Han Kang: Lektioner i græsk

Lektioner i græsk rummer øjeblikke af stor sproglig skønhed, der er vokset ud af den fineste sans for menneskelig skrøbelighed. Men jeg småkedede mig også lidt undervejs, og som helhed fremstod romanen for mig en lille smule kunstlet.

Den koreanske forfatter Han Kang (f. 1970) er både kvinde og fra det østlige Asien. Nogle har spekuleret i, om disse to forhold har været afgørende for, at hun i sidste uge blev tildelt nobelprisen i litteratur. Det Svenske Akademi er notorisk berygtet for at tage den slags politiske hensyn, og det ville nok være naivt at tro, at de ikke har spillet ind også i år. Til gengæld er det efter litterære kriterier uden for diskussion, at Han Kang er en værdig modtager af prisen.

Bedømt ud fra de fire bøger, der foreligger på dansk, er Han Kangs værk præget af en stor og righoldig diversitet: I Vegetaren (opr. 2007) dyrker hun det groteske og satiriske i en kritik af blandt andet aktuelle, undertrykkende idealer om køn, seksualitet og familie. Hvid (opr. 2016) er en samling sarte og meget personlige kortprosastykker om sorg og savn. Mens Levende og døde (opr. 2014) er et isnende hårdt politisk manifest i romanform.

Med Lektioner i græsk (opr. 2011) får danske læsere lejlighed til at se endnu en side af Han Kangs forfatterskab. Lektioner i græsk er langt fra lige så god som Levende og døde eller Vegetaren, men den rummer dog mange gode ansatser.

Romanen har to hovedpersoner, en voksen kvinde og en voksen mand, hvis veje krydses i et undervisningslokale, hvor kvinden går til holdundervisning i oldgræsk, mens manden er hendes underviser. De tos livshistorier foldes gradvist ud i forskellige tilbageblik.

Splinter af erindringer flytter sig rundt og danner mønstre. Uden kontekst, uden et samlende perspektiv eller betydning. De spredes; pludselig, resolut mødes de igen. Som utallige sommerfugle der med ét folder vingerne sammen. Som ufølsomme dansere der skjuler deres ansigter.

Kvinden har mistet sit sprog i forlængelse af nogle traumatiske livsbegivenheder. Hun har for nylig både mistet sin mor og forældreretten over sin niårige søn.

Manden er splittet mellem to kulturer efter at have boet halvdelen af sit liv i Sydkorea og den anden halvdel i Tyskland. Samtidig har han hele sit liv lidt af en alvorlig øjensygdom, som gradvist har reduceret hans syn og ifølge øjenlægerne uafvendeligt vil ende med at fratage ham synet helt.

Inden for rammefortællingen postuleres en tiltrækning mellem de to, den stumme og den næsten blinde, som hver især er ramt af livet på forskellig vis (hvormed jeg ikke har røbet mere, end bogens bagsidetekst allerede gør – selv om det egentlig først er hen mod slutningen af bogen, at denne tiltrækning udfoldes).

Denne del af historien overbeviste mig ikke helt. Som læser manglede jeg nogle mellemregninger for rigtigt at kunne tro på den sære forståelse, der postuleres at opstå mellem de to.

Dette øger det andet problem, at Han Kang i det hele taget har lidt svært ved at få bundet de to hovedhistorier sammen og dermed få samling på romanen.

Han Kang kan skrive, og der er mange passager i romanen af stor sproglig skønhed – her på dansk ved Ninna Brenøe efter en engelsk oversættelse. Ikke så sjældent bevæger Han Kangs prosa sig næsten – eller helt – over i det lyriske. Det virker nogle steder, mens det andre steder forekommer mig lidt kunstlet, grænsende til det affekterede.

Det samme gælder i det hele taget romanens grundlæggende greb: at der skal en stum til for at forstå sproget, og der skal en næsten-blind til for virkelig at kunne se. Jeg har ikke noget imod, at Han Kang bruger dette greb, men det blev mig lidt for anstrengt på en del strækninger.

Den kunstneriske ambition er således faretruende tæt på at slå over i det prætentiøse – og for mig stillede det sig i vejen for, at jeg som læser for alvor kunne engagere mig i nogle af de to hovedpersoners historier.

Men igen: Der er samtidig mange fine passager (ikke mindst den lange, afsluttende scene) i bogen, og da det ikke er en lang bog, kan jeg derfor bestemt anbefale den. Hvis du er ny Han Kang-læser, vil jeg dog anbefale at begynde med en anden af de ovenfor omtalte bøger.

K's vurdering: