I disse uger kan man opleve et spændende møde mellem litteratur, billedkunst og scenekunst på Statens Museum for Kunst i København.
Ideen er smågenial: Udvælg ni forskellige kunstværker fra samlingerne på Statens Museum for Kunst. Giv ni forskellige forfattere frie hænder til at skrive en tekst inspireret af hvert deres maleri. Lad ni forskellige skuespillere fra Det Kongelige Teater fortolke tekst og maleri og lad det hele udfolde sig i hvert sit udstillingsrum blandt alle de andre kunstværker en aften på museet.
Resultatet er forestillingen 9x9x9, som i denne tid løber af stablen hver søndag aften i de smukke udstillingsrum på Statens Museum for Kunst (SMK) i København.
Det er anden gang, at SMK, Det Kgl. Teater og Gyldendal samarbejder om konceptet, som første gang blev opført i 2014 (med andre kunstværker).
Christine Sønderris som kustode med dødsangst foran Alessandro Casolanis Ung kvinde som betragter et kranium (før 1591)
Aftenen starter i fællesskab på trappen i SMK’s smukke moderne tilbygning til den gamle museumsbygning med en prolog af Jørgen Leth, oplæst af Henning Jensen (en båndet optagelse) til en videoanimation skabt over et maleri af El Greco. Prologen er skrevet som en slags malerens meditation over sit eget værk. Teksten er måske ikke så voldsomt interessant i sig, men indslaget fungerer udmærket som introduktion til det gennemgående tema for aftenens forestilling som helhed: At inspirere beskueren af et kunstværk til at digte videre på det – eller bare lade sine tankerækker tage afsæt i det.
Efter prologen er konceptet, at publikum bevæger sig rundt i hele museet på egen hånd mellem de ni forskellige forestillinger. Hver forestilling varer ca. 10 minutter og kører i loop hele aftenen, så man kan selv vælge rækkefølgen.
Ind i mellem kan det skabe lidt logistikproblemer, når for mange forsøger at komme ind i samme rum på én gang, men gennemgående fungerede det nu meget godt, da jeg var der i søndags. Og det skaber en god stemning af, at publikum er aktivt med til at forme aftenens forløb.
Ikke alle møder mellem tekst, kunstværk og skuespil er lige vellykkede. Og forestillingen som helhed forekom mig også en smule mere tam end første gang, konceptet besøgte SMK i 2014. Men samlet set var det ikke desto mindre en inspirerende oplevelse.
Maibritt Saerens fortolker Dorthe Nors’ tekst Personpåkørsel inspireret af Christian Skredsvigs maleri.
Foto: Morten Germund.
Højdepunktet for mig var Maibritt Saerens’ fortolkning af Dorthe Nors’ tekst Personpåkørsel, inspireret af Christian Skredsvig imponerende kæmpelærred Skt. Hans aften i Norge (1886). En vedkommende lille samtidsnovelle (altså vores samtid, ikke Skredsvigs) fremført overbevisende med nærvær og troværdighed af Saerens. Historien var kun meget løseligt koblet til maleriets motiv, men demonstrerede så meget mere den pointe, at der ikke er nogen regler for, hvordan beskueren skal fortolke eller lade sig inspiere af et maleri. Et motiv fra det 19. århundrede med fire mennesker i en sejlbåd på en sø i Norge i skumringen ved forårsjævndøgn kan sagtens sætte gang i en historie om en ung kvinde i et tog på vej til Kalundborg med hovedet fuldt af tanker om et problematisk brud med en ex-kæreste og venindesvigt.
Blandt de øvrige forestillinger kan jeg fremhæve Ida Cæcilie Rasmussens fortolkning af Christina Hagens tekst Some people inspireret af Michael Anchers Den syge pige (1882). Christina Hagen er nok ikke helt min kop te, men Ida Cæcilie Rasmussens fremførelse var sjov og charmerende.
…Bølgepomfritter, slush-ice, fætterkusineægteskaber. Jeg kan godt lide at spise KitKat på Skanderborg Station og slikke pik på jyske mænd i grimme sofaer. Bølgepomfritter, slush-ice. Bølgepomfritter, slush-ice. Bølgepomfritter, slush-ice. Jyllands skønhed skærer sig igennem mine øjne…
– Christina Hagen, Some people
Derudover nød jeg Marianne Høgsbros fremførelse af Simon Fruelunds Please touch inspireret af Lauritz Hartz’ Landskab med lyngbakker. Glatved (1939). Ikke fordi teksten i sig selv var så interessant, men slet og ret fordi Marianne Høgsbro bare er en god skuespiller med en flot, klassiske diktion.
Det samme kan man for så vidt sige om Stig Hoffmeyer, men Morten Søndergaards tekst Backstage Cornelius Borbertus Gijsbrechts Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri (1668-1672) var mig en lidt for rodet affære, som jeg hurtigt mistede interessen for at lytte efter, måske også fordi akustikken i rummet ikke var for god.
Niels Nedergaard og Viera Collaro, 1000 farver (1977)
Lotte og Søren Hammers alternative genfortælling af den kristne skabelsesberetning, Guds geometri, blev sympatisk og fremført af Simon Bennebjerg i sort rullekrave og forpjuskede englevinger med afvæbnende selvironi og ramponeret legetøj som rekvisitter. Det var såmænd meget sjovt, men i den ret letbenede afdeling og hurtigt glemt. Stykket gav mig ikke desto mindre en ny oplevelse med det værk, der dannede baggrunden: Niels Nedergaard og Viera Collaros installation 1000 farver (1977) hører ellers til i den afdeling for abstrakt farveladekunst, som jeg plejer at passere hurtigt forbi, men kombineret med Lotte og Søren Hammers tekst inspirerede værket denne aften til reflektioner over lys, farver, tid, evighed og bevægelse.
Ellen Hillingsøe var desværre blevet forhindret, den aften jeg besøgte museet. Jeg havde ellers gerne set og hørt hende fortolke Suzanne Brøggers tekst til Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh (1876-78).
Alt i alt en god aften med et spændende koncept. Først og fremmest værd at besøge, fordi forestillingen på forbilledlig vis inspirerer til at gå uimponeret, men åbensindet til kunsten. Forestillingen kan opleves hver søndag (borset fra i påsken) frem til og med 30. april. Men har du ikke mulighed for at se selve forestillingen, så skulle du nu alligevel tage og slå et smut forbi Statens Museum for Kunst. Gå en planløs tur rundt i udstillingssalene, vælg et kunstværk, sæt dig ned og betragt det – og digt dine egne historier.
Du kan læse mere om forestillingen hos SMK eller Det Kongelige Teater, hvor der også kan købes billetter.
Sted:Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K
Tid: Hver søndag (på nær i påsken) kl. 18-21 i perioden 19. februar – 30. april 2017
Forfattere: Suzanne Brøgger, Ib Michael, Jens Christian Grøndahl, Hammer og Hammer, Morten Søndergaard, Dorthe Nors, Christina Hagen, Simon Fruelund, Svend Åge Madsen og Jørgen Leth (prolog).
Skuespillere: Simon Bennebjerg, Ellen Hillingsø, Maibritt Saerens, Nicolai Dahl Hamilton, Stig Hoffmeyer, Marianne Høgsbro, Kitt Maiken Mortensen, Christine Sønderris og Ida Cæcilie Rasmussen.
Kunstværker: Michael Ancher, Den syge pige (1882), Christian Skredsvig, Skt. Hans aften i Norge (1886), Per Kirkeby, Et romantisk billede (1965), Henri Matisse, Ung pige, der betragter havet (1923), Niels Nedergaard og Viera Collaro, 1000 farver (1977), Cornelius Borbertus Gijsbrecht, Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri (1668-1672), Lauritz Hartz, Landskab med lyngbakker. Glatved (1939), Elisabeth Jerichau Baumanns, En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh (1876-78), Alessandro Casolani, Ung kvinde som betragter et kranium (før 1591).
Instruktør: Hans-Peter Kellner
Scenograf: Eilev Skinnarmo
Pris: 245 kr.
Jeg har forelsket mig ret meget i dét koncept, siden jeg hørte om det. Men jeg synes måske, det er lidt pebret – i hvert fald for en studenterpengepung som min. Men så har jeg da lidt tid endnu til at overveje.
Under alle omstændigheder interessant at læse dine betragtninger! Ærgerligt med Ellen Hillingsø. Hun kan sgu noget helt særligt.
http://litcomprime.com