Straks indrømmet: Det er en regulær lemming, at jeg overhovedet har læst denne bog. Jeg har ellers længe og til min egen udelte tilfredshed holdt fast i, at jeg fik mit behov for nationaløkonomisk teori så rigeligt opfyldt dengang på statskundskabstudiet for snart 25 år siden.

Men med al den internationale hype, der har været omkring Thomas Pikettys mursten Kapitalen i det enogtyvende århundrede, så blev jeg alligevel nysgerrig efter, hvad det dog kunne være for revolutionerende indsigter, der kan gøre en bestseller ud af en tyk fransk bog om nationaløkonomisk teori og den historiske udvikling i forholdet mellem kapital og indkomst.

Og her byder den svenske Jesper Roines kortfattede introduktion til Pikettys bog sig til som en oplagt, hurtig genvej til at kunne tale indforstået med i kantinen, hvis talen skulle falde på Piketty i frokostpausen (det er nu ikke sket endnu på min arbejdsplads).

Roines erklærede ambition med den lille bog er, som titlen angiver, at introducere Pikettys  bog Kapitalen i det enogtyvende århundrede, herunder med henblik på at give læseren appetit på at læse selve værket. Det gør Roine dels ved en sammenfatning af Pikettys argument og empiriske forskningsgrundlag, dels ved at supplere Pikettys data med tilsvarende data for udvikling i de nordiske lande og dels ved  en kort diskussion af nogle af de reaktioner, Pikettys bog har mødt fra andre økonomiske forskere.

Pikettys fremlægger i sin bog en teori – baseret på omfattende empirisk forskning – om udviklingen af indkomst- og formueforskelle i primært USA og Europa i 1900-tallet og udviklingen i forholdet mellem kapital og indkomster siden 1700-tallet.

Blandt Pikettys pointer kan fremhæves, at de historiske variationer i indkomstfordelingen, der kan påvises i løbet af 1900-tallet i både Europa og USA helt overvejende kan tilskrives variationer i den andel af samfundenes samlede indkomster, som tilgår den ene procent af befolkningen, som har de højeste indkomster (top-1-gruppen).

Endvidere, at denne top-1-gruppes indkomstandel efter at have gennemlevet nogle markante fald igennem århundredet, primært som følge af nogle store økonomiske chok i form af depressionen i 1930’erne og to verdenskrige, som har reduceret gruppens kapitalindkomst, i dag igen er næsten på højde med niveauet ved indgangen til det 20. århundrede (det sidste gælder dog kun i nogle lande, især USA).

Piketty peger endelig på, at der i en markedsøkonomi baseret på privat ejendomsret er kraftfulde faktorer på spil, som trækker i retning af både mere økonomisk lighed og mere økonomisk ulighed. I retning af mere økonomisk lighed trækker især øget udbredelse af viden og uddannelse. I modsat retning trækker imidlertid det forhold, at afkastet på kapital i lange perioder kan være højere end samfundets samlede økonomiske vækst. Det sidste betyder, at akkumuleret kapital har en tendens til at vokse hurtigere end arbejdsindkomster, hvilket trækker i retning af øget ulighed.

På dette grundlag drager Thomas Pikettys den normative, politiske konklusion, at der for at mindske den økonomiske ulighed i samfundene er behov for at indføre en global progressiv kapitalbeskatning. En løsning, han dog selv afviser som politisk urealistisk – omend med en lille åbning for, at der måske kan være perspektiv i at indføre noget sådant på EU-niveau.

Nu har jeg jo så ikke læst Pikettys bog, så jeg kan selvsagt ikke vurdere, om Jesper Roines sammenfatning er tro mod originalen, og om han får det vigtigste med. Men læst i sig selv forekommer Roines introduktion mig at være en ganske god formidling. 

Roine skriver klart og præcist, og han formår at præsentere de nationaløkonomiske teorier og historiske pointer på en pædagogisk enkel, men ikke forsimplende måde, så også vi, der ikke er toptrænede i nationaløkonomisk teori, kan følge med. Og Roine hjælper yderligere på vej med en ordliste bagest i bogen med forklaringer af de mest anvendte nationaløkonomiske begreber.

Dog vil jeg tro, at man skal holde tungen meget lige i munden og være i besiddelse af en særlig dedikation for at følge med hele vejen, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med ihvertfald de mest grundlæggende nationaløkonomiske sammenhænge og begreber.

Derudover savnede jeg i Roines bog, at han havde gjort lidt mere ud af den forskningsmæssige diskussion af Pikettys pointer. Roine understreger således, at Pikettys analyser og konklusioner ikke står uantastede, men denne diskussion er reelt kun tildelt forkølede 3-4 sider sidst i bogen.

Roines eget bidrag i form af en perspektivering med data fra de nordiske lande kunne også godt have fået lidt mere havre for min smag. Jeg synes således ikke, at jeg ved læsning af bogen har fået mange svar på spørgsmålet, “Hvad betyder hans [Pikettys] resultater og teorier for de nordiske samfund?”, som det ellers stilles i udsigt i bogens bagsidetekst.

Ovenstående betyder, at Roines introduktion samlet fremstår en smule tam. Det er primært en deskriptiv sammenfatning af Pikettys seneste bog – en pixiudgave for travle mennesker, der gerne vil være med på bølgen. Det er som sådan fint nok, man skal bare ikke forvente mere.

Og til sidst: Opnår Roine sit erklærede mål om at inspirere læseren til at læse Pikettys bog i sin helhed? Ikke for denne læser. Jeg har nu lært det om Thomas Piketty, jeg skal lære. Der var ganske vist dele af de historiske fremstillinger, jeg kunne fatte interesse for, og jeg kunne godt være nysgerrig efter at læse en grundigere analyse af, hvilke eksogene historiske faktorer, der ligger bag nogle af de gengivne figurer af udviklingen i indkomstfordelingen. Men udforskningen af de mere teoretiske nationaløkonomiske sammenhænge mellem mellem kapital og indkomst mv. overlader jeg hermed generøst til andre.

K's vurdering: