K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Merete Pryds Helle: Hej menneske

Merete Pryds Helle: Hej menneske

Anmeldt af Kasper Håkansson, 11. marts 2013
Skriv en kommentar

Bag den lidt fjollede titel gemmer der sig en særdeles ambitiøs og eksperimenterende arkæologisk stenalderroman. Og en rigtig god en af slagsen (hvis der ellers findes flere af slagsen, hvilket jeg tvivler på).

I romanens korte rammehistorie følger vi jeg-fortælleren Edith, der som arkæologistuderende medvirker til udgravningen af en boplads fra den yngre stenalder i det sydlige Jordan. Nogenlunde samtidig med, at holdet gør et sensationelt fund af en række begravede kranier bliver Edith stukket af en svært giftig skorpion, hun svæver i en periode mellem liv og død og opholder sig så ellers resten af romanen på sit hotelværelse under lægebehandling. Her går hun i gang med at skrive på sit arkæologispeciale om udgravningen. Stadig delvist i febervildelser bliver det imidlertid til en tekst, der kun i mindre grad indeholder arkæologiske fakta, og i større grad en indlevet fantasi over livet som kvinde i neolitisk tid – en kvinde også kaldet Edith, som jeg-fortælleren identificerer sig mere og mere med, et forhistorisk dobbeltgængermotiv.

Stilmæssigt glider romanen undervejs ind og ud af forskellige sproglige genrer: fra en nøgtern videnskabelig faktaformidling over smuk og skæv prosa, der nogle gange næsten bliver til lyrik. Hos Merete Pryds Helle kan beskrivelsen af en aften med liv og død ved solnedgangstid i stenalderbosættelsen f.eks. lyde sådan her:

“Edith flækker flint ved bålet, hvor der står en træskål med runde sten lagt ned til vand og rødder, mens Holly sover i sin kurv, der er foret med græs og fjer. Lily ligger i bækken og ser op på blodet på himlen. Nilofer ligger lig mellem to store sten og rådner kødet væk.”

I visse ekstatiske passager, bliver intensiteten i sproget så stor, at ordene formelig vælter ud, og heller ikke alle når at komme med ud, i en grad så man ind i mellem tænker, at der må være faldet noget ud i korrekturen, hvis det ikke lige var fordi, at rytmen i  sætningerne og smagen af ordene omvendt overbeviser om, at der ikke er noget tilfældigt her.

I sin ydre form prætenderer en stor del af romanen at fremstå som et slags videnskabeligt speciale. Det holder et meget lille stykke ad vejen, ihvertfald så længe man kun kigger på indholdsfortegnelsen – med kapiteloverskrifter som “Kromosomforandringer i korn i overgangen fra vildt til domesticeret korn” og “Stephen Mithens teori om kognitiv fluiditet”. Og bogen indeholder faktisk også en god del formidling af arkæologiske fakta og videnskabelige teorier om kulturudviklingen i yngre stenalder (Pre-Pottery Neolithic A/B) på den arabiske halvø. Tilmed suppleret af en række fotoillustrationer fra den arkæologiske udgravningsplads Shkârat Msaied i Jordan, hvor romanens rammefortælling udspiller sig.

Man skal nu ikke have åbnet ret mange universitetsspecialer for at indse, at dette først og fremmest er en fiktiv roman, og de rent fiktive passager fylder da også mest. Romanen veksler ubesværet mellem de to fiktive Edith’er i historien: Stenalder-Edith, hvis liv i romanens fiktive kondenserede historiefremstilling rummer en historisk udvikling, som ifølge arkæologien i virkeligheden nok nærmere fandt sted hen over 3.000 år: Overgangen fra nomadisk jæger- og samlersamfund til fastboende agerdyrkere, opdagelsen af muligheden af kornforædling, domesticeringen af får, udviklingen af organiseret religion, opfindelsen af pottemageri med meget mere. Og arkæolog-Edith i nutiden, som det meste af romanen ligger på sit hotelværelse i halvvejs febervildelse efter skorpionbiddet og bevidsthedsmæssigt glider skiftevis ind og ud af sin identifikation med fantasien om stenalder-Edith, længslen efter sin nuværende kæreste og i korte erindringsglimt barndomstraumet over en mor, der begik selvmord.

Den flydende grænse mellem fakta og fiktion tematiseres i romanen på flere niveauer: Oplagt selvfølgelig i forholdet mellem arkæologiske faktuelle fund, videnskabelige hypoteser og subjektive fantasier om livet i stenalderen. Men også i forhold i den nutidige arkæolog-Ediths personlige liv: Den personlige erindring som en fiktion om fortiden bygget af hukommelsesstumper. Kærlighed som et spændingsfelt mellem fiktionen om den anden og den faktiske anden.

Og så driller Pryds Helle læseren ved at eksperimentere med de konventionelle litterære fremstillingsformer. Som når  hun efter en ellers relativt nøgtern opregning af “Regler for det ukrænkelige ægteskab, Shkârat Msaied 7.590 f.v.t.” indføjer en lang fodnote, som umiddelbart ligner noget fra en klassisk afhandling, men som med overskriften “Regler for ægteskab, Tisvilde 1987 e.v.t” er et følelsesmæssigt stærkt erindringsglimt fra den fiktive nutidige Ediths barndom, hvor hun utilsigtet lærte noget om sin afdøde mors forhold til en anden kvinde.

andetGrænsen mellem fiktion og fakta udfordres også af, at man på bogens omslag om forfatteren kan læse, at hun selv er overbygningsstuderende i orientalsk arkæologi på Carsten Niebuhr Instituttet, og se hende fotograferet på noget, der ligner en arabisk udgravningsplads, ligesom en del af bogens øvrige farveillustrationer består af fotos taget af Merete Pryds Helle selv. Det er med til at introducere en usikkerhed hos læseren om, hvor meget af stoffet i bogen, der mon er selvbiografisk, og hvor meget, der er ren fiktion – hvilket giver teksten en yderligere spændstighed.

Alt dette og mere til – i en lille roman på under 200 sider. Det er overordentligt ambitiøst. Men jeg synes faktisk, at eksperimentet lykkes forbløffende godt. Det er i dén grad læseværdigt. Og ihvertfald så langt fra Hulebjørnens klan, som man formentlig kan komme, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det var mit første bekendtskab med Pryds Helle –  og hende tror jeg, at vi skal læse noget mere af.

Titel: Hej Menneske
Forfatter: Merete Pryds Helle
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 2009
Sider: 195
Læst: Marts 2013

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Hassan Preisler: Brun mands byrde
Katrine Marie Guldager: Lille hjerte
Andreas Bylov Jensen og Anders Jørgen Mogensen (red.): Menneskekød. Grotesker 1910-1920

Peter Adolphsen: Små historier 3
Lars Emil Foder: Fabelagtigheder
Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 218 fans

Mest læste seneste uge

  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Her anbefaler jeg ikke en bog, derimod en interessant artikel om oversættere af Dostojevskijs og Tolstojs værker bragt d.d. af…” jan 26, 11:08
  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 218 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.