Hye-Young Pyun: The Hole

Skuffende og kedsommelig sydkoreansk roman, som gerne vil være en raffineret, psykologisk thriller om fysisk og mental isolation, men som har for lidt substans at byde på og dertil er skrevet i et tamt og fladt sprog.

Min foretrukne måde at finde nye bøger på er ved at ose rundt i fysiske boghandlere og lade mig inspirere af boghandleranbefalinger, en fængende titel, bagsideomtalerne eller bare et spændende omslag. Nogle af mine bedste og mest overraskende positive bogoplevelser har jeg fået på den måde. Men det går ikke altid godt. Således ikke i tilfældet The Hole af Hye-Young Pyun.

Min opmærksomhed blev fanget af et smukt omslag og interessen skærpet af de rosende blurps. En prisbelønnet koreansk roman “by a star of Korean literature”, en slags “Misery meets The Vegetarian,” lød for mig som et godt bud på lidt let, underholdende sommerlæsning i en vis kvalitet.

Jeg blev skuffet. The Hole er ikke decideret dårlig, den er bare kedelig og ligegyldig.

Plottet består i, at en mand vågner op efter en bilulykke, hvori hans kone er blevet dræbt, mens han selv er lammet og slemt vansiret. Han kan blinke med øjnene, men ikke røre sig eller tale i øvrigt. Lægerne lover ham mulighed for bedring gennem genoptræning, men det går uendelig langsomt.

Efter uger på hospitalet kommer han hjem med sin svigermor som plejer. Men svigermoren viser sig ikke ligefrem at være hans bedste ven, tværtimod synes hun en smule bitter og hævngerrig ovenpå datterens død.

Romanen igennem ligger hovedpersonen så dér, bundet til sin seng og isoleret i et værelse, i stigende grad bekymret for, hvad han kan have i vente fra svigermoren. Undervejs fortælles i tilbageblik historien om hans ægteskab med den nu afdøde kone, og karakteren af deres forhold oprulles gradvist.

Det viser sig efterhånden, at romanens egentlige plot kredser om, hvad vi som mennesker egentlig ved om hinanden, herunder vores ægtefæller og nærmeste i øvrigt. Man skal ikke forvente en gyser i den ydre handling.

Det er så nogenlunde dét. I hænderne på en dygtig instruktør ville der sikkert kunne kommet en udmærket underholdende, krybende, psykologisk thriller ud af plottet.

Romanen er imidlertid jammerligt kedelig.

Sproget er fladt og kedsommeligt – om det skyldes Hye-Young Pyuns originale tekst eller oversætter Sora Kim-Russel skal jeg ikke kunne afgøre. Og handlingen slæber sig langsomt afsted. Man skal 100 sider ind i romanen, det vil sige mere end halvvejs, før den første lille bevægelse på spændingskurven kan registreres.

Bagsidetekstens reference til Stephen Kings gyser Misery kan til nød accepteres for så vidt set-up’et er noget med “mand-bundet-til-seng-i-hænderne-på-potentielt-crazy-woman.” Referencen til Han Kangs The Vegetarian er til gengæld helt uden ophæng i romanen og er velsagtens bare sådan noget, amerikanske forlæggere finder på, fordi The Vegetarian er en succesfuld sydkoreansk roman (og måske den eneste sydkoreankse roman, den typiske, amerikanske læser formodes at kende til). Hvis jeg virkelig skal strække mig, så har The Hole det til fælles med The Vegetarian, at de begge har fokus på dysfunktionelle familierelationer.

En del af min skuffelse kan muligvis skyldes forkerte forventninger ansporet af bagsideomtalen. Måske andre læsere kan få en mere positiv oplevelse ud af romanen, hvis man på forhånd stemmer sindet til et mere stilfærdigt psykologisk drama, og hvis man er ligeglad med, at sproget er tamt og fladt. Jeg kedede mig imidlertid.

K's vurdering: