The Cost of Sugar er angiveligt den mest solgte og formentlig også mest læste roman fra den tidligere hollandske koloni i Sydamerika, Surinam. Det siger måske ikke så meget, for der er ikke udgivet voldsomt meget litteratur fra Surinam, men alligevel må jeg undre mig lidt. For hvor er den dog jammerligt kedsommelig.

Den følger en sukkende forudsigelig, melodramatisk skabelon, personerne er éndimensionelle og udvikler sig ikke, sproget er kedeligt. Og så er den grim. Men ellers har jeg sådan set ikke ikke noget at sige den på.

The Cost of Sugar (opr. 1987, på engelsk i 2013) af den surinamesiske romanforfatter og historiker, Cynthia McLeod, har stået længe og ventet i min reol, og jeg har skullet tage mig sammen til at gå i gang med den. Primært af den simple og ikke særlig rationelle grund, at den i min udgave er så utrolig grim. Det har aldrig gjort moget godt for en bog at lade dens omslag pryde af plakaten fra den filmatiserede udgave.

En anden grund til min tøven har været, at jeg havde på fornemmelsen, at der her ville være tale om en af disse melodramatiske, historiske romaner, der efter en forudsigelig skabelon gennemspiller historien om slaveriet i de oversøiske kolonier. En historie så fuld af tragisk og forfærdende undertrykkelse og fornedrende mishandling, at den naturligvis skal fortælles og også genfortælles, men også er blevet det mange gange i mere eller mindre samme form.

Men nu tog jeg mig så endelig sammen i det håb, at bogen trods alt kunne tilbyde noget let underholdning og måske endda vise sig at overraske positivt.

Ak, mine forudanelser skulle desværre vise sig alt for korrekte, for så vidt angår det forudsigelige melodrama. Dertil kommer, at romanen ovenikøbet er sukkende kedsommeligt skrevet. Sproget er ikke decideret dårligt, bare helt uden spændstighed eller overraskelser (og jeg tror ikke, at skylden kan skydes på Gerald R. Mettams oversættelse fra hollandsk til engelsk). Det samme kan man sige om handlingen.

Cynthia McLeod (f. 1936). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Romanen udspiller sig i den dengang hollandske koloni, Surinam, i 1760’erne-1770’erne. Persongalleriet er relativt stort med de to hvide stedsøstre Elza og Sarith som de centrale figurer.

De to stedsøstre er vokset op som hinandens bedste veninder og fortrolige i en hollandsk-jødisk familie af sukkerplantageejere i en verden, hvor de hvide ikke sætter spørgsmnålstegn ved det naturlige i slaveriet. Sarith er den bedårende smukke, men af sin egen skønhed og morens forkælelse totalt spolerede, kynisk egoistiske og intrigante strigle. Elza er hendes mindre smukke, men til gengæld kloge og gode modstykke.

Hovedsporet i romanen handler om de to unge kvinders gradvise brud med hianden som følge af diverse kærlighedsforviklinger. Som bagtæppe herfor fortæller McLeod historien om et omsiggribende oprør blandt de sorte slaver og såkaldte “bush-negroes.” Vi får selvfølgelig også gennemspillet de obligatoriske scener med brutale fysiske afstraffelser af slaverne og de hvide mænds seksuelle udnyttelse af de sorte, kvindelige slaver.

Det hele følger en forudsigelig skabelon, men dét, der i særlig grad gør bogen så kedelig, er, at alle personerne er jammerligt éndimensionelle og ikke udvikler sig nævneværdigt gennem romanen. Dertil kommer en manglende økonomisering med ord og referater af ydre handlingsspor, hvoraf mange føles som blindgyder, der er unødvendige for hovedhistorien.

Nej, The Cost of Sugar var ikke noget for mig. Den får én stjerne for forfatterens anstrengelse med at skrive den og yderligere én for trods alt at tilbyde et ikke helt uniteresant indblik i Surinam på dén tid.

Romanen er mig bekendt ikke oversat til dansk.

The Cost of Sugar er en af de eneste bøger af en surinamesisk forfatter, som er oversat til engelsk. Da den samtidig nyder ganske stor popularitet, var den et oplagt valg som repræsentant for Surinam i mit læseprojekt, Verden rundt i bøger. Jeg skulle imidlertid ikke langt ind i bogen, før jeg var så træt af den, at jeg iværksatte en fornyet eftersøgning efter surinamesiske alternativer. De meget få mulige alternativer, jeg kunne opspore på nettet, virkede dog om muligt endnu mindre lovende, så jeg endte med at stå The Cost of Sugar igennem – og må tilstå, at der blev skrålæst lidt mod slutningen. Jeg synes dog selv, at jeg fortjent mit flueben ud for Surinam.

K's vurdering: