Behold the Master…! Det er med god grund, at Faulkner har klassikerstatus. Og The Sound and the Fury fremhæves ofte som et af de absloutte mesterværker. Den er også ubetvivleligt i en klasse for sig.

Jeg tror, at dette er den vanskeligste roman, jeg nogensinde har læst – og jeg må medgive, at det var noget af en viljesakt at komme igennem især den første, vanskeligste halvdel. Ikke kun på grund af udfordringen i at læse Faulkner på engelsk (og det er – for mig – en ret stor udfordring – men det forekommer nærmest meningsløst at skulle læse ham i oversættelse, da det netop er hans virtuose beherskelse af og eksperimenteren med det engelske (sydstatsamerikanske) sprog, der løfter ham op i særklasse).

Men romanen er især vanskelig på grund af Faulkners krævende brug af stream-of-consciousness-stilen, som gør særligt den første halvdel af romanen tæt på ulæselig. Første fjerdedel er f.eks. fortalt gennem en 33-årig udviklingshæmmets perspektiv (som mentalt er på en 2-årigs niveau), og teksten består af hans bevidsthedsstrøm, som – hver gang han får en ny association, hvilket han gør ret tit – springer frem og tilbage mellem nutid og et større antal forskellige fortider, ofte midt i sætninger – sætninger, som i øvrigt gerne strækker sig over flere sider uden et komma….

Men det meste ender med at give mening – det kræver noget tålmodighed, men det er investeringen værd….

K's vurdering: