K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Diriye Osman: Fairytales for Lost Children

Diriye Osman: Fairytales for Lost Children

Af Kasper Håkansson, 27. maj 2019
Skriv en kommentar

Somalisk, muslimsk LGBT-fiktion. Ikke noget, jeg plejer at gøre det så meget i. Måske derfor overraskede somalisk-britiske Diriye Osmans novellesamling mig så meget mere positivt. Samlingen fremstår måske en smule rå og upoleret, men til gengæld også frisk, intens, energifyldt og troværdig. Diriye Osman har noget på hjerte. Og han kan skrive.

Fairytales for Lost Children består af elleve noveller, varierende i længde fra blot to sider og op til 34. I novellerne giver Diriye Osman (f. 1983) stemme til unge bøsser, lesbiske, crossdressere og transvestitter med somaliske rødder. Nogle af dem udspiller sig i Somalia, hvor Osman selv er født. Andre i Kenya, hvortil hans familie flygtede fra borgerkrigen i Somalia i begyndelsen af 1990’erne. Og atter andre i London, hvor familien senere flyttede til i 2001, og hvor Osman i dag er bosiddende.

Osman trækker i historierne tydeligvis på sin egen biografi. En af de stærkeste noveller i samlingen, Your Silence Will Not Protect You, fremstår i særlig grad som nærmest et selvbiografisk essay om Osmans egne erfaringer fra indlæggelser med en psykotisk diagnose og om det hårde brud med familien, da han sprang ud som bøsse.

At springe ud som bøsse, lesbisk eller transperson er givetvis svært for mange. For personerne i Osmans noveller er det i særlig grad forbundet med store omkostninger. De traditionelle somalisk-muslimske værdier, som Osman og hans personer er vokset op med, er således i udpræget grad fordømmende overfor homoseksualitet.

Omverdenens fordømmelse – den faktiske og den oplevede – fylder derfor også meget for personerne i novellerne. Angsten for social afvisning eller decideret fysisk vold er hele tiden til stede. Og for nogle af dem er det medvirkende til psykisk ustabilitet eller deciderede sammenbrud.

Alligevel er der ikke nogen af hovedpersonerne i disse noveller, der er i tvivl om, hvem de er, eller hvad deres seksualitet er. Nogle af dem er i udvikling og i gang med at opdage sig selv. Men det er ikke historier om tvivl og selvfornægtelse. Og det udgør noget af det forfriskende og bekræftende i samlingen.

Det gælder for eksempel i historien Earthling, måske den allerbedste i samlingen, om Zeynan, en somalisk kvinde i London, som lider af voldsomme psykotiske og til tider selvdestruktive hallucinationer. Hun er følelsesmæssigt hårdt såret af den søster, hun ellers havde været så tæt på i deres barndom, men som har afvist hende, fordi søsterens kommende mand ikke kan acceptere en lesbisk svigerinde. Men hun er aldrig i tvivl om sin seksualitet eller om det sande og rigtige i kærligheden til hendes kæreste.

Den følsomme læser skal advares mod, at mange af novellerne indeholder temmelig eksplicit og rå sex, hvilket læseren skal kunne kapere. Det var lige til kanten for min smag, men sexscenerne fremstår på den anden side troværdige og relevante i sammenhængen, fordi sex også fylder ganske meget i karakterernes verden.

Men novellerne handler ikke kun om køn, seksualitet og sex. Osman tematiserer også andre identitetserfaringer: Erfaringer som somalisk indvandrer til Kenya og siden til Storbritannien. Erfaringer som muslim. og erfaringer af at være det hele på én gang og samtidig ikke høre til.

He didn’t belong to just one society: he was gay, Somali, Muslim, and yet all these cultural positions left him excluded. It was Somaliness, the pure beauty of being part of a proud, distinctive culture, that glued all his other selves together. He was Somali first, Muslim second, gay third. But perhaps that hierarchy was only a matter of timing: born Somali, raised Muslim, discovered gay. And now he was venturing into the world wothout a sense of his place within it and this frightened him. Yet he realised that he couldn’t mourn what was lost but instead had to consider what was to be gained. He knew he would never belong but did he really want to? To deny one aspect of himself for another?

I det hele taget har fortællingerne i samlingen en styrke, der rækker ud over det eksplicitte ærinde at tematisere homoseksuelle, muslimske somalieres erfaringer. For i modstrid til det, Osman lader en af sine personer sige i citatet ovenfor, så er hans personer hverken først og fremmest somaliere, muslimer eller bøsser/lesbiske. De er først og fremmest mennesker, og deres behov for accept og deres drømme om kærlighed er universelle og omfatter os alle. Derfor kan Osmans noveller også tale til os alle.

Ikke alle novellerne i samlingen er lige gode, og nogle af dem kunne måske godt have klaret en lidt strengere redigering. Men de er faktisk alle værd at læse, og jeg var samlet set særdeles positivt overrasket. Således anbefalet.

img
Novellerne i Fairytales for Lost Children udspiller sig som nævnt i dels Somalia, dels Kenya og dels Storbritannien. I regi af min læseudfordring, Verden rundt i bøger, lader jeg den dog tælle som et indslag fra Somalia, hvilket forekommer mig rimeligt, da alle novellernes hovedpersoner har somalisk baggrund.

Og dermed kan jeg faktisk sætte punktum for min litterære verdensrundrejse, som jeg påbegyndte for lidt over tre år siden i januar 2016, og som har ført mig gennem bøger fra 200+ lande. Opsamling på rejsen coming up!

Titel: Fairytales for Lost Children
Forfatter: Diriye Osman
Illustrator: Diriye Osman
Udgiver: Team Angelica
Udgivelsesdato: 01.09.2013
Sider: 158
Originalsprog: Engelsk
Læst: Maj 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kenya, Noveller, Somalia, Storbritannien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Bina Shah, Brian Chikwava, Kuzhali Manickavel, Tabish Khair og Warsan Shire: UTOPIA [thirteeen]
Warsan Shire: Teaching My Mother How To Give Birth
Parselelo Kantai: The Cock Thief

Joanna Walsh: Worlds from the Word’s End
The Assassination of Margaret Thatcher. Stories
Hilary Mantel: The Assassination of Margaret Thatcher. Stories
Zadie Smith: The Embassy of Cambodia

Mest læste seneste uge

  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Samuel Beckett: Waiting for GodotSamuel Beckett: Waiting for Godot ”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…
  • pa_sporet_af_den_tabte_tid_sodoma_og_gomorra_1-marcel_proust-23099202-4205616068-frntlMarcel Proust: Sodoma og Gomorra 1-2 (På sporet af… Sjæle-botanikeren Proust samler nye arter og udforsker flere aspekter af nogle af de kendte. Alle…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12
  • Wedell on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Kære Kasper Håkansson EN lille korrektion: Katja er ikke forelsket i Ivan.Hun er forelsket i Dmitrij, mens Ivan er forelsket…” jul 27, 07:53

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.329)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.234)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (320)
      • Romaner og noveller (1.083)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz