K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Charles Dickens: Store forventninger

Charles Dickens: Store forventninger

Af Kasper Håkansson, 21. august 2018
7 kommentarer

Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning i samfundet til at blive en fin herre, er og bliver en god historie. Og så er Dickens’ sprog og ironiske persontegninger intet mindre end en frydefuld fornøjelse.

Det kan altid være lidt vanskeligt at anmelde en klassiker. Det gælder ikke mindst, når der er tale om én af de allerstørste som Charles Dickens’ Store forventninger (opr. Great Expectations, 1860-1861), der allerede for flere generationer siden er blevet kanoniseret som måske den bedste af Dickens’ romaner, er blevet fortolket i hundredevis af versioner for film, tv og teater og optræder som reference i formentlig endnu flere andre romaner (jeg skal på disse sider straks vende tilbage til en nærmere omtale af en nyere én af slagsen, nemlig newzealandske Lloyd Jones’ Mister Pip, som faktisk var anledningen til, at jeg greb tilbage til Dickens’ klassiker).

For er det overhovedet muligt at bedømme en sådan roman på dens egne præmisser uden at lade sig farve af en forhåndsforventning om, at her skal man læse en stor roman, som man for en sikkerheds skyld nok hellere må synes om, hvis man ikke skal risikere at falde igennem som litterær ignorant?

Det er det nok ikke helt, men som almindelig lystlæser har man dog heldigvis det privilegium, at man ikke skal stå til regnskab over for nogen litteraturhistorisk tradition eller måle sin egen læseoplevelse op mod nogen akademiske kriterier. Man kan (ihvertfald prøve at) gå til værket som til enhver anden roman og lystigt læse derudad. Og når det kommer til stykket er det også sådan, en sand klassiker viser sit værd: At den kan holde til at blive læst i egen ret af en senere tids læsere med helt andre forudsætninger end forfatterens samtidslæsere (jeg har en fornemmelse af, at jeg gentager mig selv her, men det får være).

Og ja: Dickens holder stadig. Historien om den forældreløse Pip, der bliver “håndopfostret” under beskedne kår af sin strenge søster og hendes hjertensgode, djærve mand, for siden at blive tilsmilet af lykken i form af en hemmelig velgører med store forventninger om at gøre Pip til “en fin herre” og siden – naturligvis – at lide ligeså store skuffelser, er slet og ret bare en god historie.

Romanen har alt det, man med nogen ret kan forlange af en god klassisk fortælling. Ikke mindst har den en hovedperson, som vi fra første side kan leve os ind i og holde af og med, også når han begår sine alt for menneskelige fejltrin, og som vi gerne følger gennem hans op- og nedstigninger såvel socialt og økonomisk som moralsk – og i kærlighedslivet.

Især fornøjede jeg mig dog over galleriet af skarptskårne bipersoner, som ganske vist stort set alle er svært karikerede, men ikke desto mindre ofte er gnæggende morsomt tegnede.

Min favoritfigur er uden tvivl romanens store tragiske skikkelse, den gamle miss Havisham. I mere end 30 år har hun ikke set solen, men siddet på sit kammer med urene sat i stå, iført den bryllupskjole, hun havde på den dag, hun blev svigtet af sin tilkommende, mens hendes krop og sind gradvist er tørret ind ligesom bryllupskjolen, indtil der nu ikke er meget andet tilbage af hende end hendes selvmedlidende bitterhed og ondskabsfulde hævngerrighed mod verden i almindelighed og alle mænd i særdeleshed.

[Miss Havishams ansigt] var sunket ind i en vagtsom, grublende mine – sandsynligvis dengang alle tingene omkring hende var stivnet hvor de stod – og det så ud som om intet nogen sinde ville kunne løfte det op igen. Hendes bryst var indfaldent, så hun krummede ryggen; og hendes stemme var mat, så hun talte dæmpet og med en slags dødeligt vindstille om sig; i det hele taget så hun ud som om hun var styrtet, med krop og sjæl, indvendig og udvendig, under byrden af et knusende slag.

Dickens er frem for alt en fornøjelse at læse på grund af hans sprog – i dette tilfælde via Niels Brunses pletfri fordanskning fra 1999. Det er en nydelse at læse – eller lytte til – Dickens’ omhyggelige og præcise sætninger, som ikke sjældent er ladet med en finurlig ironi og originale metaforer.

Tag som et eksempel på Dickens’ humor i persontegningen denne beskrivelse af Pips første indtryk af ansigtstrækkene hos kontoriussen mr. Wemmick, der senere skal blive hans gode ven:

Da jeg kastede et blik på mr. Wemmick mens vi gik, for at se nøjere på ham i dagslys, konstaterede jeg at han var en tørt udseende mand, ret lavstammet, med et firkantet træansigt, hvis udtryk syntes at være ufuldkomment indhugget med et sløvt stemmejern. Der var nogle mærker i det, som kunne have været smilerynker, hvis materialet havde været blødere og redskabet bedre, men som nu kun var blevet til fordybninger. Stemmejernet havde gjort tre-fire af disse udsmykningsforsøg over hans næse, men havde så opgivet dem uden at kere sig om at glatte dem ud.

Eller hvad med miss Sarah Pocket, som var “en lille indtørret og rynket brun gammel dame, med et lille ansigt der kunne være lavet af valnøddeskaller og en stor mund som en kat, bare uden knurhår”?

Og så er historien bare godt komponeret. Den moderne læser kunne nok indvende, at romanen hælder mod det alt for usandsynlige melodrama, når plottet til sidst foldes helt ud, og det viser sig, hvordan de centrale personers skæbner er bundet sammen. I en mindre dygtig fortællers hænder var det ikke gået, men vi bærer over med Dickens, fordi han skriver så godt, og fordi en dannelsesroman med snart 160 år på bagen må tillades lidt respit i dét stykke (og ja, jeg ved det, her faldt jeg så alligevel i og lod min vurdering farve af romanens klassikerstatus). Ikke desto mindre er det dog især derfor, at jeg trods alt ikke kan komme helt til tops i min vurdering.

Jeg har lyttet mig igennem Store forventninger som lydbog over de sidste par uger på min daglige gang til og fra stationen, og når jeg en sjælden gang imellem har kørt i bil. Og selv om lydbøger aldrig bliver mit foretrukne medium, så egner Dickens’ præcise og samtidig finurlige sprog sig perfekt til oplæsning, ihvertfald når romanen er indtalt sikkert af Dan Schlosser med hans vanligt omhyggelige, ikke-anmassende diktion.

Titel: Store forventninger
Forfatter: Charles Dickens
Udgiver: Bechs Forlag - Viatone
Udgivelsesdato: 20.03.2013
Sider: 476
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: Great Expectations
Opr. udgivelsesår: 1861
Læst: August 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: England, Storbritannien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

7 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
9. juni 2019 09:59

Jo, Velbekomme. Et alternativ til at arbejde sig gennem Knud Sørensens 104 sider lange analyse, ville fuldt ud dækkende være at læse de første 15 – 20 sider af Moltkes oversættelse eller den originale engelske udgave.
En ny fortælling vil åbne sig, men om dommen vil falde ud til fordel for Niels Brunse, vil jeg ikke spå om … Smiler

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
3. juni 2019 23:14

Det er virkelig, virkelig beklageligt at du ikke har læst “Store Forventninger” i den oprindelige danske oversættelse af L. Moltke. Efter min smag forfladiger Niels Brunse denne Dickens fortælling gennem sin modernisering til nudansk. Magien er gået, og historien lettere ligegyldig. Allerede på side 1 at erstatte: “at min moder havde været fregnet og sygelig” med “at min mor var skrøbelig og havde et skrøbeligt helbred” – er en nærmest utilgivelig forfladigelse. Der er en verden til forskel på at være sygelig og skrøbelig. Endvidere i Moltkes oversættelse om de fem små brødre: “der meget tidligt havde opgivet ævred under… Læs mere »

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
5. juni 2019 10:23

Tak for denne indsigt i forskelle mellem oversættelserne. Jeg var ikke opmærksom herpå, da jeg kun har stiftet bekendtskab med Brunses version. Jeg tror, at mit næste møde med Dickens skal være på originalsproget.

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
Reply to  Kasper Håkansson
7. juni 2019 18:58

Det er altid en god ting at vælge sine oversættelser med omhu. For år tilbage (gen)købte jeg “To byer” af Dickens. Tankeløst og ganske uforvarende kom jeg afsted med at købe en vilkårlig version på antikvariat.net idet det ikke faldt mig ind (havde fortrængt det), at der fandtes andre oversættere end L. Moltke. Troede således fejlagtigt at jeg havde købt et genoptryk af Moltkes oprindelige version. Efter et par siders forvirring og undren over ikke genfinde Charles Dickens i den bog jeg sad og læste, gik det op for mig at oversætteren ikke var Moltke, men en Else Brudenell-Bruce. Det… Læs mere »

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
7. juni 2019 22:39

Tak for de pæne ord om anmeldelserne her på siden. Det luner. Også tak for yderligere kommentarer til oversættelser af Dickens. De får mig blandt andet til at tænke, at min karakteristik i den aktuelle anmeldelse af Niels Brunses oversættelse som “pletfri” måske ikke var helt velvalgt. Intentionen med ordene står jeg dog ved, nemlig at jeg oplevede Brunses dansk som flydende og fornøjeligt. Et andet og selvfølgelig ganske afgørende spørgsmål er så, i hvilket omfang oversættelsen er (tilstrækkelig) tro mod Dickens’ original eller ej. I det konkrete tilfælde kan jeg ikke tage stilling, da jeg ikke har holdt oversættelsen… Læs mere »

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
Reply to  Kasper Håkansson
8. juni 2019 11:29

Jeg er enig med dig i at nyoversættelser klart har sin berettigelse i fald de medvirker til at f.eks. klassikere også kan glæde og inspirere nyere generationer. En oversættelse, i vort tilfælde en omskrivning til nudansk, vil dog falde igennem i det omfang at oversætteren ikke formår at fange og fastholde det geni og den nerve, der karakteriserer originaloplægget. Faren er netop da, at yngre generationer fravælger den ældre litteratur som værende ligegyldig og uvedkommende, hvorfor spørgsmålet altid må stilles om et værk tåler en “opgradering” – eller om det skal stå som det er. Charles Dickens “Store Forventninger” er… Læs mere »

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
8. juni 2019 14:31

Tak for tip om Knud Sørensens bog. Den lyder interessant – jeg har noteret den på min (lange) liste over bøger at læse ved lejlighed.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Jane Austen: Emma
Charlotte Brontë: Jane Eyre
Emily Brontë: Wuthering Heights

Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier
Stephen Fry: Mythos. Genfortælling af de græske myter
Stephen Fry: Helte. Mennesker og monstre, farefulde færd

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Mest læste seneste uge

  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • Diaa Jubaili: No Windmills in BasraDiaa Jubaili: No Windmills in Basra “There are no windmills in Basra. Where do I put all these delusions? Who am…
  • Knut Hamsun: SultKnut Hamsun: Sult Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom,…
  • Knut Hamsun: VictoriaKnut Hamsun: Victoria Victoria er en ganske fin, tragisk kærlighedshistorie, som løfter sig ud over det ordinære i…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Michel Houellebecq: UnderkastelseMichel Houellebecq: Underkastelse Underkastelse er litterær satire af højeste kvalitet, og krænkelsessøgende vil finde masser af guf at…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Ivan Turgenev: En jægers dagbogIvan Turgenev: En jægers dagbog Poetiske, levende og stærke portrætter af alskens typer på landet i det 19. århundredes Rusland…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Knut Hamsun: Sult: “Jamen, det er klart, at det er den nye udgave man må have. Prisen er svært konkurrencedygtig set i forhold…” feb 5, 00:49
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med…” feb 1, 20:05
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks”…” jan 31, 18:31
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Godt at høre. Håber, du kan finde noget inspiration her. God fornøjelse med klassikerne.” jan 29, 17:33
  • Mie on Om K’s bognoter: “Ej denne side er lige hvad jeg har manglet. Jeg er i gang med at læse (=høre) alle klassikere (har…” jan 29, 17:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.070)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (105)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (26)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (993)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (179)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (57)
      • Nyere udgivelser (264)
      • Romaner og noveller (865)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (32)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz