Jeg har vist tidligere i disse noter udtalt mig rimelig kategorisk om, at store bogmesser som Bogforum ikke var noget for mig. I år lokkede et par fribilletter venligt doneret af Bogforum mig alligevel ud i Bella Center i København – mit første besøg på landets ellers mange år gamle bogmesse.
Bogforum levede op til forventningerne – på godt og mindre godt.
Det gode er selvfølgelig især alle bøgerne. Ikke ligefrem alle, men rigtig mange danske forlag var repræsenteret med en stand, og der var masser af bøger til salg – mange af dem til særligt nedsatte messepriser, så der var rig mulighed for at gøre gode kup.
Det mindre gode var, at Bogforum er noget af et kommercielt gedemarked, mere en salgsmesse end en litteraturbegivenhed. Hvor kogebøger og havebøger og madlavning på scenen kastet op på en storskærm fylder lige lovlig meget efter min smag. Og hvor man udover bøgerne også kan købe læsebriller, legetøj og syltetøj og diverse tingeltangel.
Nu har jeg så heller aldrig været den, der kunne finde på at stå i kø for at få en forfattersignatur i en bog, jeg lige har købt (det gør hverken fra eller til for min læseoplevelse, om forfatteren har skrevet i bogen – og når hun eller han ikke har nogen relation til mig, så synes jeg egentlig bare, at det er fjollet).
Fri tegning i Bogforums børneafdeling (men det var ikke kun børnetegninger, der kom op på væggen, som man kan se).
Jeg er heller aldrig løbet langt efter interviews med forfattere. Især ikke med skønlitterære forfattere. Jeg er som udgangspunkt ikke specielt interesseret i, hvad en forfatter tænkte eller følte, da hun skrev sin roman eller sit digt. Og faktisk heller ikke specielt optaget af forfatterens egen tolkning af sit værk. Ikke forstået på den måde, at mange forfattere ikke kan have begavede og interessante ting at sige, også om egne værker, men ud fra den principielle betragtning, at forfatteren til et skønlitterært værk ikke har en autoritativ eller priviligeret fortolkningsret: Når en bog har forladt trykken, så overgår ‘ejerskabet’ af den til læserne på godt og ondt.
Og hvis en roman, en novelle eller en digtsamling er god, så står der dét, der skal stå i den, hverken mere eller mindre. Og på den baggrund forekommer det mig ofte utidigt, ja, nogle gange grænsende til det fornærmende at forsøge at udfritte forfatteren for en tolkning og for flere ord end dem, hun fandt det nødvendigt at skrive i bogen.
Dertil kommer, at de fleste af den slags interviews som regel forløber lige så kedsommeligt og forudsigeligt som interviews med fodboldspillere (“Hvad skete der?”, “Hvordan har du det lige nu?”), fordi de følger samme skabelon og derudover ofte er mere eller mindre indstuderede på forhånd. Og når man i programmet til Bogforum kan se, at den samme journalist skal interviewe den samme forfatter tre gange i løbet af de tre dage, så kan man allerede på forhånd sige selv, at der ikke kan komme noget interessant ud af det. Det er bare en del af showet.
Nå, der er nogen, der synes, at sådanne shows er underholdende (omend ikke nødvendigvis de interviewede forfattere selv, er mit indtryk), og fred være med det. Jeg kan jo heller ikke kritisere Bogforum for at levere det, messen slår sig op på, bare fordi det ikke er min smag. Og selv om jeg ikke selv er en hund efter forfatterinterviews og deslige, så anerkender jeg at det bidrager til stemningen, at det foregår rundt i hallen.
Så alt dette egentlig blot for at sige, at jeg ikke kan referere fra nogen arrangementer fra de mange små og store opstillede scener i Bella Center, for dem gik jeg bare forbi.
I stedet brugte jeg min eftermiddag på at tulle rundt mellem de mange stande, hvor små og store forlag gjorde sig til. Mest tid brugte jeg hos de små og mindre forlag. Det er her, man ofte kan finde små, spændende perler, især hvis man er til den lidt “smallere” litteratur. Og så betyder størrelsen, at der er en større chance for, at det er forlæggerne selv, der står ved standen, og at de rent faktisk selv har læst de bøger, de falbyder, så man kan få en lille snak om litteratur. For mig var det derudover en hyggelig lejlighed til at få sat ansigt på nogle bogfolk, som jeg hidtil kun har korresponderet med på mail.
Jeg tog egentlig til Bogforum med en forestilling om, at jeg bare skulle kigge og snuse lidt til stemningen – ikke købe (al den stund, at jeg allerede har et pænt stykke over 100 ulæste bøger stående i reolen, jeg alle gerne vil læse). Det var naturligvis en åbenlyst naiv og selvbedragerisk forestilling, som jeg vel heller ikke engang selv troede på … I det mindste fik man ikke en indkøbsvogn at skubbe rundt med derude, og dermed satte mine tynde arme trods alt en naturlig begrænsning for, hvor mange bøger, jeg kunne slæbe med mig. Det blev vist til en 16-17 stykker. Til gengæld lutter fine sager.
Høsten fra Bogforum 2015
Jeg fik for eksempel spændende udgivelser med hjem fra Forlaget Palomar (som har timet udgivelsen af den danske af oversættelse af nylige nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitjs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt ualmindelig godt), Skjødt Forlag (som specialiserer sig i oversættelser af latinamerikansk kvalitetslitteratur, og som generøst har doneret anmeldereksemplarer af kommende udgivelser af Elena Garro og María Luisa Lombal) og Forlaget Etcetera (som fokuserer på nyere og smallere franske udgivelser, og hvor jeg fik tre titler af hhv. Hubert Mingarelli, Célia Houdart og Véronique Ovaldé med mig hjem).
Fra Batzer & Co.’s stand forsynede jeg mig blandt andet med Jón Kalman Stefánssons nyeste roman på dansk, Fisk har ingen fødder, tyske Lutz Seilers netop oversatte debutroman, Kruso, foruden et par små romaner af norske Jon Fosse, der netop har vundet Nordisk Råds Litteraturpris 2015. Forlaget Vandkunsten diverterede med nyt i serien Store fortællere i lommeformat i form af en spændende lille novellesamling af iranske Sadeq Hedayat, mens Hr. Ferdinand fangede min interesse med en ny roman af libanesisk-amerikanske Rabih Alameddine (det var ham med Hakawati). Og så smuttede Dario Fos netop oversatte roman om den gale, danske konge Christian VII, Der er en skør konge i Danmark, fra forlaget Multivers også med ned i posen. Og lidt mere til.
Alt i alt en god høst og også en god eftermiddag. Selv om et arrangement af den størrelse aldrig kan blive intimt, som et besøg i en boghandel kan være, og selv om der ikke var samme iværksætterstemning, som der f.eks. var på Lille Bogdag i København i foråret, så var det alligevel en helt sjov oplevelse.
Bogforum
Tid: 6. – 8. november 2015
Sted: Bella Center, København
Hej Marit.
Tak for et andet perspektiv på messen. Og godt at høre, at der også var interessante interviews. Jeg medgiver, at mine kommentarer nok var lidt til den fordomsfulde side 😉.
K.
Hej K!
Tak for din beskrivelse af det BogForum, jeg også har deltaget i. Du har helt ret i al den kommercielle hurlumhej, men det er jo en kommerciel messe, så det slipper vi nok ikke for. I de lidt mere end 10 år, jeg har deltaget i BogForum har jeg bemærket en stigende grad af udenomsting, som fx gløg og te – og læsebriller i år. I år var der desuden en hel del musik, interviewet med Kjell Westö blev “akkompagneret” af Aakjær-sange, spillet af to fra Aakjærselskabet, som vel at mærke stod uden for Scenen, men brølede så højt, at lyden gik gennem væggene.
I betragtning af at du ikke går til forfatter-interviews ved du rigtig meget om, hvordan de er. Og du har ret i et vist omfang. Men de kan være meget forskellige, også afhængig af intervieweren. I 2014 gav Peter Høeg instruktion i kunsten at slå en modstander i gulvet, helt bogstaveligt, og han demonstrerede det ved at slå intervieweren Jes Stein Pedersen i gulvet! Forhåbentlig aftalt spil, han så ikke ud til at have taget skade. I det hele taget er han ret god, jeg hørte ham flere gang i løbet af weekend’en, og han formår at føre samtalen uden om sjælegranskning og fortolkning, så nu ved jeg mere om finsk historie og grønlandsk ungdomskultur, end jeg gjorde for en uge siden.