John Williams: Butcher’s Crossing

Williams’ anden roman Butcher’s Crossing er endnu bedre end efterfølgeren Stoner, som jeg ellers i forvejen var ganske begejstret for i sidste uge.

Butcher’s Crossing er samtidig en meget anderledes roman end Stoner. Hvor den sidstnævnte er en meget “akademisk” roman om en universitetsprofessors kærlighed til litteraturen og i øvrigt mestendels skuffende livsbane, så er Butcher’s Crossing en western, om end en særlig en af slagsen. Vi er således langt fra Bill og Ben, og der er ingen indianerkampe eller dueller ved daggry.

Romanen udspiler sig i 1873-74 på det tidspunkt, hvor den overdrevne jagt på de amerikanske bisonokser har ført til en betydelig udtynding af bestanden på vej mod udryddelse.

Den 23-årige Will Andrews har lagt sin universitetsuddannelse på Harvard i Boston bag sig og rejser vestpå i en søgen efter noget, han endnu ikke ved, hvad er. Han ankommer ved romanens start til den lille, støvede, flække Butcher’s Crossing langt ude på prærien i Kansas.

Her lader Andrews sig besnære af en historie fra den garvede pelsjæger Miller om en skjult dal i bjergene i Colorado, hvor der stadig skal være flokke på tusinder af velnærede bisonokser med gode skind. Andrews investerer sin opsparing i at udruste en jagtekspedition og rider afsted med Miller og to yderligere mænd: Millers gamle, alkoholiserede, énhåndede partner Charley Hoge og den lige så garvede, vrantne “skinner” med det passende navn Fred Schneider.

Bogen kan læses som en kritisk, men usentimental kommentar til det enorme og umådeholdne slagteri af bisonoksen, der inden for en kort årrække i midten af 1800-tallet som bekendt næsten førte til bisonens udryddelse fra de amerikanske prærier.

Samtidig er det en klassisk udviklingsroman om en ung mand, der tager ud og vender hjem forandret. Bogens styrke ligger blandt i spillet mellem de fire meget forskellige mænd, som ender med at tilbringe langt længere tid sammen på en jagt, der kommer til at byde på flere udfordringer end planlagt.

Men dét, der for alvor får mine arme helt op over hovedet, er Williams sprog og den detaljerede realisme i beskrivelserne af de daglige gøremål på prærien, af kampene med at få transporteret den tunge oksedrevne vogn hen over prærien, igennem floder og over bjerge, og af jagten på bisonerne og arbejdet med at flå og partere dem.

Williams beskriver det hele med en enorm detaljerigdom og præcision. Man kan næsten smage støvet på prærien, lugte blodet og indvoldene fra de slagtede bisoner, føle krudtslammet i ansigtet og skægget og mærke kagerne af skidt på kroppen og i det snavsede tøj efter måneder uden bad. Jeg har efter endt læsning en oplevelse af, at jeg med bogen i hånden som instruktion nu vil være i stand til selv at støbe blykugler og ikke mindst at flå en bisonokse.

It came to him that he had turned away from the buffalo not because of some womanish nausea at blood and stench and spilling gut; it came to him that he had sickened and turned away because of his shock at seeing the buffalo, a few moments before proud and noble and full of the dignity of life, now stark and helpless, a length of inert meat, divested of itself, or his notion of its self, swinging grotesquely, mockingly, before him. It was not itself; or it was not that self that he had imagined it to be. That self was murdered; and in that murder he had felt the destruction of something within him, and he had not been able to face it. So he had turned away (s.176).

Der er meget i Butcher’s Crossing, som peger frem mod Cormac McCarthys senere westernromaner (især The Border Trilogy). Der er den samme minutiøse og meget nærværende opmærksomhed på de små detaljer. Men Williams er ikke så dyster og skæbnetung som McCarthy, og han deler ikke McCarthys forkærlighed for til tider svulstige landskabsmetaforer.

Williams’ sprog er tværtimod bemærkelsesværdigt nøgternt. Han skriver uhyre præcist og omhyggeligt – der er ikke et fejlanbragt ord eller en overflødig eller uoverlagt sætning. Samtidig flyder sproget let og ubesværet.

Stor anbefaling herfra!

Butcher’s Crossing er desværre ikke oversat til dansk. Men man kan jo håbe på, at den danske oversættelse af Stoner, som udkommer 28. april 2014 på forlaget Lindhardt & Ringhof, vil få lige så stor succes i Danmark som i resten af Europa, og at det kan føre til en oversættelse af også Butcher’s Crossing, så danske læsere kan få glæde af den.

Opdatering (21. januar 2015): Og sandelig så! Lindhardt & Ringhof har planlagt Butcher’s Crossing til udgivelse på dansk den 8. maj 2015. I kan roligt glæde jer. Jeg vil være fristet til at genlæse den på dansk for at se, om den holder til oversættelsen.

K's vurdering: