K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Alexander McCall Smith: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies’ Detective Agency #5)

Alexander McCall Smith: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies’ Detective Agency #5)

Af Kasper Håkansson, 8. november 2017
Skriv en kommentar

Hyggelig feel good-roman i den lette genre, som vinder på sin charme og iagttagelser fra livet i Botswana.

Efter at have krydset klinger med Mahmoud Dowlatabadis lidet opmuntrende, men til gengæld komplicerede roman om den iranske revolution, The Colonel, og forud for den Henrik Nor-Hansens fremragende, men heller ikke decideret livsbekræftende Termin, trængte jeg til at puste ud med noget lettere.

The Full Cupboard of Life er den femte bog i Alexander McCall Smiths meget succesfulde serie om den observante, “traditionally built” Mma Ramotswe, en voksen dame fra Gaborone, Botswana, som har stiftet sit eget detektivbureau, The No. 1 Ladies’ Detective Agency.

Selv om rammen for bogen er Mma Ramotswes lille detektivbureau, kan man dog ikke kalde romanen for en krimi. Mma Ramotswe tager sig især af “små” sager. I denne bog i serien bliver hun hyret af en hovedrig, kvindelig frisør, som vil have hende til at undersøge personkarakteren af en række ægteskabsbejlere. Diverse små sidehistorier fylder dog mindst lige så meget i romanen som Mma Ramotswes efterforskning.

For eksempel er der et lille spor om Mma Ramotswes forlovede, den stilfærdige og lidt vel forsigtige, men ordentlige og retskafne mekaniker, Mr. J. L. B. Matekoni, som opdager, at et kendt bilværksted snyder kunderne og mishandler bilerne, hvilket giver anledning til følgende sørgmodige betragtning over fremtiden for Botswanas biler:

“They will ruin cars left, right, and center,” he said. “That is what will happen to them. There will be a great sadness among the cars of Botswana.”

The Full Cupboard of Life er først og fremmest en hyggebog båret af en tilbagelænet, underspillet humor, men den løfter sig ved sine mange, små iagttagelser af livet, kulturen og traditionerne i Botswana. Sproget er godt og enkelt og holdt i en på overfladen naivistisk, men underfundig stil.

Det er med andre ord ikke en bog, man for alvor kan blive vred på, men som i stedet ofte fremkalder et stille smil på læben. Jeg kan for så vidt sagtens forstå, at serien har fået succes og er oversat til mange sprog. Der er næppe mange lufthavnsbogudsalg, der ikke har et par bøger i serien stående, og den er da også godt egnet til læseadspredelse på f.eks. en lang flytur.

Når det er sagt, så fængede den nu ikke hos mig. Den er vældig hyggelig, og man kan givetvis komme til at holde af persongalleriet, hvis man læser flere af bøgerne i serien. Men det tror jeg nu ikke, at jeg kommer til. Jeg kedede mig egentlig lidt, og det afspejles i min samlede vurdering. Men det siger formentlig mere om mine litteraturpræferencer end om No 1. Ladies’ Detective Agency som sådan, hvis den skulle bedømmes på egne præmisser. Ihvertfald er jeg bekendt med, at andre respekterede læsere er glade for serien.

The Full Cupboard of Life var mit første bekendtskab med Mma Ramotswe og No. 1 Ladies’ Detective Agency. Hvorfor startede jeg ikke med at læse den første bog i serien? Tja, en god ven af mig efterlod på et tidspunkt The Full Cupboard of Life i min reol, og så var det den, jeg tog fat i, da jeg skulle læse en bog fra Botswana. De enkelte bøger i serien er dog hver især selvstændige fortællinger, og jeg havde ikke nogen problemer med at følge med, selv om jeg ikke har læst de første.

The Full Cupboard of Life er også udkommet på dansk ved Merete Ries som Liv på alle hylder (Damernes Detektivbureau nr. 1) (Ries, 2004).

img
Alexander McCall Smith er født i 1948 i det daværende Sydrhodesia (nu Zimbabwe) og har siden 1984 været bosiddende i Skotland. Han opfylder således ikke fuldt ud mine kriterier for at kunne gøre sig gældende som litterær repræsentant for Botswana i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. McCall Smith har dog boet og arbejdet i Botswana en årrække, og The Full Cupboard of Life foregår, som det fremgår ovenfor, i Botswana. Jeg tillader på den baggrund mig selv den genvej hermed alligevel at sætte flueben ud for Botswana i læseudfordringen.
Titel: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies' Detective Agency #5)
Serie: No. 1 Ladies' Detective Agency #5
Forfatter: Alexander McCall Smith
Udgiver: Abacus
Udgivelsesdato: 2004
Sider: 212
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: November 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Botswana

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

H. Rider Haggard: Hun
Hisham Matar: In the Country of Men
Nnedi Okorafor: Who Fears Death

J. M. Coetzee: Scener af livet i provinsen (Drengeår – Ungdom – Sommertid)
Moussa Ould Ebnou: Barzakh: The Land In-Between
Ferdinand Oyono: Houseboy

Mest læste seneste uge

  • Shūsaku Endō: Hav og giftShūsaku Endō: Hav og gift En stærk fortælling om kollektivt og individuelt moralsk forfald - fortalt inden for en ramme…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Tommaso Landolfi: Gogols koneTommaso Landolfi: Gogols kone En herlig lille pudseløjerlighed for yndere af sort humor, surrealistisk gakkethed og litterære pasticher. Italienske…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.332)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.237)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (322)
      • Romaner og noveller (1.086)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz