Interessant sydkoreansk roman om undertrykkende samfundsnormer og kønsroller, dysfunktionelle familier, psykisk sygdom og erotisk besættelse. Det kan måske lyde som en lige lovlig blandet landhandel, og det er i en vis forstand også romanens svaghed – hvilket dog ikke skal få lov til at skygge for dens meget store kvaliteter.

I centrum for romanen står kvinden Yeong-hye, som har levet et stilfærdigt og ubemærkelsesværdigt liv som hjemmegående hustru, indtil hun – angiveligt foranlediget af nogle mystiske og voldelige drømme – fra den ene dag til den anden bliver vegetar, eller rettere sagt veganer, da hun ikke bare begynder at forsage kød, men også fugl, fisk og æg.

I hendes kødelskende familie opfattes det som sygeligt og en social skændsel og fører til, at det meste af familien slår hånden af hende efter forsøg på med vold at tvinge kød i hende. Hendes vegetarianisme tager hurtigt en radikal tvangsneurotisk og skizofren drejning. Ikke alene spiser hun ikke selv kød, hun væmmes også fysisk ved lugten og synet af det og kan ikke klare at have kød i huset. Hun vil ikke have sex med sin mand, fordi han lugter af kød. Og i sidste ende holder hun helt op med at spise – hun længes efter selv at blive et træ, i fysisk forstand at slå rødder og leve et vegeterende liv som plante med kun lys og vand som sine næringsstoffer.

The Vegetarian er en roman i tre nogenlunde lige lange, meget distinkte dele. De tre dele er forskudt i tid og fortælles fra tre forskellige personers perspektiv, Yeong-hyes mand, svoger og søster. Disse tre er romanens egentlige hovedpersoner, selv om Yeong-hye er omdrejningspunktet.

Første del fortælles i førsteperson af Yeong-hyes kedsommelige og konforme mand, som i sin tid har giftet sig med hende primært af den grund, at der ikke var nogen grund til ikke at gøre det, da hun var lige så kedelig og ubemærkelsesværdig som ham selv.

Fra bogens første linjer:

Before my wife turned vegetarian, I’d always thought of her as completely unremarkable in every way. To be frank, the first time I met her I wasn’t even attracted to her […].
     However, if there wasn’t any special attraction, nor did any particular drawbacks present themselves, and therefore there was no reason for the two of us not to get married. The passive personality of this woman in whom I could detect neither freshness nor charm, or anything especially refined, suited me down to the ground.

Romanens første del – fortalt, som den er, af Yeong-hyes trælse mand – har et nærmest satirisk tilsnit, hvor det er let at tolke Yeong-hys kødforsagelse som oprør mod snærende samfunds- og familienormer.

I anden del springer romanen lidt frem i tid og perspektivet skifter til Yeong-hyes svoger, som har udviklet en erotisk besættelse af Yeong-hye. Svogeren er videokunstner med en kunstnerisk blokering koblet til drømme, der nærmer sig tvangstanker, om at skabe en erotisk videoinstallation med Yeoung-hye centreret omkring et blåt modermærke, en ‘mongolplet’, på hendes balle. Den satiriske og sine steder endda karikeret-morsomme stemning fra første del er i anden del afløst af en mørkere og foruroligende stemning, som intensiveres, idet svogeren udnytter Yeong-hyes i stigende grad vegeterende, passive tilstand til at realisere sine egne drømme. Samtidig er beskrivelsen af svogerens besættelse og udlevelsen af den ikke uden skønhed.

Endelig er tredje del fortalt fra Yeong-hyes søsters perspektiv. Vi er nu sprunget endnu længere frem i tiden, hvor Yeong-hyes tilstand er forværret, og hun er permanent indlagt på et psykiatrisk hospital. Stemningen bliver her decideret maveknugende i kraft af portrættet af Yeong-hyes psykiske sygdom, som søsteren gradvis bliver angst for, at hun også selv kan være disponeret for og måske er ved at udvikle.

De tre dele er fortalt med tre meget distinkte stemmer. Det er både en styrke og en svaghed. En styrke, for så vidt Han Kang i Deborah Smiths engelske version formår at give læseren oplevelse af, at det vitterligt er tre helt forskellige personer, der giver perspektiv på historien. Det er dygtigt og overbevisende fortalt.

Det er en svaghed i den forstand, at de tre dele er så forskellige i både perspektiv, tone og tema, at de nærmest fremstår som tre selvstændige noveller. Jeg savnede således noget sammenhængskraft, og især den sidste del var derudover også lige lovligt stillestående, tæt på at være lidt kedelig.

Ikke desto mindre har The Vegetarian efterladt et indtryk, og den er bestemt anbefalelsesværdig. Bogen har da også her tidligere på året modtaget The Man Booker International Prize 2016 for litteratur oversat til engelsk.

The Vegetarian er endnu ikke oversat til dansk, men Gyldendal har en dansk udgave på vej til udgivelse i 2017 (opdatering 9/6/2017: Vegetaren er nu udgivet i dansk oversættelse på Gyldendal).

• Lignende indlæg

Ahn Do-hyun: The Salmon Who Dared to Leap Higher