Denne finske portrætroman om Josef Stalins liv og død har store kunstneriske ambitioner. De falder desværre til jorden. Bogen vil gerne være vældig højlitterær, men virker på mig mest som en affekteret, svulstig og rodet affære, og det gør det kun værre, at det rodede element tydeligvis er et bevidst og tilstræbt træk.

Pirkko Saisio (f. 1949) debuterede som romanforfatter tilbage i 1975 og har et imponerende litterært CV, som inkluderer en hel del fine priser. Suliko (opr. 2024, da. 2026) er hendes første bog oversat til dansk, og den var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år. Den pris fik den dog ikke, og det kan jeg godt forstå. >> Læs videre