K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boghandeler / Boghandeler i Athen

Boghandeler i Athen

Af Kasper Håkansson, 19. oktober 2022
4 kommentarer

Ud over gamle sten og potteskår og historiens vingesus og et pulserende restaurant- og barliv byder Athen også på masser af bøger.

Især i det ellers noget skramlede kvarter bag den såkaldte Athen-trilogi (Akademiet, Universitetet og Nationalbiblioteket) ligger boghandelerne tæt, men grundlæggende er der boghandeler over hele byen, både antikvariater og butikker med nye bøger. De fleste steder er udvalget dog udelukkende eller helt overvejende på græsk, så hvis du ikke behersker det græske sprog, skal du lede lidt for at få noget i posen. Her kommer et par nedslag fra nogle af de atheniensiske boghandeler, jeg har været forbi i Athen her i efterårsferien.

Klik på adressen for at hoppe til placeringen på Google Maps.

Little Tree Books and Coffee
Καβαλλότι 2, Αθήνα 117 42

Når jeg engang skal åbne den bogcafé, jeg går og drømmer om, så skal den være ligesom Little Tree Books and Coffee. En butik fyldt med bøger af tilsyneladende høj kvalitet (så vidt jeg kunne bedømme på de forfattertitler, jeg kunne genkende). Små borde og stole og sofaer rundt i mellem bogreolerne og flere borde og stole på fortovet udenfor butikken. Hyggelamper med plydsskærme. Behagelig, afdæmpet jazzmusik i højttalerne. Kaffe og vin på bordene.

Bøgerne er som i de fleste atheniensiske boghandlere mest på græsk, men der er også en lille reol dedikeret til klassisk og moderne græsk litteratur i engelske og også franske, italienske og tyske oversættelser. Ikke et stort udvalg, men ikke desto mindre det bedste, jeg er stødt på her i byen, inklusive i de langt større boghandeler.

Kan afgjort anbefales – også hvis du ikke er ude efter bøger, men bare en kop kaffe eller et glas vin.

Free Thinking Zone
106 80, Σκουφά 64, Αθήνα 106 80

Næst efter Little Tree Books and Coffee er Free Thinking Zone den hyggeligste boghandel/bogcafé, jeg har besøgt i Athen. Stilen og stemningen er lidt den samme som hos førstnævnte, omend der var temmelig dødt, da jeg besøgte den (jeg var den eneste kunde) – men det kan have noget at gøre med tidspunktet, en hverdag først på eftermiddagen.

Her er bøger og magasiner over det hele: i reoler, i vindueskarmene, udstillet på stole, på små borde, på en lav trappe, hængende på væggene og i vinduerne. Men her er ikke rodet, det hele er indrettet med sans for hygge og kærlighed til bøgerne. Og så er det samtidig en café med et par hyggelige sofaarrangementer ind imellem bøgerne.

Litteraturudvalget er til den skæve og interessante side, men det meste er på græsk. Jeg fandt ikke nogen bøger på engelsk her, men der er et pænt udvalg på fransk. Hvis du er i nærheden, er Free Thinking Zone under alle omstændigheder værd at kigge ind i for den gode bogstemning.

Polyglot Bookstore
ΑΚΑΔΗΜΙΑΣ ΚΑΙ ΜΠΕΝΑΚΗ, Ακαδημίας 84, Αθήνα 106 78

En udmærket stor boghandel. Udvalget på engelsk er begrænset til en enkelt reol, men det var den første boghandel, hvor jeg stødte på et større udvalg af moderne græsk litteratur i engelsk oversættelse i form af en enkelt reolhylde, hvor den græske, oversatte litteratur var samlet til glæde for bogturister som mig (det var før, jeg besøgte Little Tree Books and Coffee, jf. ovenfor).

Af samme grund var det en af de få boghandeler, hvor jeg kom fra med noget i posen. Det blev til tre titler af henholdsvis Alexandros Papadiamandis, Alexandros Rangavis og Antonis Samarakis, alle udgivet på forlaget Aiora Press.

Aiora Press
Μαυρομιχάλη 11, Αθήνα 106 79

Aiora Press har specialiseret sig i at udgive moderne og klassisk græsk litteratur i oversættelser – til engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Forlaget har også en lille butik i Athen, hvor man kan købe deres bøger. Butikken er meget lille, og der er ikke ligefrem hyggeligt – udover bøgerne, som jo altid hygger i sig selv. Der er sådan set ikke andet i butikken end nogle få stigereoler med bøger og en kassedisk.

Bogudvalget er heller ikke stort – her sælges (stort set) kun det lille forlags egne titler. Hvis du vil vide, hvad der er på hylderne, kan du således besøge forlagets hjemmeside.

Det er så til gengæld heller ikke et ringe udvalg, hvis du er interesseret i at finde noget moderne græsk skønlitteratur i oversættelse. Moderne skal her forstås som ikke-antik, de fleste af forlagets titler er således oversættelser af moderne græske klassikere fra det 19. århundrede med kun nogle få nutidige forfattere imellem.

Bookstore Politeia/Βιβλιοπωλείο Πολιτεία
Ασκληπιού 1-3, Αθήνα 106 79

De har vildt mange bøger hos Politeia. En klassisk studenterboglade med tonsvis af fagbøger i alle genrer, men også meget skønlitteratur. Der er også en ganske stor afdeling med engelsksproget skønlitteratur, men jeg fandt skuffende få titler af moderne græske forfattere i oversættelse. Ikke desto mindre er Politeia rar at besøge, hvis man er til en boghandel uden dikkedarer, hvor der bare er bøger og bøger og masser af bøger.

Best Book Hunters
Ζωοδόχου Πηγής 41Α, Αθήνα 106 81

Best Book Hunters tager prisen for den hyggeligste facade med boghylder malet på facaden. Selve boghandelen er en lille kringlet butik med alle mulige slags bøger rodet sammen. Jeg havde indtryk af, at udvalget er sammensat af overskudsbøger, der ikke er blevet solgt andre steder. Det kan på den anden side også betyde, at der kan være perler imellem. Der er også et mindre engelsk udvalg, tilsvarende broget. Jeg fandt ikke lige noget, der faldt i smag denne gang, men betjeningen er venlig.

Public
Καραγιώργη Σερβίας 1, Αθήνα 105 63

Public er en kædebutik, som er lige så meget elektronik-, musik- og tingeltangelbutik, som den er en boghandel – i samme stil som den store, franske butikskæde Fnac. Der er flere afdelinger i Madrid, den største ligger på Syntagma-pladsen. Fem etager, men kun én eller måske halvanden er dedikeret til bøger. Der er mange bøger, bevares, og også en stor engelsksproget afdeling. Men udvalget er rimelig ordinært. Er du kommet afsted på ferie uden bøger og bare mangler noget at læse i, og går du ikke specielt efter græske forfattere i oversættelse, kan du dog sagtens finde en god bog her.

Der er mange, mange flere boghandeler i Athen og også flere, jeg nåede at kigge ind i, men det var disse, jeg havde valgt at nævne denne gang. Og mon ikke, der bliver en anden gang. Athen er ihvertfald et genbesøg værd – af mange grunde.

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boghandeler
Tags: Athen, Boghandeler, Boghandeler i Athen, Grækenland

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

4 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Piskeriset
Piskeriset
21. oktober 2022 16:21

Meget spændende læsning!

Nu er jeg selv typen, der synes, at det næsten er tortur at besøge en boghandel, der ikke har bøger på et sprog, jeg kan læse (dvs. dansk og engelsk). Hvordan påvirker det dig? Er du mere fokuseret på at opleve boghandlen som helhed?

Hav en god weekend!

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Piskeriset
21. oktober 2022 21:00

Jeg kan godt nyde stemningen i en boghandel, selv om der ikke er bøger på et sprog, jeg forstår. Men det gør så absolut oplevelsen større og bedre, når der er også er noget på hylderne, jeg faktisk kan læse. Selv om jeg ikke nødvendigvis ville købe en bog alligevel, kan jeg godt få en følelse af at være udenfor, næsten som var jeg en illegitim besøgende, hvis muligheden reelt ikke er tilstede for at købe en bog på grund af sprogbarrieren. Derfor går jeg i en ny by som regel også målrettet efter de boghandeler, som fører bøger på… Læs mere »

0
Svar
Birte Bruun
Birte Bruun
20. oktober 2022 10:52

En herlig beskrivelse…. Ville ønske det var mig, som kunne boltre sig i “nye” boghandler😊
Har du besøgt City Lights Bookstore?
God efterårsferie!

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Birte Bruun
21. oktober 2022 20:49

Kære Birte. Mange tak. Nej, City Lights Bookstore kender jeg ikke – hvilket land er vi mon i – jeg kan google mig frem til et par i USA?

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Olivarius Boghandel, Svaneke
Cervantes Boghandel, København
BRØG Litteraturbar: Ny boghandel i København

Boghandeler i Istanbul
Boghandeler i Rom
Boghandeler i Budapest

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Lev Tolstoj: Ivan Iljitjs dødLev Tolstoj: Ivan Iljitjs død Ivan Illijts død ramte mig fuldstændig uventet lige i mellemgulvet og i hjertekulen, ja, den…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz