K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Storbritannien

Joanna Walsh: Worlds from the Word’s End

Af Kasper Håkansson, 7. juli 2017
Skriv en kommentar

Joanna Walsh kan skrive. For pokker, hvor kan hun skrive. Hun skriver i et let og enkelt og nærværende sprog, fra skæve vinkler og med finurlig humor, med et passende skvæt sarkasme og stor menneskelig indlevelse. Jeg blev suget ind i hver eneste af de atten korte noveller i denne samling fra stort set første sætning i hver af dem.

Ind i mellem er Walsh’ pointer lidt for fiffigt letkøbte. Nogle af historierne er lidt for mærkelige, selv for min smag. Men tilstrækkeligt mange af dem er så fremragende, at det gør det nemt at anbefale denne samling. Og hele vejen igennem er Walsh’ sprog bare en fornøjelse at læse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: England, Noveller, Storbritannien

Adam Roberts: The Thing Itself

Af Kasper Håkansson, 13. maj 2017
Skriv en kommentar

Immanuel Kants kategorilære som science fiction-horror-thriller – tilsat tidsrejser, manipulationer af det fysiske rum, mystiske spøgelsesvæsener, en supercomputer, der får HAL 9000 fra Rumrejsen år 2001 til at ligne en TI-90 lommeregner – og samtidig iklædt litterære stileksperimenter á la James Joyce, Thomas de Quincey og 1600-talsprosa. Og nå ja, så får vi undervejs også lige løst Fermis paradoks og bevist Guds eksistens.

Lyder det som lidt af en mundfuld? Det er det også, og det er med mine læsebriller også en for stor mundfuld for den britiske sci-fi-forfatter Adam Roberts (f. 1965). Jeg kipper med kasketten for hans endog meget store ambitioner med romanen The Thing Itself, og for hans mod og vilje til at spænde tanken. Science-fictionplottet holder, men romanen bærer samlet set ikke helt igennem. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Science Fiction, Storbritannien, Thriller

Edward St Aubyn: Glem det – Dårligt nyt – En smule håb (Patrick Melrose-romanerne #1-3)

Af Kasper Håkansson, 5. november 2016
2 kommentarer

Dekadence, snobberi, grådighed, dovenskab, selvoptagethed, misundelse, skørlevned, dobbeltmoral, løgn og bedrag, hensynsløshed, sadisme, vold, vanrøgt, pædofili, alkoholisme, narkomani … Velkommen til det selvdestruktive britiske aristokrati i det tyvende århundrede. Velkommen til Patrick Melrose-romanerne.

Edward St Aubyn (f. 1960) er aktuel på dansk med litteraturprissatiren Den store pris. Bedst kendt er han dog for sit nådesløse portræt af den britiske overklasse i romanserien om alter egoet Patrick Melrose.

Romanserien omfatter fem romaner udgivet i perioden 1992-2012. På dansk er de samlet i to bind, hvoraf jeg nu har læst det første, som rummer de tre første romaner i serien. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Patrick Melrose-romanerne, Storbritannien

Edward St Aubyn: Den store pris

Af Kasper Håkansson, 28. oktober 2016
Skriv en kommentar

Edward St Aubyns nyeste roman er en lidt ujævn, men ikke desto mindre særdeles velskrevet, vittig og ætsende ondskabsfuld satire over en vis britisk litteraturpris.

Romanen, der oprindeligt er fra 2014, udkom på dansk i går, og Gads Forlag har næppe valgt datoen helt tilfældigt: Det var nemlig to dage efter uddelingen af dette års Man Booker Prize ved den traditionelle prismiddag for litteraturverdenens kendisser. Og man skal ikke kende meget til Man Booker-institutionen for at indse, at det er den, der står for skud i Den store pris, selv om prisen i romanen kaldes Elysium-prisen.

Edward St Aubyn (f. 1960) har høstet talrige roser for sin romankvintet Patrick Melrose-romanerne (1992-2012) om den selvdestruktive dekadence i den britiske overklasse (som jeg selv først er gået i gang med netop nu – anmeldelse følger). Men nogen Man Booker-pris er det ikke blevet til. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Emily Brontë: Wuthering Heights

Af Kasper Håkansson, 10. september 2016
Skriv en kommentar

Ja, det er jo en klassiker, og nu har jeg læst den. Emily Brontës bitterromantiske drama med et gotisk twist om Cathy og Heathcliff, der går så grueligt meget igennem for ikke at få hinanden, undtagen i døden, kan stadig fascinere et stykke hen ad vejen. Men den er ærlig talt også lidt lang og lidt kedelig.

Jeg er nok ikke den største fan af storladne romantiske dramaer, klassikere eller ej, og på den vis måske heller ikke den rette til at sætte pris på Emily Brontës überklassiker Wuthering Heights (dansk: Stormfulde højder) fra 1847.

Bogen udkom oprindeligt under pseudonym samtidig med søstrene Charlotte og Annes Jane Eyre og Agnes Grey (ligeledes under pseudonym), og den er siden genudgivet utallige gange. Jeg har læst den i en relativt ny udgave (men efter den oprindelige tekst) med forord af Patti Smith i flot udstyr med indsatte farveplancher med illustrationer af Rovina Cai. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: England, Storbritannien

Charlotte Brontë: Jane Eyre

Af Kasper Håkansson, 8. august 2016
Skriv en kommentar

Dannelsesroman og kærlighedshistorie tilsat et stænk let, gotisk uhygge og et dobbeltgængermotiv. Jane Eyre er klassiker med stort K. Dens næsten 170 år på bagen fornægter sig ikke, men den kan sagtens tåle at blive læst også her i 2016.

Charlotte Brontë (1816-1855) var den ældste af de tre engelske Brontë-søstre, som alle har begået store romanklassikere, hvor jeg dog stadig har bekendtskabet med de øvrige søstres værker til gode (med Emily Brontës Wuthering Heights og Anne Brontës Agnes Grey som de mest kendte).

Jeg skal advare om enkelte spoilers i det følgende vedrørende handlingen – men hvis du nogensinde har hørt om Jane Eyre (og det har du nok), så har du nok også hørt om de væsentligste figurer og handlingselementer. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: England, Storbritannien

Bina Shah, Brian Chikwava, Kuzhali Manickavel, Tabish Khair og Warsan Shire: UTOPIA [thirteeen]

Af Kasper Håkansson, 23. maj 2016
Skriv en kommentar

Forlaget Korridor er layoutmæssigt foran på point, allerede inden man får læst nogen af teksterne i denne fine, lille antologi fra 2013. Som sædvanlig, havde jeg nær sagt, for det er ikke første gang, jeg har lejlighed til at prise det omhyggelige og fine layoutarbejde, som kendetegner Korridors og forlægger/layouter Simon Kristensens kvalitetsudgivelser.

Og nej, jeg er ikke på kommission, men jeg vedgår at være en fan af dette lille forlag, hvis udgivelser i dén grad emmer af at være båret af kærlighed til litteraturen, og som er blandt de danske forlag, der bærer fanen højest, når det kommer til at demonstrere, hvad bogtrykkerkunsten kan, og som e-bogen aldrig vil kunne.

Antologien UTOPIA [thirteen] serveres i en lille brun æske i kraftigt karton. I æsken gemmer sig fem små sammenclipsede hæfter med hvert sit omslag designet af fotokunstner Sidsel Becker. Hvert af hæfterne er et selvstændigt lille værk på dansk i form af en kort novelle eller et længere digt. Endvidere rummer æsken også et tykkere hæfte med de samme fem tekster på originalsproget engelsk. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Indien, Lyrik, Noveller, Pakistan, Somalia, Storbritannien, Zimbabwe

Sam Harris & Maajid Nawaz: Islam and the Future of Tolerance: A Dialogue

Af Kasper Håkansson, 18. oktober 2015
Skriv en kommentar

Ateisten og muslimen i dialog: Et uhyre relevant bidrag til debatten om islam og islamisme og om muligheden for et pluralistisk, tolerant samfund med plads til religion.

Islam and the Future of Tolerance: A Dialogue er blevet til på grundlag af møder mellem den amerikanske ateist og religionskritiker Sam Harris og den britiske muslim og tidligere Hizb Ut-Tahrir-islamist Maajid Nawaz. Det er der kommet en særdeles interessant og relevant bog ud af.

Bogen er formet som en dialog mellem Harris og Nawaz, og selv om den tydeligvis ikke bare er en uredigeret transskription af en enkelt mundtlig samtale mellem de to, så er det lykkedes at bevare meget af samtalens dynamik og umiddelbarhed i bogen. Den er let at læse og samtidig saglig og oplysende. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Islam, Politik, Religion, Storbritannien, USA

Henry James: Skruen strammes

Af Kasper Håkansson, 26. august 2015
2 kommentarer

“En pragtfuld, uhyggelig og giftig lille fortælling,” er Oscar Wilde citeret for at sige om Henry James’ klassiker fra 1898 Skruen strammes. Det kan jeg ikke sige bedre, for det holder stadig her 117 år efter.

Henry James (1843-1916) sidder tungt på sin plads i den amerikanske/britiske litteraturkanon. Både amerikansk og britisk, idet han er født i USA, men emigrerede til Storbritannien, hvor han etablerede sig i 1869 og opnåede statsborgerskab i 1915.

Kortromanen Skruen strammes (1898) er en af James’ mindre romaner og mit første møde med ham, her i en dansk nyoversættelse fra 2012, men den har så absolut øget min appetit på at læse mere fra forfatterskabet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Gotisk, Gys, Storbritannien, USA

Lewis Carroll: Alice i Eventyrland & Gennem spejlet

Af Kasper Håkansson, 6. august 2015
2 kommentarer

I år er 150-året for den første udgivelse af Lewis Carrolls børnebogsklassiker Alice in Wonderland (1865). Forlaget Rosenkilde & Bahnhof markerer det med en ny dansk oversættelse af klassikeren og opfølgeren Through the Looking-Glass, and what Alice found there (1871) udgivet med forfatterens originale illustrationer, som angiveligt ikke tidligere har været optrykt i dansk sammenhæng.

Da jeg så nyudgivelsen, gik det op for mig, at jeg faktisk aldrig har læst de oprindelige bøger, og jeg har nu benyttet anledningen til at få rettet op på denne mangel i min litterære selvopdragelse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Børnebøger, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Conn Iggulden: Stormbird (Wars of the Roses #1)

Af Kasper Håkansson, 22. juli 2015
Skriv en kommentar

Store, blodige middelalderslag mellem riddere til hest og langbueskytter til fods, intriger ved hoffet, veludstyrede kongelige bryllupper, drabelige søslag, overskårne halse og afhuggede hoveder. Stormbird er ikke stor litteratur, men den er gedigen underholdning med smæk for skillingen i genren historisk ramasjangfiktion.

Stormbird er første bind i britiske Conn Igguldens seneste serie af historiske romaner, som denne gang handler om den periode af engelsk historie, der går under betegnelsen Rosekrigene (War of the Roses). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Krimi, spænding og ramasjang, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien, Wars of the Roses-serien

Jim Crace: Harvest

Af Kasper Håkansson, 4. juli 2015

Jim Craces Harvest er en fejende flot skrevet roman, der smager af senmiddelalder, sensommer, gyldent korn og svampe. Det er en bog om den potentielle ondskab, der lurer under overfladen i selv tilsyneladende harmoniske sociale relationer, fortalt på et historisk bagtæppe udgjort af den engelske enclosurebevægelse.

Harvest starter og slutter med ild. På bogens første side vågner beboerne i en lille, unavngiven landsby i en ubestemt tidsalder op til synet af to røgsøjler. Den ene kommer fra et bål, som tre nyankomne, to mænd og en kvinde, har tændt i udkanten af landsbyens marker for i overensstemmelse med tidens skik og brug at markere deres ankomst. Den anden røgsøjle kommer fra den bonus pater-agtige herremands lade, der er i brand. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Hilary Mantel: The Assassination of Margaret Thatcher. Stories

Af Kasper Håkansson, 14. oktober 2014
Skriv en kommentar

The Assassination of Margaret Thatcher. Stories

Ny novelle af Hilary Mantel meldt til politiet af britisk Lord – for dårlig smag.

Hilary Mantel har som den eneste kvindelige forfatter nogensinde vundet den anerkendte britiske litteraturpris, The Man Booker Booker Prize, to gange for sine to historiske romaner om Thomas Cromwell fra Henrik den 8.’s tid: Wolf Hall fra 2009 (som vi ikke var så begejstrede for her på K’s bognoter) og Bring Up the Bodies fra 2012. En treer i serien er på vej.

Inden for den seneste måned har Hilary Mantel imidlertid bragt konservative britiske sind i kog – i en grad, så det sågar har bragt hende en politianmeldelse på halsen. Anledningen er Mantels seneste novellesamling (udgivet 30. september 2014), nærmere bestemt titelnovellen The Assassination of Margaret Thatcher, August 6th 1983 , som blev bragt i The Guardian den 19. september 2014 (læs den i sin helhed her). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Storbritannien

Zadie Smith: The Embassy of Cambodia

Af Kasper Håkansson, 18. maj 2014
Skriv en kommentar

Meget fint og rørende portræt af en ung kvinde fra Elfenbenskysten, som arbejder som stuepige i London.

Det er egentlig kun en novelle, der ikke desto mindre er udgivet som selvstændig bog, endda i en relativt eksklusiv hardbackversion – en lækker lille bog. Det er åbenbart sådan noget, man kan få lov til, når man er et etableret navn som Zadie Smith.

The Embassy of Cambodia er ikke desto mindre en rigtig fin historie. Den handler ganske vist ikke rigtigt om den cambodianske ambassade, men derimod om afrikanske mænd og kvinder, som kommer til Europa i håbet om en ny og bedre tilværelse, men ender i bunden af samfundet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Storbritannien

Tom Rachman: De ufuldkomne

Af Kasper Håkansson, 10. maj 2014
Skriv en kommentar

Underholdende, rørende og næsten lige så god som hypen omkring den.

Britisk-canadiske Tom Rachmans debutroman De ufuldkomne handler om personerne omkring en engelsksproget, international avis forankret i Rom. Bogen består af elleve løst sammenhængende historier om elleve forskellige personer knyttet til avisen: freelance-korrespondenten, chefredaktøren, redaktionsekretæren, nekrologskriveren, ejeren, den trofaste læser m.fl.

Rachman skriver godt, enkelt og uprætentiøst. Samtidig er han meget præcis i sine iagttagelser: I hver eneste af de relativt korte historier lykkes det ham at give et troværdigt og nuanceret portræt af sine personer. Det er faktisk ret flot gjort og tilmed ganske underholdende. Man drøner hurtigt gennem alle historierne. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Julian Barnes: Levels of Life

Af Kasper Håkansson, 25. april 2014
Skriv en kommentar

“You put together two things that have not been put together before. And the world is changed” (s.3). Sådan lyder de første linjer i Julians Barnes’ seneste bog, og det er præcis dét han prøver at gøre i denne noget ujævne, men ikke desto mindre meget fine og anbefalelsesværdige lille bog om kærlighed, tab og sorg.

De to ting, der sættes sammen, er små nedslag i ballonfartens historie og en dybt personlig beretning om Barnes’ egen sorg over sin kones død. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kærlighed, Sorg, Storbritannien

Jen Campbell: (More) Weird Things Customers say in Bookshops

Af Kasper Håkansson, 26. februar 2014
Skriv en kommentar

To små hyggelige pauseindslag for elskere af bøger og boghandlere med sans for Monty Pythonsk bizar humor.

Jen Campbell har arbejdet i flere boghandlere over en årrække og begyndte på et tidspunkt at samle på sjove, mærkelige, fornærmende, foruroligende eller på anden vis bare pudseløjerlige ordvekslinger mellem boghandlere og kunder.

Det har hun fået et par helt underholdende små samlinger ud af: Weird Things Customers say in Bookshops (2012)og More Weird Things Customers say in Bookshops (2013). De to bøger hører qua citatsamlinger måske nok mest til i genren “lokumslitteratur”, men de er ret charmerende – båret, som de er, af en tydelig kærlighed til bøger, boghandlere og bogkunder. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Skønlitteratur
Tags: Humor, Storbritannien

Kate Atkinson: Hvornår kommer der en god nyhed?

Af Kasper Håkansson, 7. april 2013
Skriv en kommentar

En ikke rigtig forløst spændingsroman, som gerne vil være så meget mere end dét, og måske derfor ikke rigtig lykkes med nogen af delene.

Jeg er ikke storforbruger af bøger i krimi- eller thrillergenren, men jeg opfatter ikke mig selv som litterær kostfornægter, og jeg skal ikke være den, der underkender underholdningsværdien af en god krimiintrige eller et godt spændingsplot. Det kan faktisk være dejligt afslappende at læne sig tilbage og lade sig underholde ved at drøne en masser sider igennem i en let spændingsroman, hvor læseudbyttet ikke forudsætter, at man tager sig tid til at finsmage på hver sætning. Så længe sproget ikke er decideret tæerkrummende, og historien hænger nogenlunde sammen på egne præmisser.

Atkinsons Hvornår kommer er en god nyhed? opfylder kriteriet om at være okay skrevet (omend oversættelsen synes at halte lidt – ihvertfald i form af et par øjensynlige “undersættelser” ind i mellem). Det med sammenhængen kniber det lidt mere med. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Krimi, Storbritannien

Rachel Joyce: The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

Af Kasper Håkansson, 20. februar 2013
Skriv en kommentar

Engelsk feel good-roman om den 65-årige, nyligt pensionerede Harold, der spontant begiver sig ud på en 87 dage lang “pilgrimsfærd” til fods (i sejlersko) op gennem England, drevet af et behov for at sone et svigt af en ven 20 år tidligere – og af tomheden i hans eget ensformige liv. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Feel good, Om at gå, Storbritannien

Alan Bennett: En kongelig læser

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Helt sjov lille satirisk bog om det engelske kongehus’ fortrædeligheder og om kærligheden til læsning. Sympatisk, men også en bagatel.

Titel: En kongelig læser
Forfatter: Alan Bennet
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: November 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Fritjof Capra: Leonardo da Vinci – videnskabsmand og tænker

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Portræt af Leonardo med fokus på hans videnskabelige tanker og fund. Interessant nok som sådan, men man kan godt blive lidt træt af forfatterens næsegruse beundring for Leonardo – som f.eks. bringer ham ud i erklæringer om, at Leonardo må betragtes som “den sande grundlægger af moderne videnskab”, >> Læs videre

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Historie, Naturvidenskab, Sagprosa
Tags: Historie, Idehistorie, Naturvidenskab, Storbritannien

Andrew Miller: Pure

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.

Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.

Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.

Titel: Pure
Forfatter: Andrew Miller
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Maj 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Historiske romaner, Storbritannien

Allain de Botton: Religion for Atheists. A non-beleivers guide to the uses of religion

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Et i udgangspunktet sympatisk forsøg på at levere en modvægt til andre skrivende ateisters frådende og tæt på hadefulde og dermed ikke specielt konstruktive religionsbekæmpende udgivelser (typer som Richard Dawkins og Sam Harris). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Debat, Religion, Storbritannien

William Shakespeare: Macbeth

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Lidt mere klassiker-pligtlæsning (jf. Stormen). Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg nok lagt både Macbeth og Stormen fra mig – eller snarere aldrig begyndt – hvis Shakespeare ikke havde den status, han har. Men det har han – og i  kraft af, at mange af Shakespeares figurer er gået ind i sproget og vores kultur som ikoniske, næsten mytiske arketyper – herunder hr. og fru Macbeth – så skylder man vel alligevel sig selv at gribe til kilden mindst en enkelt gang i sit liv.

Titel: Macbeth
Forfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: Macbeth
Opr. udgivelsesår: ca. 1600
Læst: Marts 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Skuespil, Storbritannien

William Shakespeare: Stormen

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Nu har jeg i så mange år i så mange sammenhænge læst – og ikke forstået – litterære referencer til Prospero og Caliban og andre af Shakespeares karakterer i Stormen (The Tempest), at jeg tænkte, at det var på tide at få styr på kilden selv.

Man kommer vel ikke uden om, at det havde et element af pligtlæsning over sig, men det var jo heldigvis hurtigt overstået (og jeg orkede ikke at kæmpe mig igennem Shakespeare på engelsk – så det blev en relativt ny oversættelse af Nils Brunse).

Titel: Stormen
Forfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: The Tempest
Opr. udgivelsesår: 1611
Læst: Marts 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Skuespil, Storbritannien

John Fowles: The Magus

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Nyklassiker, som jeg bare aldrig tidligere havde fået læst (dansk titel: “Troldmanden”). Fermt komponeret psykologisk drama, hvor hovedpersonen gennem en serie iscenesatte bedrag føres gennem et eksistentialistik/pyskoanalytisk udviklingsforløb. Jeg ville måske have været mere begejstret, hvis jeg havde læst den for tyve år siden, som mange af mine venner gjorde. I dag forekommer den lidt pubertær, alt for lang i spyttet og en smule uforløst.

Titel: The Magus
Forfatter: John Fowles
Opr. udgivelsesår: 1966/1977
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Joseph Conrad: The Duel

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Lille klassisk roman – eller lang novelle – af Joseph Conrad (Heart of Darkness), som følger den evige og meningsløse duel mellem to mænd og to temperamenter igennem tre krige. Udmærket.

Titel: The Duel
Forfatter: Joseph Conrad
Opr. udgivelsesår: 1908
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Jonathan L. Howard: Johannes Cabal, The Necromancer

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

For fjollet. Ikke engang rigtigt underholdende. Det er vel for meget at sige skuffende – ihvertfald kunne man i så fald med rimelighed spørge, hvad man egentlig havde forventet af en roman, der ifølge bagsideteksten handler om en videnskabsmand, der praktiserer genopvækning af de døde, men på et tidspunkt har solgt sin sjæl til Satan og indgår et væddemål med samme for at vinde den tilbage ved hjælp af et omrejsende cirkus…. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Matt Haig: The Dead Fathers Club

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Pudsig, men ikke voldsomt interessant roman i genren bøger-for-voksne-fortalt-i-naiv-tone-fra-barnets-perspektiv om en 11-årig drengs forsøg på at håndtere sin fars død i trafikulykke. Meget løseligt fortalt efter skabelonen i Shakespeares Hamlet.

Titel: The Dead Fathers Club
Forfatter: Matt Haig
Opr. udgivelsesår: 2006
Læst: Februar 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Philip Pullman: The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Alene titlen gør jo denne bog værd at læse! Helt sjov lille bog, som giver en kondenseret skønlitterær fortolkning af, hvordan den historiske person Jesus af Nazareths gerninger kunne have udspillet sig i den virkelige verden, og især hvordan de gendigtes og manipuleres idelogisk af den kristne kirkes grundlæggere, metaforisk fremstillet som Jesu stymper af en tvillingebror Kristus (den virkelige Judas, lærer vi).

Et lille stykke kirkekritik, kras og lige på kornet.

Titel: The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ
Forfatter: Philip Pullman
Opr. udgivelsesår: 2010
Læst: Februar 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Måske er du også interesseret i:

Deborah Levy: Fast ejendom
Fleur Jaeggy: I am the Brother of XX
The Assassination of Margaret Thatcher. Stories
Hilary Mantel: The Assassination of Margaret Thatcher. Stories

Zadie Smith: The Embassy of Cambodia
Iselin C. Hermann: Tid finder sted
Glennis Virgo: City of Silk

Mest læste seneste uge

  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…
  • Martin A. Hansen: Bøgernes VerdenMartin A. Hansen: Bøgernes Verden Et lidt ueffen antologi med tekster af Martin A. Hansen pillet ud af forskellige sammenhænge…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Danilo Kiš: En grav til Boris DavidovicDanilo Kiš: En grav til Boris Davidovic “Det var bedre, at den såkaldte sandhed for et enkelt menneske, en uanseelig organisme, kuldkastedes,…
  • Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyrMathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr ”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.” Hvis du…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Danilo Kiš: En grav til Boris Davidovic: “Det er heldigvis muligt at finde den på brugtmarkedet, en hurtig søgning gav 2 hits.” apr 27, 21:34
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Det er pænt af dig, at du vil lave benarbejdet, så kan vi andre skumme fløden 🙂” apr 12, 19:51
  • Kasper Håkansson on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Selv tak for linket til det interessante temanummer af Passage, som jeg ikke kendte. Selv om jeg ikke var entydigt…” apr 12, 19:19
  • Martin Glaz Serup on Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead: “Tak, K., for denne. Jeg blev selv første gang for alvor opmærksom på Kiš i 2001, da tidsskriftet Passage (som…” apr 12, 12:18
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip – lyder interesant.” mar 30, 15:38

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.309)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.212)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (114)
      • Klassikere (243)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (316)
      • Romaner og noveller (1.065)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 107 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 343 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind