Nyklassisk liberiansk kortroman, som angiveligt stadig er obligatorisk pensum i liberianske skoler. Interessant som et indblik i liberiansk kultur, om end ikke decideret verdensklasselitteratur i sig selv – efter denne læsers ydmyge mening.

Liberia er endnu et af de lande, hvorfra udvalget af skønlitteratur er forholdsvis begrænset. De få romaner, jeg er stødt på i min research efter liberiansk litteratur til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger, appellerede ikke voldsomt meget til mig, så mit valg faldt i stedet på den nyklassiske kortroman/lange novelle, Murder in the Cassava Patch, af Bai T. Moore (1916-1988).

Som titlen antyder, er der tale om en slags krimiintrige. Fortælleren, en ung mand ved navn Gortokai, sidder ved romanens begyndelse fængslet, muligvis anklaget (eller dømt, vi ved det ikke helt) for mordet på den unge pige, Tene.

From behind the rusty bars of a cell in Monrovia’s South Beach Prison facing the Atlantic Ocean, I can now try to piece together all the circumstances leading to the violent storm which nearly tore off the roofs from many houses in the Dewoin country one bright Sunday morning in the year I957.

Herfra udfolder historien sig som en lineær fortælling i tilbageblik om Gortokais opvækst og de begivenheder, der har ført frem til mordet på Tene og hans fængsling. Vi finder snart ud af, at Tene er Gortokais fostersøster og hans store kærlighed.

Krimispændingen består for læseren i uvisheden om, hvorvidt det faktisk er Gortokai, der ender med at myrde Tene, hvilket jeg ikke skal afsløre her. Jeg kan dog godt afsløre – for det bliver tidligt klart i fortællingen – at der er tale om et jalousidrama.

Bai T. Moore (1916-1988)

Det er dog næppe det personlige jalousidrama eller “krimiintrigen” i sig selv, der har gjort Murder in the Cassava Patch til obligatorisk pensum i liberianske skoler.

Det skyldes formentlig snarere, at historien samtidig tematiserer en række liberianske kulturelle forhold. Et af dem er slaveri – ikke europæernes slaveri af vestafrikanere, men lokal slavehandel. Det kommer således tidligt frem, at fortællerens far blev solgt som slave, og at det er grunden til, at Gortokai selv er vokset op som adoptivsøn i en fremmed familie.

Et andet tema er vestafrikansk overtro, som især udfoldes via Gortokais bestræbelser på at vinde sin fostersøsters kærlighed via diverse magiske besværgelser, han køber sig til hos en lokal troldmand. Et tredje er ritualerne og de mulige intriger knyttet til indgåelse af ægteskab, herunder forhandlinger om brudeprisens størrelse.

Og så fylder alkoholforbrug en hel del. Jeg kender ikke nok til Liberia til at vide, om det er et udbredt problem, men der bliver drukket meget palmevin og anden alkohol undervejs i fortællingen, både for at fejre glæder, for at drukne sorger og for bare at fordrive tiden – og det af både gamle og unge, mænd og kvinder, drenge og piger.

En tematisk set ganske tætpakket historie, som dog læses ganske nemt og ligetil. Historien har en mild underholdningsværdi, men jeg fandt især den interessant for det indblik (repræsentativt eller ej), den giver i nogle liberianske forhold. Den er også fint nok skrevet (om end med mange slåfejl i den version, jeg har læst på nettet, jf. nedenfor, men det kan skyldes en sjusket kopiering fra den oprindelig papirudgivelse).

Fra en isoleret litterær betragtning var jeg dog ikke specielt imponeret, givet at kortromanen/novellen angiveligt skulle høre til blandt det ypperste i liberiansk litteratur. Men måske er det simpelthen fordi, der ikke er så meget at vælge imellem.

Den oprindelige udgivelse er temmelig vanskelig at opstøve i papirversion (jeg måtte opgive), men hele kortromanen kan læses på internettet, bl.a. hos The Liberian Connection – Africa (TLC).

K's vurdering: