Interessant dansk debutant. Rasmus á Rogvu har et stort sprogligt overskud – i de bedste passager skriver han med en medrivende, sprogligt sprudlende og kreativ fanden-i-voldskhed, som lover godt for fremtidige udgivelser. Men der er også i andre lange passager noget debutantagtigt, villet over de mange mærkeligheder i denne lille bog. Og så mangler der en ordentligt fortalt historie: Den begynder som en slags krimihistorie, men historien fortaber sig fuldstændigt undervejs, efterhånden som bogen og sproget syrer ud.

Man kan gætte på, at bogens besynderlige personager, alle fra samfundets bund og mere eller mindre fordrukne, måske skal tolkes som af aspekter af det samme sind eller af det samme parforhold eller…. men uanset tolkning bliver intet rigtigt forløst, og man har som læser i øvrigt også mistet interessen for det hele ca halvvejs i bogen, så man er bare glad, når den slutter…

K's vurdering: