William Faulkner: Sanctuary

Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner).

Den ydre handling er for så vidt relativt kulørt, men romanen løfter sig ved Faulkners sproglige mesterskab og den litterære teknik, han ofte benytter (fx i de to foregående As I Lay Dying og The Sound and the Fury), hvor man som læser ikke ser/læser eksplicit om de grumme nøglebegivenheder i den ydre handling (som her er adskillige mord, voldtægter i flere afarter og en makaber lynchning), men hvor man kun via dialogen blandt romangalleriet i andre sammenhænge – og først fuldt ud til allersidst – kan gætte sig til det passerede og dermed til den fulde sammenhæng i romanen.

K's vurdering: