Mbarek Ould Beyrouk: The Desert and the Drum

Udmærket underholdende roman om kvinders forhold blandt mauretanske beduiner og om forholdet mellem ørkenfolket og byerne i det nutidige Mauretanien.

Vi bliver lidt i beduinland – i forlængelse af Ibrahim al-Konis Natteurt.

Da jeg gennemførte min verdensrundtur i litteraturen i løbet af 2017-2019, lykkedes det mig ikke at finde en oversat roman fra Mauretanien, da jeg – rent litterært – var på de egne i februar 2018. Jeg måtte slå mig til tåls med Mohamed Bouya Bambas Angels of Mauritania and the Curse of the Language (selvpubliceret og kun udgivet elektronisk) suppleret med Travels in Mauretania af Peter Hudson (den første var ikke en voldsomt stor oplevelse, den anden var faktisk rigtig god, men jo ikke af en mauretansk forfatter og heller ikke decideret skønlitteratur).

Så da jeg blev opmærksom på Mbarek Ould Beyrouks (f. 1957) The Desert and the Drum var jeg nødt til lige at genbesøge Mauretanien. Romanen er skrevet på fransk, det ene af Mauretanien officeille hovedsprog, og er oversat til engelsk af Rachael McGill, udgivet af forlaget Dedalus i november 2018.

Jeg havde ganske vist ikke de store forventninger til den lille, lidt kedeligt udseende paperback. Men jeg blev positivt overrasket. The Desert and the Drum er ikke stor litteratur, men den udgør glimrende underholdende læsning og rummer mange, detaljerede beskrivelser af traditionel beduinkultur i Mauretanien.

Historien fortælles af den unge kvinde Rayhana. Hun er opvokset i ørkenen i Oulad Mahmoud-beduinstammen. I romanens første kapitel møder vi hende på flugt fra stammen gennem ørkenen. Med sig har hun stammens hellige tromme, som hun har stjålet, og som gør, at stammen er dømt til at forfølge hende.

Romanen udfolder sig herefter i kapitler, der skiftevis følger Rayhana på flugten og skiftevis fortæller den forhistorie, der leder frem til flugten. Romanen er en fortælling om de voldsomt kvindeundertrykkende traditioner i beduinsamfundet, om moderne mineselskabers invasion af ørkenfolkets territorier, om forskellene mellem by og ørken i Mauretanien – og en historie om en mors fortvivlede søgen efter sit tabte barn.

Jeg var udmærket underholdt, men heller ikke mere end det. Mbarek Ould Beyrouk har det med at forklare lidt for meget af sine personers følelser, tanker og motivationer, og det gør dem mindre interessante, inklusive fortælleren.

Jeg havde også en fornemmelse af, at romanen i lidt for høj grad var skrevet med henblik på et ikke-mauretansk publikum i kraft af dens detaljerede, forklarende beskrivelser af diverse ritualer i beduinsamfundet m.v. Det var sådan set ganske interessant for en læser som mig, men tog nogle gange noget af pusten ud af fortællingen som sådan.

Alt i alt dog en overraskende fin bog, som bestemt kan anbefales, hvis du gerne vil lære noget om forholdene for beduiner i det moderne Mauretanien.

K's vurdering: