K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Ismail Kadaré: Three Elegies for Kosovo

Ismail Kadaré: Three Elegies for Kosovo

Af Kasper Håkansson, 19. oktober 2018
Skriv en kommentar

Den fremragende albanske forfatter Ismail Kadarés elegier for Kosovo er også en generel, symbolsk klagesang over drømmen om Europa, som forliste, allerede inden den blev undfanget. Og med budskaber også til vores lille del af Europa i dag.

På Solsortesletten i Kosovo tørnede to store hære sammen den 28. juni 1389. En kristen hær bestående af serbiske, albanske, bosniske og rumænske styrker under ledelse af den serbiske prins Lazar var stillet op for at stoppe de fremtrængende osmannerne under sultan Murad I.

Slaget endte med et nederlag til de kristne, hvis hær blev spredt for alle vinde, men osmannerne led også store tab. Både den serbiske prins Lazar og den tyrkiske sultan Murad og hans ældste søn Yakub blev dræbt under slaget – de sidstnævnte under mystiske omstændigheder, som historikerne aldrig helt har fået afdækket, måske ofre for et komplot begået af den yngre søn, Bayezid, som efterfølgende overtog magten i Osmannerriget.

Slaget er siden gjort til genstand for forskellige mytologiske historieomskrivninger, herunder en serbisk-nationalistisk variant, hvor taberen prins Lazar blev gjort til den moralske sejrherre.

Det var denne variant, den serbiske præsident Slobodan Milošević trak af stalden, da han på 600-året for slaget holdt sin berygtede tale på Solsortesletten den 28. juni 1989. Talen er efterfølgende blevet betragtet som startskuddet på Milošević’ nationalistiske kampagne for at etablere et rent serbisk herredømme over Kosovo, herunder via etnisk udrensning af Kosovo for kosovo-albanere i 1990’erne.

I sin lille bog, Three Elegies for Kosovo, tager Ismail Kadare (f. 1936) også fat i myten om slaget på Solsortesletten. Men han gør det på en ganske anderledes facon.

Kadares tre elegier – klagesange – over Kosovo har form af tre sammenhængende noveller, der på overfladen kan ligne historisk fiktion, men tilsammen først og fremmest er en symbolsk fortælling om og en begrædelse over de splittelser mellem folkeslagene, der har hvilet som en forbandelse over ikke bare Balkanområdet, men hele det europæiske kontinent, allerede fra før drømmen om Europa blev skabt.

Den første fortælling omhandler selve slaget på Solsortesletten i 1389, set fra både den osmanniske og den kristne lejr. Under slaget kæmper serbere, albanere, bosniere og rumænere side om side mod tyrkerne. Men det er symptomatisk, at de respektive hærføreres hidkaldte troubadourer hverken før eller efter slaget er i stand til at synge andre sange end de gamle.

Så mens den serbiske gusla-spiller synger “Rejs jer, Oh serbere! Albanerne tager Kosovo fra os!” så synger den albanske lahuta-spiller omvendt: “Albanere, til våben! Den ondsindede serber tager Kosovo!” (egen oversættelse fra det engelske).

I den anden fortælling følger vi de netop omtalte troubadourer fra de forskellige kristne hære på flugt fra slagmarken og tyrken op gennem Europa. Og selv som flygtninge med fælles skæbne bliver de ved med at synge deres krigeriske sange mod hinandens folk – til undren for de nordligere europæere, de møder. Troubadourerne kan ganske vist godt med ord fortælle troværdigt og harmonisk om deres land og grundlæggende fælles skikke – men skal der sættes musik til, så er det kun de gamle, ideologiske, hadefulde sange, der kan komme ud af munden på dem.

Lyder det fjollet eller fortænkt? Så tænk over, hvor mange gange du har hørt nogen sige noget i retning af: “Jo, Ali, min nabo, han er jo god nok, men muslimer i almindelighed …”

Troubadourerne får blandt følgeskab af en afhoppet osmannisk soldat, der ønsker at konvertere til kristendommen. Men han kan ikke så let slippe sin muslimske tro, så de to trosretninger lever videre i ham side om side. Det kan hans følgesvende for så vidt godt kapere, men det kan man ikke længere oppe i Europa, hvor tyrkeren efter tortur bliver brændt på bålet. Islam og kristendom side om side i én person – eller i ét land, som symbolikken selvfølgelig tilsiger – det går virkelig ikke.

Den sidste og korteste fortælling er fortalt af den døde sultan Murad I, der som nævnt også blev dræbt under slaget på Solsortesletten. Ifølge osmannernes tradition har de hjembragt den døde sultans legeme, men efterladt hans blod i en blybeholder på slagmarken – og med blodet er sultanens ånd også blevet tilbage.

I den tredje klagesang ligger den døde sultan således tilbage på sletten, hvor han op gennem århundrederne er vidne til stadigt nye kampe mellem serbere og albanere, helt frem til 1990’ernes blodige kampe om Kosovo.

Den døde sultan får de sidste ord i bogen i form af en bøn til Allah om endelig og én gang for alle at fjerne hans blod fra sletten, idet han efterhånden har fået den mistanke, at hans blod måske er årsagen til al den rædsel han er vidne til i Kosovo:

Finally, grant me oblivion, My Lord! Make them remove my blood from these cold plains. And not just the leaden vessel, but make them dig up the earth around where my tent stood, where drops of my blood spattered the ground. O Lord, hear my prayer! Take away all the mud around here, for even a few drops of blood are enough to hold all the memory of the world.

Kadaré er en mester udi den korte romanform, som jeg har været imponeret af i f.eks. de to sammenhængende kortromaner Efterfølgeren (2003) og Agamemnons datter (2003). Three Elegies for Kosovo kan fremstå mindre skarpskåren end de nævnte, men den er ikke mindre symbolladet, og også her imponerer Kadaré med, hvor meget det lykkes ham at sige på så få sider i en tilsyneladende løs fortælling.

Stærkt anbefalelsesværdig som vaccination mod hadefulde nationalistiske ideologer og mytemagere i alle afstøbninger, herunder nogle af dem der beklæder sæder på Christiansborg i dag.

Titel: Three Elegies for Kosovo
Forfatter: Ismail Kadare
Udgiver: Vintage
Udgivelsesdato: 17.02.200
Sider: 87
Originalsprog: Albansk
Oversætter: Peter Constantine
Originaltitel: Tri këngë zie për Kosovën
Opr. udgivelsesår: 1998
Læst: Oktober 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Albanien, Kosovo, Østeuropa

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 361 følgere

Måske er du også interesseret i:

Ismail Kadaré: The Fall of Stone City
Pál Závada: En torvedag
Maria Matios: … Hardly Ever Otherwise

Pajtim Statovci: Min kat, Jugoslavien
Nora Ikstena: Soviet Milk
Boganmeldelse: Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik
Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik

Mest læste seneste uge

  • IMG_0130Mikrolit bogbutik, Aaarhus Det er ikke så tit, at der åbner nye boghandeler her til lands. Så meget…
  • Christian Haun: Næste helvedeChristian Haun: Næste helvede Herlige og djævelsk gruelige historier fortalt af en forfatter, der kan sit litterære håndværk og…
  • Yasunari Kawabata: Kyoto - den gamle kejserbyYasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby Jeg har formentlig skrevet noget lignende før. Jeg har ihvertfald haft oplevelsen før, når jeg…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Ismail Kadare: The Fall of Stone CityIsmail Kadaré: The Fall of Stone City Albanske Ismail Kadaré er en mester i litterær dissektion af magtens anatomi og psykologi såvel…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.317)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.220)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (248)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (318)
      • Romaner og noveller (1.073)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 361 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz