En småt begavet, autistisk, racistisk, hårløs dværgs bekendelser som prisme for en social kritik af Slovakiet i tiden før og efter kommunismen. Romanen er stilmæssigt velgennemført og skarp i sin kritik, om end den også lider under visse udfordringer.
Romanens hovedperson og fortæller, Samko Tále, er født og opvokset i (og har aldrig været uden for) den lille slovakiske by Komárno. Han lider af en sygdom, der hæmmer hans nyrefunktion, krops- og hårvækst, men er derudover i egen selvforståelse en helt almindelig mand, hårdtarbejdende og godt begavet (“because I’ve got I.Q.”).
For læseren af Samkos “kirkegårdsbog” står det dog tydeligt, at Samko udover at have tydelige autistiske træk også halter noget bagefter, for så vidt angår almindelig begavelse. >> Læs videre