Ualmindelig hård og brutal – men ikke desto mindre fremragende – kinesisk kortroman om manglende social empati og indbygget vold i det kinesiske samfund. Stærkt anbefalet – til alle, der kan klare kosten.

Yu Hua (f. 1960) er et af de velkendte, kinesiske forfatternavne i Danmark, for så vidt adskillige af hans bøger er oversat til dansk. Selv har jeg med begejstring tidligere læst (lyttet til) At leve. Jeg er mindst lige så begejstret for den nyoversatte En virkelighed.

Yu Huas kortroman – eller lange novelle – En virkelighed er udgivelse nr. 6 i forlaget Korridors smukke novellaserie (læs mere om den samlede boksudgivelse af bog nr. 5-8 i min omtale af Sun Pins Uendelig lidelse).

En advarsel er på sin plads: En virkelighed er ikke for sarte sjæle. Det er en umådelig hård, grum og brutal historie.

Yu Hua. Foto: Forlaget Klim

Der er dog intet sensationelt eller kulørt over Yu Huas fortælling, nærmere tværtimod: Yu Hus skrivestil i kortromanen er objektiverende, nøgtern og neutral, men det får den kun til at virke så meget stærkere.

En virkelighed handler om to brødre, der bor under samme tag sammen med deres respektive hustruer og hver deres søn, som er henholdsvis fire år gammel og helt spæd, samt en gammel, syg bedstemor.

Det ville være synd at røbe for meget af handlingen i øvrigt, men den tager afsæt i den fireårige søns manglende forståelse for følgerne af at nive, slå og tage kvælertag på sin babyfætter i krybben – og af at tabe ham på jorden med hovedet først …

Det følgende citat er fra begyndelsen af fortællingen, hvor den fireårige står bøjet over fætterens vugge:

Fætteren havde tydeligvis hørt hans stemme, og de små ben spjættede og sprællede, mens øjnene drejede fra side til side uden at ramme ham. Han lod hånden glide hen over fætterens ansigt, et ansigt så blødt som en bomuldsblomst. Så kunne han ikke holde sig tilbage, men nev til, hvorpå fætteren med et langstrakt vræl slog ud i blændende gråd.
     Gråden fyldte ham med ubeskrivelig fryd, og glædesstrålende stirrede han ned på fætteren, hvorpå han stak ham en lussing. Præcis som faren så ofte havde gjort ved hans mor. Det fik fætteren til at stivne, et øjeblik lå han med vidt åben mund, så brød lyden frem, som stormen, der blæser et vindue ind. Det var øresønderrivende og uhørt ophidsende.

Hvor den tidligere omtalte roman af Yu Hua, At leve, i sin kerne er en fortælling om muligheden af (at genfinde) menneskelig værdighed under selv de hårdeste omstændigheder, så er der ikke meget af denne værdighed at spore i En virkelighed.

De ydre voldshandlinger i fortællingen er chokerende brutale (det ovenfor citerede er kun den blide begyndelse), men det, der for alvor gør den til hård læsning, er fraværet af social empati hos personerne – på trods af, at de alle er i familie og lever under samme tag.

Fortællingen kan tolkes som en kritisk kommentar til, hvad det gør ved mennesker at leve under fattigdom i et samfund, hvis sociale strukturer i sig selv er karakteriseret af mangel på empati og mangel på respekt for det individuelle menneske. Et samfund, hvor børnene lærer, at vold er en naturlig del af hverdagen. Og hvor volden ikke er isoleret til enkelte, dysfunktionelle familier som den familie, kortromanen portrætterer direkte, men også er indbygget i de etablerede samfundsinstitutioner, og som endda fortsætter i institutionaliseret form efter døden.

Det er imidlertid en af styrkerne ved Yu Huas kortroman, at han som forfatter ikke fælder sådanne domme. Selve hans skrift er stort set blottet for tegn på nogen indlevelse i personernes følelsesliv (det nærmeste, vi kommer, er nogle få indblik i den fireårige søns nydelse ved at pine sin spæde fætter i vuggen, jf. citatet ovenfor).

Et andet slående karakteristikum ved teksten er, at kun mændene og sønnerne er nævnt ved navne, mens kvinder kun omtales som mændenes hustruer og sønnernes mødre eller bedstemødre. I sig selv en implicit kommentar til kønsstrukturerne i det Kina, Yu Hua beskriver.

En virkelighed er umanerlig hård læsning, men det er også fremragende læsning, og anbefales ubetinget herfra.

Bogen er venligt tilsendt af forlaget som frieksemplar til anmeldelse.

K's vurdering: