Jean Rhys’ nyklassiker Wide Sargasso Sea er en fin roman i egen ret, som samtidig er kendt for sin særegne fortolkning af én af den britiske litteraturkanons mere mystiske karakterer: Den gale, lidenskabelige kreolerinde på loftet, som ender med at brænde godset ned i Charlotte Brontës klassiker, Jane Eyre.

Hos Charlotte Brontë er kreolerinden Bertha eller Antoinette Cosway en ravende vanvittig kvinde, som den stakkels Mr. Rochester er blevet smedet sammen med i et arrangeret ægteskab indgået i Caribien i hans pure ungdom, og hvis sindssygdom, han ingen skyld har i. Hendes rolle i historien i Jane Eyre er primært at stå i vejen for Jane og Mr. Rochesters kærlighed. Derudover kan hendes karakter tolkes symbolsk som en inkarnation af den vildskab og passion, som den ellers så korrekte og dydige Jane måske gemmer i sig. Men noget selvstændigt liv som person får Antoinette Cosway aldrig i Charlotte Brontës roman.

Helt anderledes tager historien sig ud hos Jean Rhys, som fortæller den set fra dels Antoinette Cosways egen og dels hendes mands, den unge Mr. Rochesters synsvinkel (hans navn hører vi ganske vist ikke i romanen, men som læsere kan vi regne ud, at det er ham, hvis vi kender vores Jane Eyre).

Den unge pige Antoinette vokser op på en skrantende plantage i Jamaica. Hendes far, den tidligere plantageejer, er død og har efterladt familien i fattigdom. Antoinette vokser op omgivet af had fra de sorte arbejdere og tidligere slaver, der ser med foragt på de hvide, tidligere slavejere, der nu er kastet ud i fattigdom. Moren finder en ny mand, men drømmen om lykken brænder ned sammen med plantageejendommen i en påsat brand, der kommer til at kræve Antoinettes lillebrors liv og hendes mors forstand.

Antoinette bliver efterfølgende de facto solgt af sin stedfar og stedbror i et arrangeret ægteskab til en ung engelsk godsejersøn, som imidlertid ikke gengælder hendes forsøg på at lære at elske ham. Deres bryllupsrejse til hendes families hus på Dominica bliver snart et helvede for dem begge.

… If I was bound for hell let it be hell. No more false heavens. No more damned magic. You hate me and I hate you. We’ll see who hates best. But first, first I will destroy your hatred. Now. My hate is colder, stronger, and you’ll have no hate to warm yourself. You will have nothing.

Historien om Antoinette er i sig selv værd at læse. Det er historien om hendes ensomhed, om hvordan mænd omkring hende skalter og valter med hendes liv, og om hvordan det driver hende ud i alkoholisme og i sidste ende galskab. Det er samtidig en historie om racisme og social og økonomisk ulighed i Caribien, som også de fattige, hvide kreoler (“white niggers”) er ofre for – fortjent eller ej, henset til deres forhistorie som slaveejere.

Jean Rhys (1890-1979).
Foto fra forfatterens goodreads-profil.

Samtidig er Wide Sargasso Sea interessant for sine sproglige og fortællemæssige eksperimenter. Fortællesperspektivet skifter flere gange mellem personerne. Meget af dialogen er skrevet i talesprog, de sorte caribieres gebrokne engelsk. Formen veksler mellem tale, tanker og ydre handlingsbeskrivelse, og nogle passager har karakter af en stream-of-consciousness-stil, som kræver sin opmærksomme læser. Formen afspejler i et vist omfang indholdet, idet stilen bliver mere og mere usammenhængende, jo længere vi kommer frem i fortællingen, og Antoinette og hendes mands forhold og mentale tilstand forværres (den unge Mr. Rochesters forstand synes således også at være tæt på at svigte ham i perioder).

Jean Rhys skriver i et smukt og nærværende sprog, men hun er også en udpræget modernistisk forfatter, som ikke er bange for at eksperimentere. Bogen er således ikke helt lettilgængelig, men ikke desto mindre en fornøjelse at læse.

Tak til Karen M. for tippet om at læse Wide Sargasso Sea. Jeg har læst romanen på det originale engelske, men den er også oversat til dansk som Langt over havet og fås på biblioteket.

Jean Rhys (1890-1979) er født på den caribiske ø Dominica (på det tidspunkt en britisk koloni), hvor en del af Wide Sargasso Sea også udspiller sig. Jeg tillader mig på det grundlag at lade den tælle som repræsentant for Dominica i min litterære verdensrundrejse, selv om Jean Rhys skrev den i England, mange år efter, at hun selv havde forladt Dominica. Romanen, der oprindeligt er fra 1966, blev i øvrigt Jeaan Rhys’ sidste, men er ikke desto mindre den, der gav hende et gennembrud som forfatter.

K's vurdering: