Núria Bendicho: Dead Lands

Med Dead Lands har Núria Bendicho bragt William Faulkner til Catalonien. Faulkner havde en ting med dysfunktionelle familier, men den fattige landbofamilie i Bendichos bog er endnu mere degenereret og væmmelig end de familier, vi kender fra Faulkners litterære univers. Den litterære standard er til gengæld høj og mesteren værdig.

Catalanske Núria Bendicho (f. 1995) er åben om, at William Faulkner (1897-1967) er et af hendes store litterære forbilleder. Om sit eget forfatterskab og forholdet til klassikerne generelt siger Bendicho meget fint:

Literature is nothing more than the craft of applying fresh brushstrokes along the path the masters have laid out for you.

Det er en fin og ydmyg tilgang til virket som skønlitterær forfatter. Samtidig demonstrerer Bendicho, hvordan nye penselstrøg inspireret af gamle mestres litterære malerier faktisk kan skabe ny, original og inspirerende litteratur.

Núria Bendicho Dead Lands (2021) er helt åbenlyst en hilsen til Faulkners klassiker As I Lay Dying (1930).

Núria Bendicho Giró (f. 1995). Foto: sajalineditores.com

Faulkners klassiker handler – ihvertfald i det ydre – om en landarbejderfamilie, der skal transportere familiens afdøde mor til byen, for at hun kan få en ordentlig begravelse. Men der er mere til historien end som så, og i klassisk Faulkner-stil oprulles gradvist og via tretten forskellige fortællerstemmer sandheden om hele historien.

Núria Bendichos roman, Dead Lands (opr. 2021), handler også om en fattig familie på landet – ikke i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County, Mississippi, men i spansk Catalonien.

I romanens første kapitel bliver en af sønnerne i huset på landet dræbt af et skud. Og nogle synes at mene, at han kun kan være blevet dræbt af et af sine egne familiemedlemmer.

Opklaringen af, hvem der gjorde det, er en del af romanens plot. Det sker ikke som led i en efterforskning, for der er ikke tale om en krimi, men gennem tretten forskellige stemmer, som giver hvert deres perspektiv på familien og omstændighederne omkring mordet.

Maria watched the dead man with her head bowed. The light seemed to reflect only the tainted paleness of death. Darkness oozed from Jon’s mouth, as if with his last breath he’d expelled the sadness of all those years. The black viscosity stained the bedsheets. His fist was clenched, fingernails dug into his skin.

Nogle af Bendichos tretten stemmer er samtidige med mordet, andre taler om begivenheder mange år før og atter andre mange år efter. Alle bidrager disse stemmer dog til at tegne et mangefacetteret billede af såvel de begivenheder, der ledte frem til mordet, som af familiens væmmelige historie i det hele taget.

I modsætning til forlægget fra Faulkners hånd er det hos Bendicho således som udgangspunkt ikke morens, men brorens død, der er omdrejningspunktet. Den dominerende mor i familien dør dog også undervejs, og det giver anledning til endnu flere implicitte hilsner til Faulkners As I Lay Dying, som man kan muntre sig med, hvis man har referencen.

Bendichos roman kan dog sagtens læses i egen ret. Hun skriver godt – her i Maruxa Relaño & Martha Tennents oversættelse til engelsk fra catalansk. Og hun formår at skabe et troværdigt og indlevet – om end ubehageligt og nagende – portræt af en mere end almindeligt degenereret familie, der har været alt muligt galt med i flere generationer.

Det er en selvstændig fornøjelse ved at læse bogen, at man som læser må gøre et stykke arbejde for gradvist at åbne den op. Hvert kapitel kræver læserens opmærksomhed for at finde ud af, hvem der overhovedet taler her. Og i senere kapitler får man bibragt nye perspektiver på og forståelser af stemmerne fra tidligere i bogen.

Derfor vil jeg afstå fra yderligere kommentarer. Men jeg vil ikke afstå fra at anbefale bogen. Hvis du er til William Faulkner, vil du formentlig også nyde Núria Bendichos Dead Lands.

Den kan som nævnt sagtens læses i egen ret, men kender du Faulkners As I Lay Dying, så giver det læsningen en ekstra dimension. Og hvis du ikke kender Faulkners As I Lay Dying, så er der ingen tvivl om min anbefaling: Den skal helt klart sættes foran Bendichos Dead Lands på din læseliste (og det er jeg i øvrigt sikker på, at hun også selv ville være enig i).

K's vurdering: