne og børn. Og en særlig etage til sjældne, antikvariske bøger.

The Stand: Staff recommendations

The Stand: Staff recommendations

Og hold da op, hvor er der mange af dem! Butikken er pakket så tæt, det overhovedet lader sig gøre med høje reoler (skal du finde noget på en af de to-tre øverste hylder, så skal du finde en stige), og alle reoler er pakket med bøger. Der var ikke meget, jeg kunne komme i tanker om at kigge efter, som jeg ikke kunne finde (men enkelte nitter var der selvfølgelig, ellers ville jeg også være blevet skuffet over min egen bruttoliste…).

Det store udvalg er i sig selv godt. Hvad der også er godt er, at de gode folk i Strand er mestre i at friste med spændende, nye, nyere, glemte og klassiske bøger på de mange fremlæggerborde. De fleste af de bøger, jeg kom derfra med (og joohh, det blev vist til lidt flere end som så – ihvertfald måtte jeg investere i en The Strand-taske for at bære dem ud …), var nogle, jeg faldt tilfældigt over på bordene – både kendte og for mig ukendte titler, nye som gamle.

Og så gør det jo ikke noget, at The Strand også må være byens billigste boghandel – de har både lave grundpriser og masser af tilbud på nye og gamle kvalitetsbøger til under 5 US-dollars.

Strand Book Store, New York

Det eneste, man kan sige imod Strand, er, at den måske ikke ligefrem er verdens hyggeligste boghandel. Den har lidt karakter af en hal med kælder og overbygning oplyst af ikke særlig charmerende lysstofrør. Men der er proppet så mange bøger ind i rummene, at man knap nok bemærker det – og bøger hygger jo i sig selv.

Strand Bookstore
828 Broadway,
Manhattan, NY 10003-4805
Tlf.: +1 212-473-1452
Web: www.strandbooks.com

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boghandeler
Tags: Boghandeler i USA

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Den lille Bogblog
Den lille Bogblog
4. oktober 2015 10:06

Det er en fantastisk boghandel – ikke mindst på grund af det brede udvalg af bøger. Jeg besøgte den et par gange, da jeg var i New York for to år siden. Ved første besøg blev jeg frustreret over, at den var lidt svær at overskue (jeg var mest interesseret i at se de nyeste bøger), men ved andet besøg accepterede jeg butikkens præmisser og gik på opdagelse… manner, jeg kunne bruge lang tid i den butik 🙂

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Den lille Bogblog
4. oktober 2015 10:24

Ja, hvis det ikke lige var fordi, jeg havde besluttet mig for også at nå at besøge nogle andre boghandlere i NYC den dag, så kunne jeg sagtens have brugt hele dagen derinde.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Tre gode, uafhængige boghandeler i New York (som ikke er The Strand)
Harvard Book Store og andre gode boghandlere i Cambridge og Boston, Massachusetts
Mikrolit bogbutik, Aaarhus

Boghandlere i Bologna
Bøger og boghandeler i Naha, Okinawa
Boghandeler i Rom

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • Anne Carson: Røds selvbiografiAnne Carson: Røds selvbiografi Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Yassin Adnan: Hot MarocYassin Adnan: Hot Maroc Hot Maroc er en sprudlende og spraglet historie, som leverer et livligt og satirisk billede…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz