Florent Couao-Zotti m.fl.: Fools, Thieves and Other Dreamers. Stories from Francophone Africa

Fools, Thieves and Other Dreamers (2001) er en mikroantologi bestående af blot tre noveller af tre forskellige fransksprogede forfattere fra henholdsvis Benin (Florent Couao-Zotti), Djibouti (Abdourahman A. Waberi) og Senegal (Seydi Sow).

Udgivelsen er et resultat af et oversættelsesprojekt forestået af tre undervisere (Tava Gwanzura, Véronique Wakerly og Birgit Schommer) sammen med en gruppe studerende fra University of Zimbabwe med støtte fra den franske ambassade i Zimbabwe. Formålet var at være med til at skabe interesse for fransksproget, afrikansk litteratur i de engelsktalende dele af kontinentet.

Det er der kommet en helt fin, omend lidt ujævn, lille udgivelse ud af. Historierne er ret forskellige:

Den bedste er “Small Hells on Street Corners” af beninesiske Florent Couoa-Zotti hentet fra hans novellesamling L’Homme dit Fou et la Mauvaise Foi des Homme (2000).

Det er en rørende lille historie, som på overfladen er en simpel fortælling om en fattig gadedreng, der flygter for sit liv gennem byens gader efter at have stjålet et lille guldvedhæng fra et butiksvindue. Den er imidlertid fortalt ret specielt i to skiftende fortællespor:

Dels i form af den realistiske historie om drengens flugt og dels i form af et flimrende og i starten ret forvirrende metaspor, hvor – viser det sig – den sidenhen afdøde dreng diskuterer med digteren selv i hvilken slags verden, det kan gå til, at en så ung, uskyldig dreng bliver tyv og på den måde udsætter sig for denne verdens hævn og fortrædeligheder.

Det er ganske flot fortalt, hvis man ellers kan kapere den lidt eksalterede stil, som i nogles smag nok vil forekomme på grænsen til det prætentiøse.

‘[A]ll I am is a child of the gutter, a creature lost within the debris of the world. My birth, apparantly, was nothing but a mistake. My mother was expecting a fart. But instead from between her legs emerged a baby.. What can I do about that? Now, let me alone in my cage, boss. Let me laugh at my life riddled with holes.’

Bidraget fra Senegal, Seydi Sows “From the Depths of a Well”, er mindre en historie end en stiliseret parabel over et samfund, der har dødsdømt sig selv – et samfund, som måske kunne have ressourcerne til at løfte sig selv ud af krisen, men ikke formår det på grund af eliternes og folkets velbegrundede mangel på tillid til hinanden, gennemsyret som samfundet er af almindelig egoisme og ligegyldighed, af magtbegærlige karrierepolitikere, sensationslystne journalister og et ineffektivt retssystem.

I historien befinder fem mænd sig i en brønd, de er faldet ned i. En minister, et parlamentsmedlem, en dommer, en journalist og en almindelig borger. De ved, at deres eneste chance for at slippe ud i live er at stille sig på hinandens skuldre, så én af dem kan slippe ud og gå efter hjælp til de andre. Men hvem iblandt dem har de andre tillid nok til?

Én for én forsøger de fem mænd at overbevise de andre om, at netop han er værdig til deres tillid – men naturligvis har ingen tillid til nogen af de andre. Hertil har alle haft alt for mange dårlige erfaringer med de andres selviskhed.

Pointen er tydelig – som pointer, der bliver serveret med en klaphammer midt mellem øjnene, kan være det – og fin nok, bevares. Men historien er for stiliseret og for forudsigelig til at få min puls op.

Samlingens tredje bidrag, “The Fool’s Gallery” skyldes Abdourahman A. Waberi fra Djibouti. Ham har vi her på bloggen tidligere stiftet bekendtskab med i form af hans satiriske roman, In the United States of Africa.

Den sidstnævnte var jeg lidt ambivalent over for: Waberi skriver godt, men også meget kondenseret, og jeg savnede en handling i romanen, jeg kunne engagere mig i.

Noget tilsvarende kan man sige om Waberis novelle: Den former sig som et satirisk strejftog rundt på et marked, hvor forfatteren dvæler ved forskellige typer af fjolser (og derved samlet set får kendetegnet et helt samfund) startende med khat-tyggerne.

Samlet set må man have sympati for ideen bag det lille oversættelsesprojekt, men det var kun den ene af historierne, som jeg for alvor fandt værd at læse.