K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Nora Ikstena: Soviet Milk

Nora Ikstena: Soviet Milk

Anmeldt af Kasper Håkansson, 5. marts 2018
3 kommentarer

Fremragende lettisk roman fra 2015, netop udkommet i engelsk oversættelse. Gennem tre lettiske kvinder i tre generationer fortælles historien om Letland under Sovjetunionen. En politisk historie, men især en historie om moderkærlighed og datterkærlighed.

Lettiske Nora Ikstena (f. 1969) er et nyt navn for mig, men hun har siden debuten i 1989 udgivet mere end tyve bøger. Soviet Milk (Mātes piens på lettisk) er hendes seneste roman.

Romanen er fortalt på skift i korte afsnit (hver på typisk kun 2-3 sider) i jeg-form af to lettiske kvinder, en mor og hendes datter. Endvidere spiller mormoren i familien også en central rolle, selv om hun ikke er givet en selvstændig stemme.

I romanen lærer vi på intet tidspunkt de tre centrale kvinders navne at kende. Det understreger dét, der kunne være et af romanens budskaber, at der her fortælles en historie, som kunne være alle lettiske kvinders, døtres, mødres, bedstemødres historie. Samtidig er det ikke desto mindre en meget nærværende historie om tre meget konkrete kvinder, og det er i den konkrete fortælling, at romanen henter sin styrke.

Nora Ikstena (f. 1969). Foto: Harijs Beķeris (liepajniekiem.lv)

Mest centralt står kvinden i den midterste generation. Hendes første barndomserindringer er fra Riga i slutningen af 2. verdenskrig, hvor hendes mor gemmer hende i en kold kuffert for de indrykkende sovejtiske soldater, mens hendes far tages til fange og deporteres. Som voksen uddanner hun sig til læge, men hendes friheds-, retfærdigheds- og oprørstrang bringer hende på kant med myndighederne. Hendes karriere som læge i Leningrad bringes brat til standsning, da det kommer frem, at hun har hjulpet en anden kvinde med kunstig insemination – og i øvrigt efterfølgende tævet samme kvindes voldelige mand med en kødhammer. Hun forvises til at fortsætte sin lægepraksis et sted på landet i Letland, langt fra karrieremuligheder i Leningrad eller for den sags skyld i Riga, hvor hendes mor og stedfar bor.

Med ud på landet tager kvinden sin datter, der ellers hidtil reelt har været opfostret af sin mormor og stedbedstefar. Den frihedshungrende kvinde blev ved datterens fødsel tilsyneladende ramt af en slags fødselsdepression, som fik hende til at forlade datteren ved fødslen – om end kun i nogle dage – og overlade hende i mormorens varetægt:

I had carried and given birth to a child, but I had no maternal instincts […]. I disappeared for days so I wouldn’t have to feed my child. My milk was bitter: the milk of incomprehension, of extinction. I protected my child from it.

Mælken i romanens titel er meget konkret den modermælk, romanens centrale hovedperson valgte – fordi hun ikke magtede andet – at afskære eller skåne sin datter for. Det er samtidig – som romantitlen også angiver – den sovjetiske modermælk, det vil sige den propaganda, som Sovjetunionens børn opfostres på. Dén kan moren ikke fuldt ud beskytte datteren mod, men hun har dog indirekte udøvet en indflydelse, og også i datteren spirer således en modstandskraft, som for eksempel giver sig udtryk i, at hun følger en uautoriseret litteraturklasse hos en lærer, der i fritiden underviser en gruppe unge i litteratur, der ikke indgår i skolens curriculum.

Moren kan heller ikke beskytte sig selv mod sine egne indre dæmoner. Livet og romanen igennem gribes hun i stadig voldsommere grad af depressioner og selvmordstanker. Og datterens første tanker om sin mor er ikke præget af tryghed eller sikkerhed:

I wasn’t afraid of Uncle Sam, or of nuclear war; I was afraid of my mother.

Romanen spænder historisk over perioden 1945-1989, fra den sovjetiske besættelse af Letland til Berlinmurens fald, dog med hovedvægten på årene efter 1969, hvor den yngste pige i de tre generationer fødes (i øvrigt også forfatterens Nina Ikstenas fødeår).

Romanen og dens hovedpersoners livshistorier kan i høj grad læses som symboler på Letland under Sovjetunionen, og fortællingen rummer adskillige enkeltscener og temaer af samme symbolske karakter.

Der er for eksempel historien om datterens kæledyr, en hamster ved navn Bambi, som hun holder i bur hjemme hos bedsteforældrene. Hamsteren er ved at miste forstanden ved at være spærret inde i buret, som den spæner rundt i, og holder sig kun i live i kraft af små korte løbeture rundt i lejligheden uden for buret. For at berolige den køber bedsteforældrene den et kvindeligt hamsterselskab, og det virker også en overgang – indtil damehamsteren føder deres unger, og herrehamsteren straks begynder at æde dem med hovedet først. Hamsteren kommer ikke igen ud af buret, hensygner og dør. Senere besøger datteren sin mor på landet og fortæller grådkvalt om hændelsen:

I said, “Bambi died. Can we bury him in the garden?”
“What happened?” asked my mother.
“He ate his children and afterwards died longing for freedom,” I replied.
“A brave hamster,” my mother said.

Hamsteren er selvfølgelig et billede på det sovjetiske menneske generelt og mere specifikt pigens mor, som drømmer om frihed, ind i mellem får lov til at nyde smagen af den, men uafvendeligt sættes tilbage i buret – hvor hun er ved at miste forstanden og tæt på figurligt at æde sit eget barn.

Dét, det gør Soviet Milk til en fremragende roman, er imidlertid, at den ikke bare er en symbolsk roman, men fungerer godt på alle niveauer. Historien om datteren, moren og bedstemoren og deres indbyrdes relationer er således også i sig selv menneskeligt gribende og troværdig. Det er en hård historie om morens kamp mod sine indre dæmoner – og om alles kamp mod (eller opgivenhed over for) de ydre dæmoner i form af det sovjetiske regime.

Men det er også en smuk historie om kærlighed: Datterens kærlighed til sin mor uanset alle morens forsømmelser i den rolle. Den kærlighed til datteren, som moren alligevel og på trods af sig selv føler, men har så svært ved at udfolde. Og ikke mindst – om end i baggrunden af historien – bedstemoren og sted-bedstefarens vilje og evne til at give datteren den kærlighed, som hendes egen mor ikke formår at give.

Det kan lyde en smule rørstrømsk, men det er det ikke. Det er til gengæld en gedigen, følelsesmæssigt berørende roman. Og samtidig en usentimental, kritisk (uden at være skinger), politisk-historisk roman. Glimrende skrevet og overordentlig godt komponeret uden at gøre sig selv til at nogle af delene. Meget anbefalelsesværdig.

Soviet Milk er (endnu) ikke oversat til dansk, men det er én af Ikstenas tidligere romaner, Livets fest (oversat fra lettisk af Karsten Lomholt for Rosinante, 2001). Mon ikke også et dansk forlag snart får øje på Soviet Milk/Mātes piens?

Soviet Milk repræsenterer lettisk litteratur i min læseudfordring,
Verden rundt i bøger.
Titel: Soviet Milk
Forfatter: Nora Ikstena
Udgiver: Peirene Press
Udgivelsesdato: 01.03.2018
Sider: 190
Originalsprog: Lettisk
Oversætter: Margita Gailitis
Originaltitel: Mātes piens
Opr. udgivelsesår: 2015
Læst: Marts 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Letland, Østeuropa

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
3 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
7. januar 2020 11:21

Jeg blev en smule skeptisk da jeg første gang åbnede bogen. Hvordan ville det mon fungere med disse korte 2 – 3 siders afsnit ? I forvejen, syntes jeg at have lidt dårlige erfaringer med romaner i form af bitte små stemningsbilleder, løsrevne fragmenter snarere end egentlige sammenhængende fortællinger. Jeg blev dog glædeligt overrasket. Allerede fra start var jeg fuldstændigt fanget af Nora Ikstenas univers, og som historien udviklede sig stod det mig klart, at netop denne vekslen mellem de to fortællere (mor og datter) kun intensiverede spændingen og lysten til at læse. Hvor tit sker det ellers ikke, selv… Læs mere »

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
7. januar 2020 17:10

Ja, det er en virkelig stærk bog. De to andre titler fra Peirene Press har jeg endnu ikke læst, men de står også på min bruttoliste. Tak for anbefaling.

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
Reply to  Kasper Håkansson
8. januar 2020 18:22

De to andre titler er efter min smag og temperament fuldt på højde med ‘Soviet Milk’ – omend jeg dog vil favorisere ‘Chasing the King of Hearts’ som i øvrigt har samme struktur som ‘Soviet Milk’ med en opbygning i små afsnit af 1 – 3 siders længde. Også i dette tilfælde er virkningen en skærpelse af dramaet. Uha, tal ikke om bruttolister, de har det med at blive lange :0(

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Boganmeldelse: Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik
Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik
Ismail Kadaré: Three Elegies for Kosovo
Gregor von Rezzori: En antisemits erindringer

Daniel Kehlmann: Tyll
Christian Kracht: De døde
Maria José Silveira: Her Mother’s Mother’s Mother and her Daughters

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Mest læste seneste uge

  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.