Skulle nogen lide af den vrangforestilling, at kinesisk litteratur er for mærkelig eller for langt væk fra vores verden til at kunne forstås, så kig lige med her en gang. Forlaget Korridor viser med sine seneste udgivelser, at kinesisk samtidslitteratur i dén grad har noget at byde på.

Forlaget Korridor er et af de små, danske forlag, der igennem flere år har demonstreret, at lidenhed ikke er nogen hindring for at realisere store, litterære, udgivelsesambitioner. Tværtimod, må man konkludere, når man studerer udgivelseslisterne fra de små og mindre forlag.

Med den seneste udgivelse af en japansk og tre kinesiske kortromaner løfter Korridor sig endnu et niveau op. Der er tale om udgivelse nr. 5-8 i det, Korridor kalder sin novellaserie, som allerede tæller titler som den fremragende Sultens hus af Dambudzo Marechera og At stjæle fra American Apparel af Tao Lin (den sidste var jeg dog mindre begejstret for).

De fire nye kortromaner er i første omgang udgivet separat i løbet af 2019 og fås nu også samlet i en lækker samlekassette. Det første, der slår én, når man står med samlekassetten i hænderne, er det helt overdrevent lækre grafiske udtryk. Hver af de fire, fysiske bøger er et lille kunstværk i sig selv, og sammen bliver de til endnu mere. Stor respekt til Ida Marie Therkildsen for omslagsdesignet.

Hver bog er holdt i det samme, tiltalende, lille format. Et ensfarvet omslag (hver bog i sin farve) prydet af en håndtegnet forsideillustration. Alle kantsnit på bogblokken er diskret farvede i hver sin pastelnuance, som komplementerer hinanden fint, når bøgerne ses sammen i den enkle samlekassette. Og så følger der med hver bog et bogmærke, der grafisk hænger sammen med selve bogen, idet en detalje fra den enkelte bogs forsideillustration er trykt på bogmærket. Alt sammen lækre små detaljer.

Og den litterære kvalitet af alle fire bøger er heldigvis ligeså høj, som indpakningen tilsiger.

Den første er kortromanen Uendelig lidelse af den unge, kinesiske forfatter Sun Pin (f. 1983), oversat til dansk af Sidse Laugesen.

Uendelig lidelse fortæller historien om en ung, kvindelig freelanceforfatter, der deler en lille lejlighed med sin kæreste og et andet kærestepar. De trange boligforhold og de manglende udsigter til at forbedre dem driver kvinden ud i desperate tiltag for at få en bedre lejlighed – indenfor rammerne af et kinesisk samfundssystem, hvor privilegier tildeles efter uigennemskuelige systemer.

Uendelig lidelse er en fortælling om, hvordan desperation og korrupte magtstrukturer kan drive et menneske længere og længere ud i selvfornedrelse. Om hvordan korrupte magtstrukturer i et mangelsamfund korrumperer både de magtesløse og de på papiret magtfulde og risikerer at ødelægge dem begge moralsk og menneskeligt.

Samtidig er det en historie om to mennesker, der glider fra hinanden. Scenerne mellem kvinden og hendes kæreste i den lille, beklumrede lejlighed har på én gang en desperat intensitet og en sørgmodig modløshed over sig.

Varmen gjorde luften tung og klistret, ingen af dem orkede at rejse sig og lave mad, tilsyneladende var de heller ikke sultne. Der sad de og hang, som to små insekter klæbet ind i honning, for trætte til at kæmpe imod.

Fortællingens største kvalitet er at finde i Sun Pins skrift. Kvindens tiltagende desperation og måden, hvorpå hun gradvist mister sit moralske overblik, mens hun stykke for stykke ofrer noget af sig selv, afspejles på fineste vis i små bevægelser i skriften.

Det er en hård historie, men fortalt uhyre følsomt og samtidig med stor energi. Og så er det ikke kun en depressiv historie, som man måske kunne tro ud fra ovenstående. For det er samtidig en pointe i Sun Pins fortælling, at hendes hovedpersoner – selv i fornedrelsen – bevarer en grundlæggende kerne af menneskelig anstændighed.

Sun Pin (f. 1983). Foto: ifeng (www.chinese-shortstories.com).

Det ville være synd at røbe for meget af handlingen i øvrigt, for spændingen ved dens gradvise eskalering og sidste drejning er en del af fornøjelsen ved at læse den.

Jeg er fuld af begejstring for, at forlaget Korridor vælger satse på kortromanen som litterært format. Som det vil være faste læsere af disse noter bekendt, så er det i stigende grad min erfaring, at mindre ofte er mere, når det kommer til god litteratur. Det er uhyre sjældent, at jeg læser en roman på mere end 220 sider, som efter min mening ikke med fordel kunne have været skåret skarpere til.

At forlaget så med en anglicisme insisterer på at forsøge at indføre begrebet novella i det danske litterære sprog (i stedet for det danske kortroman), kan jeg bære over med. Men det irriterer mig nu ikke desto mindre lidt (og hvis du allerede nu synes, at det lyder som pedanteri, så hold trygt op med at læse nu).

“Novella” bruges på engelsk som et ikke helt præcist begreb for en fortælling, der er længere end en novelle, men kortere end en roman. Nogle definitioner lægger også vægt på, at en novella eller kortroman i forhold til romanen er handlingsmæssigt skarpere skåret og i den forstand ligger mere op ad novellen end romanen.

Novella giver mening på engelsk som et diminutiv af novel, der som bekendt betyder roman på engelsk. På dansk kalder vi imidlertid en roman for en roman, mens vi bruger begrebet novelle (der har samme etymologiske rod som novel og novella) som betegnelse for den korte historie, som englænderne og amerikanerne kalder en short story.

For mig virker det på dansk derfor sprogligt ulogisk, at man ved at tilføje diminutivet “-a” til “novel(le)” skulle få en fortælling, der er længere og ikke kortere end en novelle … Kald mig bare gammeldags, men jeg holder derfor fast i betegnelsen kortroman, som i modsætning til novella rent faktisk er at finde i Ordbog over det Danske Sprog (selv om ordbogen anerkender, at det bruges sjældent, men det synes jeg, at vi skal lave om på).

Nuvel, ikke flere opstød fra sprogpedanten.

Dét, der bør stå tilbage, er nemlig først og fremmest stor og begejstret anerkendelse af Korridors udgivelsesprojekt: Oversat, original og stor litteratur i kort format – og tilmed givet noget af det lækreste grafiske udtryk, vi finder på det danske bogmarked.

Jeg skulle lige til at skrive, at jeg glæder mig til at læse de næste tre kortromaner i kassetten – men jeg har faktisk allerede læst dem, og I kan godt glæde jer: De øvrige bøger er bare endnu bedre Sun Pins Uendelig lidelse. Anmeldelser følger her på bloggen snarligst.

Bøgerne er venligt tilsendt som frieksemplarer til anmeldelse fra forlaget.

K's vurdering: