K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Maaza Mengiste: Beneath the Lion’s Gaze

Maaza Mengiste: Beneath the Lion’s Gaze

Anmeldt af Kasper Håkansson, 1. februar 2017
Skriv en kommentar

Maaza Mengistes episke familiedrama Beneath the Lion’s Gaze er interessant for det billede, romanen giver af den såkaldte revolution i Etiopien i 1970’erne. Men den snubler lidt i egne litterære ambitioner og mangler for meget i persontegningerne til for alvor at fænge.

Romanen tager sin begyndelse i 1974 i Addis Ababa. En voksende folkelig utilfredshed med den etiopiske regering er under opbygning, først og fremmest udtrykt gennem omfattede studenterdemonstrationer for reformer. Protesterne eskalerer efter den verdensomspændende visning af tv-billeder fra sultkatastrofen i Wello-regionen i Etiopien samme år.

En gruppe yngre officerer benytter sig af folkestemningen til at tage magten ved en paladsrevolution. Den legendariske etiopiske kejser Haile Selassie – på det tidspunkt verdens længst regerende statsoverhoved – bliver sat i husarrest. I de første dage efter kuppet lover militæret fredelige reformer, men der går ikke længe, før rygterne spredes om henrettelsen af stort set hele den tidligere regeringstop, inklusive flere af kejserens familiemedlemmer.

Håbet om en folkelig revolution knuses således hurtigt af militærdiktaturets realitet. Historisk kulminerer romanen ca. tre år senere med indledningen til den mest blodige og brutale fase under den etiopiske militærjunta (den såkaldte Derg), også kendt som Den Røde Terror i 1977-1979.

Romanen er især interessant at læse for denne historiske vinkel. Som læser får man ganske vist ikke via handlingen serveret en decideret indføring i Etiopiens historie – men den inspirerede mig til at læse lidt op på perioden, og det er også en kvalitet.

Frem for at udmale de historiske baggrundsbegivenheder i detaljer er Maaza Mengistes tilgang i stedet at fokusere på mennesker og på stemningen i landet i perioden. Romanen følger en konkret familie i Addis Ababa:

Der er familiefaren Hailu, som er en højt respekteret læge på byens vigtigste hospital. I bogens første del er fokus især på hans desperate kamp for at behandle sin kone, Selam, som er dødeligt syg og grundlæggende kun ønsker at give slip på livet.

Sidenhen stilles Hailu i den omvendte situation, da han af militærjuntaen får ordre til at redde en ung pige, som bringes mere død end levende ind på hospitalet efter tydeligvis at være blevet udsat for ualmindelig grusom tortur. Hailu er ikke i tvivl om, at hvis han som læge redder hende, vil det kun være for at sende hende tilbage i fængslet til fornyet tortur og efterfølgende henrettelse. Hvad gør en samvittighedsfuld læge under lægeløfte? Og hvad gør en familiefar, som vil udsætte sig selv og sin familie for en risiko for at lide samme skæbne som pigen, hvis han hjælper hende ud af smerterne?

Samtidig følger vi Hailus to sønner og svigerdatter. Den ældste søn Yonas er det fornuftige familiemenneske. Han står for de rationelle og velovervejede valg i lyset af militærdiktaturets overmagt og brutalitet – men han står dermed også for passivitet over for regimet. Den yngre bror Dawit er heroverfor det passionerede brushoved, som går forrest i studenterdemonstrationerne i 1974 og siden går aktivt ind i modstandsbevægelsen mod Dergen. Og så er der Yonas’ kone, Sara, som står et sted imellem de to brødre.

En central person er også Dawits barndomsven, som inkarnerer den helt almindelige etiopier, der af militærstyret gøres til bøddel.

Maaza Mengiste. Foto fra forfatterens hjemmeside (maazamengiste.com)

Maaza Mengiste vil åbenlyst gerne fortælle en historie om, hvad krig og diktatur gør ved en familie af ægte, levende mennesker, som også under diktaturet forsøger at opretholde et almindeligt liv. Det er meget sympatisk. Problemet er, at Mengiste trods intentionerne ikke formår at gøre personerne rigtig nærværende og vedkommende.

En af grundene er, at personerne i for høj grad synes designet til at illustrere forskellige typer, positioner og måder at håndtere livet under diktaturet: Studenterdemonstraten og modstandsmanden. Den grundlæggende ordentlige men passive. Den af vold og magt korrumperede. Og så videre. Det gør personerne mindre troværdige, og som læser er det svært for alvor at føle med dem.

En anden grund er, at Mengiste ikke har forstået, at mindre oftest er mere, når det kommer til at formidle stærke følelser og voldsomme begivenheder (eller også evner hun blot ikke – i denne hendes debutroman – at løfte opgaven håndværksmæssigt som forfatter). Alt for ofte forfalder romanen således til det melodramatiske og overgjorte, og det gør paradoksalt nok dramaet mindre vedkommende, grænsende til det kedelige.

Dette gælder mange af de følelsesmæssigt “store” scener, men det gælder faktisk også meget af den ydre dramatik. Og ydre dramatik er der ellers masser af. Som læser skal man blandt andet berede sig på en hel del udpenslede torturscener, herunder tortur og henrettelse af børn. Det er barske sager, men mindre barske, end de kunne have været, hvis Mengiste havde formået at gøre sine personer mere troværdige og levende for os læsere.

Mengiste forsøger sig derudover undervejs med nogle kortere lyriske, drømmeagtige passager, herunder drømmelignende scener set fra nyligt afdødes synsvinkel, som vel er tænkt som stemningsskabende, men virker fortænkte og i nogle tilfælde decideret svulstige, hvorfor de da også falder helt igennem.

Jeg var meget positivt stemt og forventningsfuld efter de første sider i Beneath the Lion’s Gaze på baggrund af det historiske portræt af Etiopien i en periode af landets historie, jeg ikke havde så meget styr på. Men Mengiste formåede desværre ikke at indløse potentialerne i historien fuldt ud, og jeg havde svært ved at holde interessen.

Maazo Mengiste er født i Addis Ababa i Etiopien, men forlod landet allerede som toårig. Hun bor i dag i USA, hvor Beneath the Lion’s Gaze også er skrevet – og skrevet på engelsk. Den krakilske verdensboglæser kan dermed stille spørgsmålstegn ved, om Beneath the Lion’s Gaze snarere burde tælle som en amerikansk end som en etiopisk roman. Da Menigste trods alt er født etiopier, og romanen foregår i Etiopien, lader jeg den imidlertid glide igennem som et flueben ud for Etipoien i min litterære verdensrundrejse. Men hvis du kender til et andet og bedre bud på en god etiopisk roman, hører jeg meget gerne om den.
Titel: Beneath the Lion's Gaze
Forfatter: Maaza Mengiste
Udgiver: Vintage
Udgivelsesdato: 03.03.2011
Sider: 308
Opr. udgivelsesår: 2010
Læst: Januar 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Etiopien

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Ahmadou Kourouma: Allah is Not Obliged
Ismail Kadaré: Three Elegies for Kosovo
Tierno Monénembo: The King of Kahel

Peter Kimani: Dance of the Jakaranda
Thomas Mofolo: Chaka
Mongo Beti: The Poor Christ of Bomba

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…

Seneste kommentarer

  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.