K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Afrika

Samantha Weinberg: A Fish Caught in Time. The Search for the Coelacanth

Af ,
Skriv en kommentar

En overraskende fascinerende, journalistisk fortælling om opdagelsen af det levende fossil, coelacanthen, på dansk også kendt som blåfisken, ud for Comorernes kyster.

Jeg faldt over Samantha Weinbergs A Fish Caught in Time (2000) i min søgen efter oversat skønlitteratur fra Comorerne til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger. Bogen opfylder ikke mine egne kriterier i udfordringen, da der ikke er tale om skønlitteratur, og forfatteren ikke er fra Comorerne. Men min interesse blev alligevel vakt, og jeg fik den bestilt hjem. >> Læs videre

Naguib Mahfouz: Pension Miramar

Af ,
Skriv en kommentar

Pension Miramar (1967) af nobelpristager Naguib Mahfouz er en på én gang velfortalt, elementært underholdende og historisk interessant roman fra det moderne Ægyptens Alexandria.

Handling i romanen udspiller sig i 1960’ernes Alexandria og er, som titlen antyder, centreret omkring det lille pensionat Pension Miramar, som drives af en ældre græsk kvinde. Pensionatet har fem langtidslogerende, to ældre mænd og tre yngre, som hver især repræsenterer forskellige klasser i Ægypten og forskellige perioder i landets nyere historie. >> Læs videre

Nathacha Appanah: The Last Brother

Af ,
Skriv en kommentar

Stedvist bevægende fortælling fra Mauritius på et interessant historisk bagtæppe fra et lidet kendt kapitel af Holocausts historie. Romanen viser gode takter, både sprogligt og fortællemæssigt, men den bærer ikke helt igennem.

Nathacha Appanahs roman The Last Brother er en historie fra Mauritius i 1944. Her følger vi den niårige dreng Raj, der efter hans to brødres tragiske død er eneste barn i en fattig familie med en fordrukken og voldelig far. Efter en særligt voldsom omgang tæsk fra faren blive Raj indlagt på hospitalet i en fængselslejr, hvor faren arbejder som vagt.

Her møder Raj den forældreløse, polsk-jødiske dreng David, som er blandt de internerede i fængselslejren. De to drenge, som bærer på hver deres tragiske livshistorie, knytter i løbet af kort tid et stærkt venskab, og i forbindelse med ødelæggelserne fra en voldsom orkan ser Raj en mulighed for at hjælpe David med at flygte fra lejren. Allerede fra romanens begyndelse er vi som læsere dog indviet i, at det kommer til at ende skidt. >> Læs videre

Naivo: Beyond the Rice Fields

Af ,
Skriv en kommentar

Den første oversættelse til engelsk af en roman fra Madagaskar er interesant for sit historiske billede af den store, afrikanske østat. Litterært har den sine udfordringer, uden dog at være et decideret dårligt bekendtskab.

For verdenslitteraturlæseren er der ikke meget at vælge imelllem, når det kommer til litteratur fra Madagaskar, med mindre man behersker fransk eller malagassisk (og det gør jeg ikke: mit gymnasiefranske har aldrig været godt nok til skønlitterær læsning, og mit malagassiske er helt skidt).

Faktisk er der kun én mulighed: Beyond the Rice Fields af den madagaskiske forfatter Naivoharisoa Patrick Ramamonjisoa, som går under forfatterpseudonymet Naivo, er den første og, så vidt jeg ved, stadig eneste oversættelse til engelsk nogen sinde af en roman fra Madagaskar. >> Læs videre

Alexander McCall Smith: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies’ Detective Agency #5)

Af ,
Skriv en kommentar

Hyggelig feel good-roman i den lette genre, som vinder på sin charme og iagttagelser fra livet i Botswana.

Efter at have krydset klinger med Mahmoud Dowlatabadis lidet opmuntrende, men til gengæld komplicerede roman om den iranske revolution, The Colonel, og forud for den Henrik Nor-Hansens fremragende, men heller ikke decideret livsbekræftende Termin, trængte jeg til at puste ud med noget lettere. >> Læs videre

Boualem Sansal: Harraga

Af ,
Skriv en kommentar

Den algierske forfatter Boualem Sansals Harraga er en samtidskritisk roman fra det moderne Algeriet. Den er fortalt med sort humor, vid og bid og sprogligt overskud. Lige præcis, hvad jeg havde forventet mig og set frem til. Alligevel blev jeg skuffet.

Romanen er fortalt af 37-årige børnelæge, Laima. Hun bor alene i Algier et stort gammelt hus med en broget forhistorie, som i sig selv udgør et billede på hele Algeriets religiøst og kulturelt sammensatte historie – som imidlertid nu trues af den stadigt stærkere, regressive og repressive islamismes kvindeundertrykkende mørkesyn.

Laima er den sidste af sin familie. Hendes forældre og søskende er døde eller forsvundne, og hun har i årevis gemt sig i huset og er blevet stadig mere excentrisk og knarvorn. Ved romanens begyndelse tager hendes liv imidlertid en drejning, da en 17-årig gravid pige, Chérifa, banker på hendes dør, angiveligt sendt af Laimas forsvundne lillebror. >> Læs videre

Nyuol Lueth Tong (red.): There Is a Country. New Fiction from the New Nation of South Sudan

Af ,
Skriv en kommentar

Interessant anatologi med et udpluk af nye stemmer fra den litterære scene i verdens yngste – og efter nogle indikatorer også mest ustabile – nation, Sydsudan.

Sydsudan blev efter en folkeafstemning om løsrivelse fra den nordlige, etnisk-arabisk dominerede del af Sudan udråbt som selvstændig nation og anerkendt som sådan af FN i 2011. Løsrivelsen kan ses i forlængelse af de langvarige borgerkrige, der har plaget Sudan lige siden selvstændigheden fra Storbritannien i 1956 med kun en enkelte afbrydelse i perioden 1972-1982.

Den unge nation har haft en hård start. Landet har været præget af interne etniske konflikter og siden 2013 af regulær borgerkrig. Sydsudan er i 2017 indehaver af den kedelige førsteplads på det såkaldte Fragile States Index (tidligere kendt som Failed States Index), som laves for den amerikanske tænktetank Fund for Peace og vurderer staters risiko for sammenbrud baseret på en række socioøkonomiske og demografiske indikatorer. Således opgjort står det altså værre til for Sydsudan som stabilt regime end for f.eks. Somalia og Syrien. >> Læs videre

William Kamkwamba & Bryan Mealer: The Boy Who Harnessed the Wind. Creating Currents of Electricity and Hope

Af ,
Skriv en kommentar

Skøn, hjertevarm, selvbiografisk historie om en dreng i Malawi, som mod alle odds, uden skolegang og uden penge på egen hånd bygger en vindmølle, der kan generere elektricitet – og derigennem skaber håb om en bedre fremtid for ham selv og for et fattigt landsbysamfund.

The Boy Who Harnessed the Wind er noget så sjældent som en bog, der faktisk er lige så god og inspirerende, som alle blurbs’ene hævder. Temaet kan muligvis lyde tungt, men det er vitterligt en dejlig og læseværdig bog med både håb og humor. >> Læs videre

J. M. Coetzee: Waiting for the Barbarians

Af ,
Skriv en kommentar

En mørk og dyster allegorisk fortælling om imperialisme og undertrykkelse, om undertrykkere og undertrykte til alle tider. Prosaen er stærk og stram, som altid hos Coetzee, men form og idé skygger lidt for meget for den levende historie.

Waiting for the Barbarians foregår på et ukendt sted i en ukendt tid. Historien fortælles af en navnløs civildommer og administrator (the Magistrate) udstationeret til et grænsefort i et trøstesløst landskab i udkanten af “Imperiet” (nogen nærmelse betegnelse af dette imperium får vi ikke). Fortet er et af de yderste bolværk mod “barbarerne,” et primitivt nomadefolk, som Imperiet over årene har bekæmpet og fortrængt fra deres traditionelle landområder. >> Læs videre

Neshani Andreas: The Purple Violet of Oshaantu

Af ,
Skriv en kommentar

Sympatisk, men også en kende kedelig, lille roman om stærke kvinder i en patriarkalsk kultur i et landsbysamfund i Namibia.

Forfatteren Neshani Andreas (1964-2011) blev født i Namibia, hvor hun boede hele sit liv, indtil hun døde som kun 46-årig i 2011. The Purple Violet of Oshaantu er hendes første roman og muligvis det internationalt mest kendte post-koloniale skønlitterære værk fra Namibia.

Romanen skiller sig ud fra meget andet post-kolonial afrikansk litteratur ved ikke at beskæftige sig med kolonitid, immigration, befrielseskrig eller politik i det hele taget. Neshani Andreas er i stedet optaget af at fortælle en levende historie om dagliglivet for namibiske kvinder i små landsbysamfund i hendes egen samtid. >> Læs videre

Mia Couto: Sleepwalking Land

Af ,
2 kommentarer

En afrikansk magisk-realistisk søvngængeragtig rejse gennem drømme og mareridt i Mozambiques krigs- og tørkehærgede landskaber befolket af myter og mennesker, levende som døde.

Den mozambiquanske forfatter Mia Couto (f. 1955) er født af portugiskke indvandrere i den tidligere portugisiske koloni. Han fremhæves ofte som Mozambiques – og en af det afrikanske kontinents – førende forfattere. Terra Sonâmbula er hans første og mest berømte roman, oprindeligt udgivet på portugisisk i 1992. >> Læs videre

Dambudzo Marechera: Sultens hus

Af ,
Skriv en kommentar

Sultens hus er en voldsom bog. Voldsom i enhver henseende. Handlingen er voldsom, ubønhørligt brutal, faktisk. Stemningen er vred og uforsonlig. Sproget i sig selv er voldsomt. Og så er det altså også en voldsomt god bog – ihvertfald gør den større indtryk end de fleste.

Dambudzo Marechera (1952-1987) nåede kun at udgive tre bøger, inden han bukkede under for AIDS, kun 35 år gammel. En af bøgerne var en novellesamling, der også omfattede kortromanen Sultens hus (opr. 1978), der nu er udkommet på dansk på forlaget Korridor i en oversættelse af Juliane Wammen.

Sultens hus udspiller sig i slutningen af 1970’erne i en ghettoforstad til Saslisbury (senere Harare) i det daværende Rhodesia (som blev til Zimbabwe efter selvstændigheden i 1980). Det er en periode præget af interne guerillakrige og etniske modsætninger. Og for personerne i kortromanen er det en periode præget af fattigdom, vold og bitter håbløshed. >> Læs videre

Abdulai Sila: The Ultimate Tragedy

Af ,
Skriv en kommentar

The Ultimate Tragedy, der netop er udkommet hos forlaget Dedalus, er, så vidt jeg ved, den første oversættelse til engelsk nogensinde af en roman fra den vestafrikanske stat Guinea-Bissau.

Romanen er ikke eksplicit om, i hvilken historisk periode, den udspiller sig i. Det står dog klart, at vi er i Portugisisk Guinea, formentlig i første halvdel af det 20. århundrede. Der bliver råbt “Viva Salazar!” på et tidspunkt, så det er tidligst i 1930’erne (Salazar var statsminister/diktator i Portugal fra 1932), men formentligt ikke meget senere. Der refereres således ikke til Anden Verdenskrig og heller ikke til nogen egentlig organiseret, politisk kamp mod det portugisiske koloniherreømme, så vi er nok i tiden før dannelsen af befrielsesbevægelsen PAIGC i 1956. >> Læs videre

Maaza Mengiste: Beneath the Lion’s Gaze

Af ,
Skriv en kommentar

Maaza Mengistes episke familiedrama Beneath the Lion’s Gaze er interessant for det billede, romanen giver af den såkaldte revolution i Etiopien i 1970’erne. Men den snubler lidt i egne litterære ambitioner og mangler for meget i persontegningerne til for alvor at fænge.

Romanen tager sin begyndelse i 1974 i Addis Ababa. En voksende folkelig utilfredshed med den etiopiske regering er under opbygning, først og fremmest udtrykt gennem omfattede studenterdemonstrationer for reformer. Protesterne eskalerer efter den verdensomspændende visning af tv-billeder fra sultkatastrofen i Wello-regionen i Etiopien samme år. >> Læs videre

Scholastique Mukasonga: Nilens Vor Frue

Af ,
Skriv en kommentar

Forspil til et folkemord. Det kunne være overskriften for Scholastique Mukasongas sympatiske, men desværre ikke helt vellykkede roman om en katolsk pigeskole højt oppe i bjergene i Rwanda. Pigeskolen er i romanen et slags mikrokosmos for de spændinger i Rwanda, der skulle pege frem mod et af verdenshistoriens værste folkemord.

Romanen afslører ikke noget præcist årstal for, hvornår den udspiller sig, men samlet set kan man som læser stykke sammen, at vi formentlig befinder os i sidste halvdel af 1970’erne, det vil sige omkring 15-20 år før de forfærdende tre måneder i Rwanda 1994, hvor omkring 800.000 tutsier blev massakreret af ekstremistiske hutuer og deres medløbere, opildnet af en langvarig hadkampagne. >> Læs videre

Tayeb Salih: Season of Migration to the North

Af ,
1 kommentar

“I’ll liberate Africa with my penis.” Se, dét var en sætning, jeg ikke havde ventet at læse i en sudanesisk roman fra 1966 … Sådan kan man få punkteret sine fordomme, når man har givet sig selv den udfordring at komme alle lande i verden rundt i bøger. Men det er nu ikke dét i sig selv, der gør Tayeb Salihs nyklassiker Season of Migration to the North til en mesterlig roman – for dét er den.

Det, det gør Season of Migration fortjent til sin status som klassiker, er dens raffinererede, eksperimenterende komposition, der sætter læserens opmærksomhed og hjerneceller på arbejde. Det er Tayeb Salihs smukke, billedskabende sprog. Det er den elegante og samtidig udfordrende måde, hvorpå romanen inviterer til reflektion over en mængde spørgsmål uden at tilbyde lette eller entydige svar. >> Læs videre

Yaa Gyasi: Homegoing

Af ,
Skriv en kommentar

Ghanesisk-amerikanske Yaa Gyasis debutroman er en mestendels underholdende, interessant og vedkommende slægtsroman, som tematiserer kolonialisme, slaveri og racisme i både Vestafrika og USA over et imponerende tidsspænd på 250 år.

Romanen tager udgangspunktet i historierne om to halvsøstre, Effia og Esi, som vokser op i det vestlige Afrika i midten af det 18. århundrede i det nuværende Ghana(som de britiske kolonisatorer kaldte Guldkysten). De to piger er født af samme mor, men med forskellige fædre fra henholdsvis Fante- og Asantefolket, som i årtier ligger i krig med hinanden. Pigerne vokser op i hver sin landsby hos hvert sit folk uden kendskab til hinandens eksistens. >> Læs videre

Germano Almeida: The Last Will & Testament of Senhor da Silva Araújo

Af ,
Skriv en kommentar

En fin og stilfærdig historie om en handelsmand fra de kapverdiske øer, som gerne ville være et godt og ordentligt menneske. Som hans liv faldt ud, endte han med bare at blive et menneske. Men det er heller ikke så lidt.

Det er godt at have sin kapverdiske geografi på plads, når man læser Germano Almeidas fine roman om handelsmanden senhor da Silva Araújos liv. Der er mange referencer til de ti forskellige øer, som udgør den tidligere portugisiske koloni, Republikken Kap Verde i Atlanterhavet, 500 km fra Afrikas vestkyst. Det meste af romanen foregår på São Vicente, men vi kommer også omkring blandt andet São Nicolau, Santo Antão og Boa Vista. >> Læs videre

Mariama Bâ: So Long a Letter

Af ,
Skriv en kommentar

Stærk senegalesisk feministisk nyklassiker. Noget så sjældent som en roman, der både har et tydeligt politisk budskab og samtidig er flot skrevet, velkomponeret og båret af troværdige persontegninger.

Romanen tager form af et brev fra den nylige enke, skolelæreren Ramatoulaye, til hendes gamle veninde, Aissatou. Ramatoulayes lange brev er skrevet i form af dagbogsnoter fra den sidste del af en obligatorisk sørgeperiode, som hun ifølge den senegalesiske version af Islam skal tilbringe i isoleret husarrest. >> Læs videre

Abdourahman A. Waberi: In the United States of Africa

Af ,
Skriv en kommentar

Hvad nu, hvis verden var vendt om, så de politisk og økonomisk mest veludviklede lande var koncentreret på det afrikanske kontinent, mens Europa var ved at kollapse i etniske krige, sygdomsepidemier, slum og hungersnød, og Afrikas Forenede Stater byggede bolværker mod flygtningestrømme fra Europa over Middelhavet?

Det er det satiriske afsæt for In the United States of Africa af Abdourahman A. Waberi (født 1965 i Djibouti). Et sjovt og spændende afsæt for en samfundssatire, og da jeg læste om den (og så det elegante omslag designet af Ashley Muehlbauer), var jeg ikke i tvivl om, at Waberis roman måtte være et godt bud på en repræsentant fra Djibouti i min verdensrundlæsning. >> Læs videre

Vestsahara? Udgives der overhovedet litteratur fra Vestsahara?

Af ,
Skriv en kommentar

Det er måske lidt tidligt at give op over for et land i min selvpålagte læseudfordring – at læse en bog fra hvert land i verden – i og med, at jeg indtil nu kun har været igennem lidt mere end 40 lande ud af knap 200. Men Vestsahara er altså en hård nød at knække.

Der er masser af god litteratur tilbage i verden, herunder en masse endnu ulæste bøger og forventeligt gode bøger fra mange forskellige lande på mine boghylder. Ikke desto mindre har jeg ind imellem læsningen brugt noget tid på at opspore potentielle læseoplevelser fra nogle af de – litterært set – lidt mere marginale nationer. >> Læs videre

Ahmadou Kourouma: Allah is Not Obliged

Af ,
Skriv en kommentar

“The full, final and completely complete title of my bullshit story is: Allah is not obliged to be fair about all the things he does here on earth. Okay. Right. I better start explaining some stuff.”

Sådan starter Birahima, ti eller tolv år (han ved det ikke helt selv), forældreløs og erfaren børnesoldat i 1990’ernes rædselsvækkende krige i Liberia og Sierra Leone sin historie i Ahmadou Kouroumas roman Allah is not obliged fra 2000.

Romanen tager sin begyndelse i Birahimas tidlige barndom i Elfenbenskysten. Efter morens død og et liv som gadebarn begiver han sig sammen med svindlertypen Yakouba mod Liberia for at finde sin tante. Her bliver de to dog hurtigt indrulleret i en af de liberiske oprørshære, hvor Birahima til sin store begejstring snart udstyres med sin egen AK 47 Kalashnikov. Gennem Birahimas øjne får vi fortalt den plagsomme historie om de ødelæggende borgerkrige i Liberia og Sierra Leone. >> Læs videre

José Eduardo Agualusa: A General Theory of Oblivion

Af ,
Skriv en kommentar

Velskrevet, nyere angolesisk roman giver et interessant, om end flimrende, billede af Angolas plagede historie siden uafhængigheden.

Journalisten og forfatteren José Eduardo Agualusa (f.1960) er født i Huambo, Angola, 15 år før landet fik sin selvstændighed fra Portugal i 1975. Han bor i dag dels i Angola og dels i Portugal og Brasilien.

Omdrejningspunktet i A General Theory of Oblivion er den portugisisk fødte kvinde Ludo, som er flyttet til Angola med sin søster og svoger. I dagene op til Angolas uafhængighed i 1975 forsvinder søsteren og svogeren, og den verdensforskrækkede og agorafobiske Ludo vælger – bogstavelig talt – at mure sig inde i deres lejlighed for at hindre den skræmmende verden i at komme ind.

Her bliver hun de næste 30 år uden nogensinde at forlade lejligheden, mens hun overlever på et konservesforråd, grøntsager, hun dyrker på tagterrassen, og duer, hun fanger med små diamanter som lokkemad. Varmen holder hun ved at fyre med møbler og bøger fra det store bibliotek. Hun bevarer forstanden ved at tale med hunden (også efter, at den er død) og ved at skrive dagbog på væggene i lejligheden. >> Læs videre

Fiston Mwanza Mujila: Tram 83

Af ,
Skriv en kommentar

Hold da helt kæft og hør efter! Det her er power-litteratur, der går lige i maven og i hovedet samtidig. Beskidt skønhed, saft og kraft, jazz og samba, jernbaner og diamantminer, sex og poesi, vold og filosofi – direkte fra den sydende smeltedigel i det post- (eller neo-) koloniale centrale Vestafrika. Det er litteratur, der rocker og rykker. Det er international verdensklasse. For pokker da, hvor er Fiston Mwanza Mujila bare sej!

Jeg er slået helt bagover. Tram 83 er min absolut bedste og vildeste læseoplevelse i år – og i det hele taget længe.

Fiston Mwanza Mujila er født i 1981 i minebyen Lubumbashi, Den Demokratiske Republik Congo. Han debuterede som forfatter med en digtsamling udgivet i 2013, men Tram 83 fra 2014 (engelsk oversættelse 2015) er hans romandebut. Og med den stryger han direkte ind på verdenslitteraturscenen. >> Læs videre

Alain Mabanckou: Memoirs of a Porcupine

Af ,
Skriv en kommentar

Bedømt på titlen og forsiden kunne man forledes til at tro, at congolesiske Alain Mabanckous Memoirs of a Porcupine er en børnebog. Det er ingenlunde tilfældet. Men den er faktisk fortalt af et pindsvin.

Alain Mabanckou (f. 1966) er en af det fransktalende Afrikas mest succesrige forfattere. Han er oversat til 15 sprog (men ikke dansk) og har vundet adskillige afrikanske og franske litterære priser, blandt andet for nærværende bog.

Memoirs of a Porcupine (‘Et pindsvins erindringer’) fra 2006 er en slags fabel fortalt i moderne form med afsæt i congolesiske myter (som også kendes fra andre steder i verden) om mennesker, der har et dyr som deres ‘dublet’, dobbeltgænger eller skygge. Det er en form for totemisme, men med den særlig vinkel, at der her er tale om et specifikt bånd mellem et individuelt menneske og et individuelt dyr (ikke en art). Et bånd, der er så stærkt, at mennesket kan give dyret ordrer og bruge det som redskab, og hverken mennesket eller dyret kan overleve, hvis den anden dør. >> Læs videre

Okot p’Bitek: Song of Lawino & Song of Ocol

Af ,
Skriv en kommentar

Okay, okay, jeg er selv bevidst om det: Jeg trækker muligivs lovlig hårdt på tålmodigheden hos nogle følgere af K’s bognoter med disse to ugandiske langdigte fra 1966 og 1970. Lawinos sang og Ocols sang er ikke desto mindre ikke alene historisk interessante, men også i egen ret både overraskende underholdende og relativt lettilgængelige. De er værd at læse.

Okot p’Bitek (1931-1982) blev født i Gulu i det nordlige Uganda i en familie af det luo-talende acholi-folk på det tidspunkt, hvor Uganda stadig var et britisk protektorat. Han blev uddannet antropolog fra Oxford University i 1963, men flyttede siden tilbage til Uganda efter selvstændigheden.

Okot p’Bitek skrev oprindeligt sit mest kendte værk, Song of Lawino på acholiernes sprog luo, men oversatte det selv til engelsk til den form, det blev udgivet i første gang i 1966 (originalen på luo blev først publiceret i 1971). Opfølgeren Song of Ocol fulgte i 1970 som et selvstændigt værk, der imidlertid vil være svært at forstå, hvis man ikke kender Lawinos sang. Det giver derfor god mening, at de to langdigte udgives samlet som i den version, jeg har læst. >> Læs videre

Juan Tomás Ávila Laurel: By Night the Mountain Burns

Af ,
Skriv en kommentar

Interessant og på sin vis fascinerende roman om det hårde liv på en lille, ækvatorialguineansk atlanterhavsø.

Juan Tomás Ávila Laurel (f. 1966) er født og opvokset på den lille vulkanø Annobón, 350 km fra den vestafrikanske kyst. Annobón hører under Ækvatorialguinea, et af Afrikas mindste lande og det eneste officielt spansktalende land på kontinentet.

Ávila Laurel har skrevet en mængde bøger, herunder både romaner, noveller, skuespil, digte og essays. By Night the Mountain Burns (opr. 2009) er den første og hidtil eneste af hans bøger, der er oversat til engelsk. >> Læs videre

Brian Chikwava: Et øjeblik på 7th Street

Af ,
Skriv en kommentar

Her på K’s omtalte jeg forleden Forlaget Korridors antologi UTOPIA [thirteen], udgivet i forbindelse med IMAGES festivalen Occupy Utopia 2013. Antologien rummede blandt andet en novelle af zimbabwisk/engelske Brian Chikwava.

I samme anledning udgav Korridor imidlertid også en tidligere novelle af Chikwava, Et øjeblik på 7th Street, oversat til dansk af Juliane Wammen, som en selvstændig, såkaldt chapbook, dvs. en lille, billig pjeceagtig udgivelse, i dette tilfælde blot seks stykker papir clipset sammen med et kartonomslag.

Det tjener til designer og layouter Simone Darø Kristensens ære, at han formår at få selv en sådan billig udgivelse til at fremstå lækker – her ved helt simpelt at trykke titel, forfatter- og forlagsnavn på en separat strimmel gråmeleret papir foldet omkring det sorte kartonomslag. Enkelt og elegant. >> Læs videre

Abdellah Taïa: Arabisk vemod

Af ,
Skriv en kommentar

I min jagt efter bøger fra hele verden faldt jeg på Lille Bogdag forleden tilfældigvis over denne lille roman af marokkanske Abdellah Taïa (f. 1973), som netop er udgivet på dansk på Arvids forlag.

Bogen er skrevet i fire distinkte dele. Første del er et tilbageblik i erindringen til en barndomsoplevelse, hvor jeg-fortælleren, den da tolvårige Abdellah, er tæt på at blive voldtaget af en flok ældre drenge. Abdellah var en dreng med feminine træk, som blev drillet med pigenavne af de andre drenge og allerede dengang vidste eller anede, at han var til mænd. I Abdellahs erindring skildres nær-voldtægtsoplevelsen med en særpræget blanding af frydefuld forventning og frygt.

I de næste to dele følger vi den voksne, unge Abdellah igennem forskellige forelskelser, fortvivlelser, forvildelser og forsøg på flugt. Han forelsker sig vildt og skuffes voldsomt, når kærligheden viser sig kun at være sex. >> Læs videre

Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol

Af ,
Skriv en kommentar

Medrivende, underholdende og oplysende roman om den nigerianske borgerkrig, også kendt som Biafrakrigen i 1960’erne.

Nigeriansk fødte Chimamanda Ngozi Adichie (f. 1977) har fået vældig succes de seneste år, også i Danmark, senest med romanen Americanah (2013), men jeg har faktisk ikke tidligere læst noget af hende. Adichies gennembrudsroman fra 2006, Half of a Yellow Sun (på dansk første gang i 2007 som En halv gul sol), er således mit første bekendtskab med hendes værk.

Romanen udspiller sig i 1960’ernes Nigeria, som efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1960 i stigende grad præges af spændinger mellem landet forskellige etniske grupper, hvoraf de største er hausaerne i nord, yorubaerne i vest og igboerne i øst. I 1966 udsættes landet for et militærkup og kort efter et modkup, som følges af massakrer på kristne igboer i de muslimsk dominerede, nordlige dele af landet. Massakrerne fører til udråbelsen af den uafhængige republik Biafra i 1967 i Nigerias sydøstlige region, domineret af igboer, og – ikke uvæsentligt – et område, hvor man kort forinden har fundet olie.

Kort efter udråbelsen af den nye stat erklærer det officielle Nigeria krig mod Biafra. Biafrakrigen kommer til at vare frem til 1970 og koste skønsmæssigt op mod 3 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste dør i den sultkatastrofe, som Nigerias blokade af Biafra udløser i de sidste år af krigen. >> Læs videre