K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Han Kang: The Vegetarian

Han Kang: The Vegetarian

Af Kasper Håkansson, 2. juli 2016
Skriv en kommentar

Interessant sydkoreansk roman om undertrykkende samfundsnormer og kønsroller, dysfunktionelle familier, psykisk sygdom og erotisk besættelse. Det kan måske lyde som en lige lovlig blandet landhandel, og det er i en vis forstand også romanens svaghed – hvilket dog ikke skal få lov til at skygge for dens meget store kvaliteter.

I centrum for romanen står kvinden Yeong-hye, som har levet et stilfærdigt og ubemærkelsesværdigt liv som hjemmegående hustru, indtil hun – angiveligt foranlediget af nogle mystiske og voldelige drømme – fra den ene dag til den anden bliver vegetar, eller rettere sagt veganer, da hun ikke bare begynder at forsage kød, men også fugl, fisk og æg.

I hendes kødelskende familie opfattes det som sygeligt og en social skændsel og fører til, at det meste af familien slår hånden af hende efter forsøg på med vold at tvinge kød i hende. Hendes vegetarianisme tager hurtigt en radikal tvangsneurotisk og skizofren drejning. Ikke alene spiser hun ikke selv kød, hun væmmes også fysisk ved lugten og synet af det og kan ikke klare at have kød i huset. Hun vil ikke have sex med sin mand, fordi han lugter af kød. Og i sidste ende holder hun helt op med at spise – hun længes efter selv at blive et træ, i fysisk forstand at slå rødder og leve et vegeterende liv som plante med kun lys og vand som sine næringsstoffer.

The Vegetarian er en roman i tre nogenlunde lige lange, meget distinkte dele. De tre dele er forskudt i tid og fortælles fra tre forskellige personers perspektiv, Yeong-hyes mand, svoger og søster. Disse tre er romanens egentlige hovedpersoner, selv om Yeong-hye er omdrejningspunktet.

Første del fortælles i førsteperson af Yeong-hyes kedsommelige og konforme mand, som i sin tid har giftet sig med hende primært af den grund, at der ikke var nogen grund til ikke at gøre det, da hun var lige så kedelig og ubemærkelsesværdig som ham selv.

Fra bogens første linjer:

Before my wife turned vegetarian, I’d always thought of her as completely unremarkable in every way. To be frank, the first time I met her I wasn’t even attracted to her […].
     However, if there wasn’t any special attraction, nor did any particular drawbacks present themselves, and therefore there was no reason for the two of us not to get married. The passive personality of this woman in whom I could detect neither freshness nor charm, or anything especially refined, suited me down to the ground.

Romanens første del – fortalt, som den er, af Yeong-hyes trælse mand – har et nærmest satirisk tilsnit, hvor det er let at tolke Yeong-hys kødforsagelse som oprør mod snærende samfunds- og familienormer.

I anden del springer romanen lidt frem i tid og perspektivet skifter til Yeong-hyes svoger, som har udviklet en erotisk besættelse af Yeong-hye. Svogeren er videokunstner med en kunstnerisk blokering koblet til drømme, der nærmer sig tvangstanker, om at skabe en erotisk videoinstallation med Yeoung-hye centreret omkring et blåt modermærke, en ‘mongolplet’, på hendes balle. Den satiriske og sine steder endda karikeret-morsomme stemning fra første del er i anden del afløst af en mørkere og foruroligende stemning, som intensiveres, idet svogeren udnytter Yeong-hyes i stigende grad vegeterende, passive tilstand til at realisere sine egne drømme. Samtidig er beskrivelsen af svogerens besættelse og udlevelsen af den ikke uden skønhed.

Endelig er tredje del fortalt fra Yeong-hyes søsters perspektiv. Vi er nu sprunget endnu længere frem i tiden, hvor Yeong-hyes tilstand er forværret, og hun er permanent indlagt på et psykiatrisk hospital. Stemningen bliver her decideret maveknugende i kraft af portrættet af Yeong-hyes psykiske sygdom, som søsteren gradvis bliver angst for, at hun også selv kan være disponeret for og måske er ved at udvikle.

De tre dele er fortalt med tre meget distinkte stemmer. Det er både en styrke og en svaghed. En styrke, for så vidt Han Kang i Deborah Smiths engelske version formår at give læseren oplevelse af, at det vitterligt er tre helt forskellige personer, der giver perspektiv på historien. Det er dygtigt og overbevisende fortalt.

Det er en svaghed i den forstand, at de tre dele er så forskellige i både perspektiv, tone og tema, at de nærmest fremstår som tre selvstændige noveller. Jeg savnede således noget sammenhængskraft, og især den sidste del var derudover også lige lovligt stillestående, tæt på at være lidt kedelig.

Ikke desto mindre har The Vegetarian efterladt et indtryk, og den er bestemt anbefalelsesværdig. Bogen har da også her tidligere på året modtaget The Man Booker International Prize 2016 for litteratur oversat til engelsk.

The Vegetarian er endnu ikke oversat til dansk, men Gyldendal har en dansk udgave på vej til udgivelse i 2017 (opdatering 9/6/2017: Vegetaren er nu udgivet i dansk oversættelse på Gyldendal).

Jeg havde egentlig allerede været omkring Sydkorea i form Ahn Do-hyuns The Salmon Who Dared to Leap Higher. Den var dog så ringe, at Sydkorea skulle have lov at få en chance mere i min bestræbelse på at læse mindst én bog fra hvert land i verden. Det gik da heldigvis også væsentligt bedre med Han Kangs The Vegetarian, og jeg har stadig et par anbefalede interessante sydkoreanske titler stående på bruttolisten. Så det kan ikke afvises, at jeg kommer til at slå et smut omkring Sydkorea igen, inden jeg er færdig med min litterære verdensrundrejse.
Titel: The Vegetarian
Forfatter: Han Kang
Udgiver: Portobello Books
Udgivelsesdato: 05.11.2015
Sider: 183
Originalsprog: Koreansk
Oversætter: Deborah Smith
Originaltitel: 채식주의자
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: Juli 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Sydkorea

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Han Kang: Hvid
Hye-Young Pyun: The Hole
Dimitri Verhulst: The Latecomer

Ahn Do-hyun: The Salmon Who Dared to Leap Higher
Martin Walser: Mit hinsidige
Markus Werner: On the Edge

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Martin Walser: Mit hinsidigeMartin Walser: Mit hinsidige “At tro betyder at gøre verden så smuk, som den ikke er. Det er smukt…
  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i ParadisRakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis Rakel Haslund-Gjerrild har begået et vidunderligt romanportræt af en af de store og allermest flamboyante…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i GrønlandTété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.017)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (940)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (818)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.