Der er mange gode grunde til at tage til Okinawa. Boghandelturisme er nok ikke på top-ti. Det er ganske vist ikke svært at finde – endog store – boghandler i hovedbyen Naha, men jeg fandt ikke nogen egentligt charmerende. Dertil kommer, at okinawanske boghandler stort set kun er for læsere, der behersker japansk.
Jeg har netop haft det privilegium at tilbringe en uge i Naha, som er hovedbyen på Okinawa. Okinawa er den største af Ryukyu-øerne, der udgør den sydligste del af Japan, ca. 500 km syd for den sydligste spids af de japanske hovedøer.
Ryukyu-øerne var i flere århundreder et selvstændigt kongedømme, som imidlertid i 1609 blev invaderet af den japanske Shimazu-klan. Okinawa var herefter reelt underlagt Japan, selv om Ryukyu-kongedømmet bestod knap 300 år endnu. Først i 1879 blev Okinawa og resten af Ryukyu-øerne formelt indlemmet i Japan som Okinawa-præfekturet.
Okinawa er også fødestedet for selvforsvarskunsten karate, og det var grunden til mit besøg. Jeg var således på Okinawa for at deltage i en stor international træningssamling for udøvere af den traditionelle karatestilart Okinawa Goju-Ryu karate. Men det er en anden historie, der ikke hører hjemme på denne blog.
Hjemmehørende her på bloggen er til gengæld, at jeg i løbet af min uge i Naha også fandt nogle timer til at besøge nogle af byens boghandler – idet boghandler jo altid står øverst på min liste over sehenswürdigkeiten i en ny by.
Mit kendskab til det japanske sprog er ret begrænset. Derfor koncentrerede jeg mig om at opsøge de boghandler, som – efter hvad jeg havde læst mig til – skulle føre et vist udvalg af bøger på engelsk.
Det bragte mig til nogle større butikker, hvoraf de fleste var placeret inde i (endog meget store) stormagasiner. Måske finder man i Naha også mindre og mere charmerende boghandler, men der var jeg så ikke.
Ambitionen om at finde japanske bøger i engelsk oversættelse blev også kun indfriet et enkelt sted. Jeg fandt boghandler med virkelig mange bøger, men stort set alt var på japansk. Fair nok, når man nu er i Japan. Og måske var det også meget heldigt for mig af hensyn til at forebygge overvægt på flyet hjem …
Junkudo boghandel (ジュンク堂書店)
1 Chome−19−29, Naha
Den absolut største boghandel i Naha er Junkudo. Butikken spreder sig over fem kæmpestore etager, hvoraf de tre rummer bøger. I stueplanet fylder bøgerne dog kun cirka en tredjedel af etagearealet, mens de øvrige to tredjedele optages af blade og magasiner, papirvarer og kontorartikler samt en café.
I underetagen finder man diverse elektronikvarer, musik og legetøj mv. Og på øverste etage er der et supermarked/en tingbutik med dagligvarer og tingeltangel af den slags, man finder i Tiger-butikker.
På første og anden sal er der til gengæld ikke noget, der får lov at tage fokus fra bøgerne. Hver af de to etager rummer velsagtens tyve reolgange med hver især cirka 150-200 hyldemeter tætpakket med bøger i alle genrer (så vidt jeg kunne afkode titlerne …).
Butikken kan ikke ligefrem kaldes charmerende. Indretningsarkitekten synes snarere at være gået efter den dér lidt kolde, industrielle lagerhal-feeling … i så fald med succes. Men bøger hygger jo altid i sig selv.
Junkudo var den eneste boghandel, jeg fandt i Naha, som overhovedet havde et anstændigt udvalg af litteratur på engelsk. Og det var på ingen måde prangende: I alt velsagtens otte reoler á ca. tre hyldemeter, jf. foto, hvilket måske lyder af en del, men her var så også samlet alt, hvad butikken kunne opbyde på engelsk, det vil sige både ordbøger, turistguides, bøger om mad og arkitektur, bøger om zen og teceremonier omdannet til moderne selvhjælpslitteratur og så videre.
Trods alt var der også en reol med moderne og klassisk japansk fiktion i engelsk oversættelse, som var dét, jeg ledte efter. Jeg kom derfra med en pæn lille stak – en god blanding i form af en antologi med klassiske haiku-digte samt romaner af Junichiro Tanizaki, Sōseki Natsume, Osama Dazai og også en enkelt af den for danske læsere velkendte Yoko Tawada.
Andre boghandler
Jeg nåede omkring yderligere tre boghandler i Naha: Tsutaya, Kyuyodo Shobo og Kumazawa
De to sidstnævnte er begge placeret inde i stormagasiner, mens Tsutaya er en selvstændig butik (som dog også har stormagasinpræg over sig).
Ingen af disse tre boghandler fører litteratur på engelsk (hvis man ser bort fra en pauver håndfuld læse-let-udgaver af litterære klassikere omskrevet til undervisningsbrug, som Tsutaya kunne diske op med).
Til gengæld har de alle tre virkelig mange bøger, og for den der er i stand til at læse japansk, er jeg sikker på, at man kan finde gode sager alle steder. Ingen af stederne er dog nogen, jeg ville opsøge for hyggens skyld.
Manga
Selv om jeg godt vidste, at den japanske tegneserie, manga, i mange år har været populær i Japan, så blev jeg alligevel overrasket over, hvor meget manga fylder i boghandlerne. Og over bredden og mangfoldigheden af genrer i mangaformatet
Formatet er ikke kun reserveret til børnebøger, fantasy og superheltehistorier. Det synes også at være ret populært at gendigte “seriøs” romanlitteratur som manga.
Romancerne fylder dog virkelig meget – også her genreopdelt. For eksempel havde Junkudo noget i retning af 80 hyldemeter, som syntes dedikeret til manga-romancer mellem homoseksuelle mænd. Og så fremdeles i andre subgenrer.
Paperbacks
En anden ting, der slog mig som dansk boghandelturist i Naha, var den japanske paperbackkultur.
Japanerne fremstiller masser af lækre bogudgivelser, hvor der er kælet for design, layout og bøgernes tekstur. Men i de boghandler, jeg besøgte, var der alle steder også meget omfattende sektioner med paperbacks i et standardiseret lommeformat, trykt på billigt papir og knap nok et omslag, som sælges til billige penge.
Og selv om de tydeligvis er billigt fremstillet, har mange af dem alligevel designmæssigt ret lækre omslag. Jeg har allerede fortrudt, at jeg ikke købte et par eksemplarer med hjem som souvenirs, selv om jeg ikke kan læse dem (men der var jo det med kuffertvægten …).
Bøger i alle genrer synes at blive udgivet i dette paperbackformat , også kvalitetslitteratur. Helt dominerende er dog den enorme mængde af manga, romancer og krimier, som hylderne formelig bugner af.
Børnebøger
Et positivt fællestræk ved de boghandler, jeg besøgte, var derudover, at børnelitteraturen synes at være højt prioriteret. Alle steder var der ganske store afdelinger for børnebøger – og det var glædeligt at se, at der faktisk også var børn i børneafdelingerne, som fandt ro til at sætte sig ned på små stole og fordybe sig i bøgerne, mens far eller mor browsede rundt i andre afdelinger af boghandlen.
– – –
Det var, hvad det blev til af boghandelobservationer i Naha for denne gang. Som nævnt har jeg lidt med hjem i kufferten, og jeg havde i forvejen ikke så få japanske forfattere stående på hylderne derhjemme. Så faste følgere af disse bognoter kan godt forberede sig på et lille japansk tema i den kommende tid – der er en overflod af gode japanske forfattere at give sig i kast med.
Tak for en meget interessant anmeldelse af japanske boghandler.