K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Øvrige indlæg / Jubilæum: Ti år med K’s bognoter

Jubilæum: Ti år med K’s bognoter

Af Kasper Håkansson, 12. februar 2023
2 kommentarer

Tillad mig at markere et jubilæum. I dag er det præcis ti år siden, at denne bogblog så dagens lys. 1.071 anmeldelser af bøger fra syv kontinenter og tohundrede lande er det blevet til. Dertil omtaler af firs boghandeler fordelt på tre kontinenter, fjorten lande og nitten byer.

Jeg markerer jubilæet med en opdatering af min liste over mine personlige All Times bedste boganbefalinger, som nu er blevet til en Top-75. Og selvfølgelig med en boganmeldelse, i dag af en spritny oversættelse til dansk af den japanske mester Yasunari Kawabatas klassiker, De sovende skønheder.

De fleste boganmeldelser er skrevet efter lanceringen af bloggen i februar 2013. Ca. 140 af dem stammer dog fra årene 2009-2012, før bloggen så dagens lys. Her er der tale om ganske korte noter, som – hvis ret skal være ret – ikke kan kvalificere sig som egentlige anmeldelser. Det er blot netop noter, som oprindeligt er taget for mig selv og til brug for privat udveksling med enkelte andre passionerede boglæsere.

Da jeg i sin tid lancerede bloggen, valgte jeg at dele også disse lidt ældre noter på siden – for at have noget at starte på og som mit eget arkiv. Der er dog for disses vedkommende netop kun tale om ganske korte noter i en enkelt eller få sætninger. Deraf i øvrigt også bloggens navn, som jeg holder fast i.

Siden tog anmeldelserne lidt om sig, læseriet ligeså, bloggen fandt en form, og flere og flere læsere kom til. Tak til jer, der stadig følger med, og jer, der bare kigger forbi en gang imellem.

Undervejs begyndte jeg også at omtale nogle af de boghandeler, jeg ynder at frekventere, herunder når jeg er på ferie. Det er pr. dags dato blevet til omtaler af i alt firs boghandeler fordelt på nitten forskellige byer og fjorten lande.

De bedste bøger fra mit læseliv

Med jævne mellemrum bliver jeg spurgt om, hvad der er min yndlingsbog eller den bedste bog, jeg har læst. Det ender jeg altid med at give tågede og for spørgeren utilfredsstillende svar på. For der er jo så mange gode bøger. Som er gode på forskellig vis.

Jeg kan ikke engang lave en top-tyve. Derfor er min liste lang, og min genvej til overhovedet at lave en liste har været at tage udgangspunkt i den læseudfordring, jeg gav mig selv i 2016 og gennemførte over de følgende tre år, at læse mindst én bog fra hvert land i verden.

K’s litterære verdenskort: 200+ bøger fra 200 lande (klik på kortet for højere opløsning)

Min top-75 er således en liste over mine bedste anbefalinger fra hvert kontinent i verden (dog med en særlig opmærksomhed på nordisk litteratur).

Der er en del kanoniserede klassikere på min liste. Det skyldes, at der jo som regel er en god grund til, at nogle bøger bliver klassikere: At de faktisk er rasende gode, ikke kun til tiden, men også i eftertiden.

Men der er også andre. Dels er der masser af vildt gode bøger derude i verden, som ikke har opnået “klassikerstatus.” Måske er de oversete, måske er de for snævre, måske er de bare nye og dermed i sagens natur ikke i klassikerkategorien.

Og så er der bøger på min liste, som måske ikke optræder på andres lister. Det kan være bøger, der mere eller mindre tilfældigt ramte mig på præcis dét tidspunkt, jeg læste dem. Fordi de talte særligt til mig i en bestemt fase af mit liv eller bare resonerede med min sindsstemning i situationen. Sådan er det jo også at læse.

Det betyder også, at listen over “de bedste bøger” er dynamisk. Nogle læseoplevelser falmer i erindringen, måske uretfærdigt. Andre bliver stående, måske lige så uretfærdigt, båret af min egen genfortælling om deres kvalitet.

Min liste er derfor personlig og aktuel. Og der er givetvis en urimelig overvægt af bøger, jeg har læst mere eller mindre for nylig. Siden den sidste opdatering for fire år siden er nogle titler gået ud, men ikke så mange – først og fremmest er den bare blevet længere. Svaret på, hvad der er den bedste bog, jeg har læst, er med andre ord kun blevet mere diffust.

Se listen her.

Endnu engang tak til jer, der læser med – løbende eller i ny og næ. Jeg håber, at mine idiosynkratiske skriblerier fortsat kan fange jeres interesse. Og især håber jeg også på kommentarer til mine læsninger og jeres gode anbefalinger af nye læseoplevelser.

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Øvrige indlæg
Tags: Bogblogs, Boglister

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Sørensen
Peter Sørensen
13. februar 2023 00:12

Tillykke med ti-års jubilæet. Du har i sandhed været et fornøjeligt og også et meget dyrt bekendtskab 😄 Utallige er de gange i årenes løb, hvor jeg har lagt min faste læsning af skønlitteratur, historie, filosofi og religion m.m. til side for at læse endnu en bog du har anmeldt. Jo, jo, jeg har altid været glad for skønlitteratur og min læsning har omfattet en ganske betydelig del af de klassiske værker, som du også til nu har bevæget dig omkring, sådan har jeg velsagtens for nuværende læst godt 250 måske 300 af de 1017 det er blevet til for… Læs mere »

2
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Sørensen
14. februar 2023 22:06

Tak for de pæne ord – og også for de mange kommentarer og anbefalinger i tidens løb.

1
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 340 følgere

Måske er du også interesseret i:

K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025
Årets bøger 2024 på K’s bognoter
Højdepunkter i K’s læseår 2023

Året der gik: Boganbefalinger fra K’s læseår 2022
K anbefaler: Mine bedste læseoplevelser i 2021
K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020

Mest læste seneste uge

  • Jelena Lengold: MarkedsgøglerenJelena Lengold: Markedsgøgleren “Friheden begynder den dag, man holder op med at tælle sine sammenbrud. Og giver los.…
  • Selvedin Avdíc: Syv rædslerSelvedin Avdić: Syv rædsler Bosniske Selvedin Avdić vil gerne en hel masse med sin roman om Sarajevo ti år…
  • Muharem Bazdulj: Transit Comet EclipseMuharem Bazdulj: Transit Comet Eclipse Ikke et uinteressant forsøg. I sidste ende dog for fortænkt og uforløst. Den ene af…
  • Emily Brontë: Wuthering HeightsEmily Brontë: Wuthering Heights Ja, det er jo en klassiker, og nu har jeg læst den. Emily Brontës bitterromantiske…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden: “Her efter at have læst “Verdens Vigtigste Bog” af Kristian Leth (som også har imponeret mig) forstår jeg, at han…” feb 4, 20:00
  • Peter Sørensen on Jon Fosse: Låst guitar: “Jon Fosse var kun 26 år tilbage i 1985 og dette er året for udgivelsen. Det var på mange måder…” jan 31, 01:00
  • Kasper Håkansson on K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025: “Mange tak – og tak for den fortsatte interesse.” jan 4, 04:49
  • Peter Sørensen on K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025: “I lige måde tak for for året 2025 med mange boganmeldelser hvor du igen er gået foran som bogfinder. Drejer…” jan 4, 00:52
  • Kasper Håkansson on Karen Armstrong: Buddha: “Tak for opmærksomheden. Jeg skrev indlægget uden for EU, men kan nu hjemkommet godt se, at det ikke fungerer her.…” jan 3, 18:25

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.294)
    • Sagprosa (147)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (37)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.198)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (113)
      • Klassikere (237)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (314)
      • Romaner og noveller (1.052)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 340 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz