Interessant anatologi med et udpluk af nye stemmer fra den litterære scene i verdens yngste – og efter nogle indikatorer også mest ustabile – nation, Sydsudan.

Sydsudan blev efter en folkeafstemning om løsrivelse fra den nordlige, etnisk-arabisk dominerede del af Sudan udråbt som selvstændig nation og anerkendt som sådan af FN i 2011. Løsrivelsen kan ses i forlængelse af de langvarige borgerkrige, der har plaget Sudan lige siden selvstændigheden fra Storbritannien i 1956 med kun en enkelte afbrydelse i perioden 1972-1982.

Den unge nation har haft en hård start. Landet har været præget af interne etniske konflikter og siden 2013 af regulær borgerkrig. Sydsudan er i 2017 indehaver af den kedelige førsteplads på det såkaldte Fragile States Index (tidligere kendt som Failed States Index), som laves for den amerikanske tænktetank Fund for Peace og vurderer staters risiko for sammenbrud baseret på en række socioøkonomiske og demografiske indikatorer. Således opgjort står det altså værre til for Sydsudan som stabilt regime end for f.eks. Somalia og Syrien.

På den baggrund havde jeg forberedt mig på, at det kunne blive lidt af en udfordring at finde noget udgivet skønlitteratur på engelsk fra Sydsudan som led i min selvpålagte læseudfordring Verden rundt i bøger – en udfordring på niveau med for eksempel Vestsahara, som voldte mig en del kvaler.

Så meget større var min begejstring, da jeg i en søgning på nettet faldt over antologien There Is a Country. New Fiction from the New Nation of South Sudan, indsamlet og redigeret af den i USA residerende sydsudaneser Nyuol Lueth Tong og udgivet på det amerikanske forlag McSweeney’s i 2013.

Og så er det endda en ret lækker udgivelse. Med lidt god vilje kan man af billedet af bogens forside ovenfor fornemme, at omslaget (designet af Gregory Euclide) er fremstillet efter et foldeprincip, som giver en meget elegant, tredimensionel effekt. Hver af bogens tekster er i øvrigt illustreret af et tegnet forfatterportræt af Sunra Thompson.

Alle tekster i samlingen er skrevet på engelsk. Som Nyuol Lueth Tong selv bemærker i sit udmærkede forord kan det umiddelbart forekomme som et ironisk symptom på arven fra den britiske kolonisering af Sudan, at den første skønlitterære udgivelse fra landet består af tekster forfattet på engelsk.

Men engelsk er faktisk Sydsudans officielle sprog. Og vel er det et – af mange – aftryk fra kolonitiden, men som Nyuol Lueth Tong skriver, er det engelske sprog på den anden side også noget af det, der er med til at binde de forskellige befolkningsgrupper sammen i en nation, hvor der ved siden af engelsk tales mere end 60 forskellige nationalt anerkendte sprog: Bari, Luo, Dinka, Murie og mange andre.

Nyuol Lueth Tong. Foto fra Nyuol Lueth Tongs profil på Duke Universitys hjemmeside.

Det er et fint udvalg. Ikke at jeg kender noget til bruttolisten, som disse tekster er udvalgt fra, men alle otte tekster (syv noveller og et længere digt) er velskrevne og bestemt læseværdige. Der er måske ikke nogen af disse noveller, der stryger lige ind på min All Times Best Short Stories Top 10, men mindre kan jo gøre det, ikke mindst for en første udgivelse nogensinde fra en ny nation.

Kun en enkelt af novellerne (David L. Lukudus Holy Warrior) bringer os direkte ud i en skyttegrav på slagmarken. Krigen lurer imidlertid som en implicit eller eksplicit baggrund i alle tekster, selv om deres temaer i øvrigt er meget forskellige.

Samuel Garang Akaus Light of Day er en kærlighedshistorie fortalt indenfor rammerne af en sudanesisk flygtningelejr. Potato Thief af John Oryem er en lille historie om, hvordan fødevareknaphed og sult kan påvirke en skoledreng. Edward Eremugo Lukas Escape er nærmest ikke en historie, men et glimt af en mands liv fra den aften, hvor han tvinges til at flygte fra sin hjemby på grund af trusler om fængsling, tortur og mord begået af regimet – eller oprørsgrupper (det er ikke lige til at gennemskue).

Samlingens mest eksperimenterende tekst, Lexicographicide af ugandisk fødte Taban Lo Liyong, er en slags dystopisk parabel om et totalitært samfund i en opdigtet østat fortalt gennem en håndfuld fragmentariske dagbogsnoter. Lige præcis den tekst fungerede nu ikke rigtigt for mig. Det samme gjaldt samlingens sidste tekst, et uddrag af Arif Gamals episke langdigt Morning in Serra Mattu. De to sidstnævnte forfattere er i øvrigt de to eneste etablerede forfattere repræsenteret i antologien – alle de øvrige er nye, unge stemmer – og novellerne af de sidste er altså efter min vurdering de bedste i samlingen.

Flere af novellerne mangler måske nok lidt afpudsning, men de er ikke desto mindre stort set alle værd at læse som korte glimt af forskellige dele af livet i Sydsudan. Samlet set en overraskende fin udgivelse, som lover godt for litteraturen i Sydsudan (selv om ikke så meget andet lover godt for landet).

K's vurdering: