Alexander McCall Smith: The Full Cupboard of Life (No. 1 Ladies’ Detective Agency #5)

Hyggelig feel good-roman i den lette genre, som vinder på sin charme og iagttagelser fra livet i Botswana.

Efter at have krydset klinger med Mahmoud Dowlatabadis lidet opmuntrende, men til gengæld komplicerede roman om den iranske revolution, The Colonel, og forud for den Henrik Nor-Hansens fremragende, men heller ikke decideret livsbekræftende Termin, trængte jeg til at puste ud med noget lettere.

The Full Cupboard of Life er den femte bog i Alexander McCall Smiths meget succesfulde serie om den observante, “traditionally built” Mma Ramotswe, en voksen dame fra Gaborone, Botswana, som har stiftet sit eget detektivbureau, The No. 1 Ladies’ Detective Agency.

Selv om rammen for bogen er Mma Ramotswes lille detektivbureau, kan man dog ikke kalde romanen for en krimi. Mma Ramotswe tager sig især af “små” sager. I denne bog i serien bliver hun hyret af en hovedrig, kvindelig frisør, som vil have hende til at undersøge personkarakteren af en række ægteskabsbejlere. Diverse små sidehistorier fylder dog mindst lige så meget i romanen som Mma Ramotswes efterforskning.

For eksempel er der et lille spor om Mma Ramotswes forlovede, den stilfærdige og lidt vel forsigtige, men ordentlige og retskafne mekaniker, Mr. J. L. B. Matekoni, som opdager, at et kendt bilværksted snyder kunderne og mishandler bilerne, hvilket giver anledning til følgende sørgmodige betragtning over fremtiden for Botswanas biler:

“They will ruin cars left, right, and center,” he said. “That is what will happen to them. There will be a great sadness among the cars of Botswana.”

The Full Cupboard of Life er først og fremmest en hyggebog båret af en tilbagelænet, underspillet humor, men den løfter sig ved sine mange, små iagttagelser af livet, kulturen og traditionerne i Botswana. Sproget er godt og enkelt og holdt i en på overfladen naivistisk, men underfundig stil.

Alexander McCall Smith (f. 1948).
Foto: Chris Watt.

Det er med andre ord ikke en bog, man for alvor kan blive vred på, men som i stedet ofte fremkalder et stille smil på læben. Jeg kan for så vidt sagtens forstå, at serien har fået succes og er oversat til mange sprog. Der er næppe mange lufthavnsbogudsalg, der ikke har et par bøger i serien stående, og den er da også godt egnet til læseadspredelse på f.eks. en lang flytur.

Når det er sagt, så fængede den nu ikke hos mig. Den er vældig hyggelig, og man kan givetvis komme til at holde af persongalleriet, hvis man læser flere af bøgerne i serien. Men det tror jeg nu ikke, at jeg kommer til. Jeg kedede mig egentlig lidt, og det afspejles i min samlede vurdering. Men det siger formentlig mere om mine litteraturpræferencer end om No 1. Ladies’ Detective Agency som sådan, hvis den skulle bedømmes på egne præmisser. Ihvertfald er jeg bekendt med, at andre respekterede læsere er glade for serien.

The Full Cupboard of Life var mit første bekendtskab med Mma Ramotswe og No. 1 Ladies’ Detective Agency. Hvorfor startede jeg ikke med at læse den første bog i serien? Tja, en god ven af mig efterlod på et tidspunkt The Full Cupboard of Life i min reol, og så var det den, jeg tog fat i, da jeg skulle læse en bog fra Botswana. De enkelte bøger i serien er dog hver især selvstændige fortællinger, og jeg havde ikke nogen problemer med at følge med, selv om jeg ikke har læst de første.

The Full Cupboard of Life er også udkommet på dansk ved Merete Ries som Liv på alle hylder (Damernes Detektivbureau nr. 1) (Ries, 2004).