K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boghandeler / Baronessen & CO, Kolding (LUKKET)

Baronessen & CO, Kolding (LUKKET)

Af Kasper Håkansson, 7. december 2014
Skriv en kommentar

Lige midt i Kolding, centralt placeret på gågaden, ligger der en lille, men superhyggelig bogcafé. Her kan du nyde en god kop kaffe brygget af caféens frivillige barristaer, høre livemusik, møde forfattere, slappe af i en af de mange bløde stole eller sofaer – og selvfølgelig købe bøger.

Baronessen & CO åbnede dørene for første gang i ugerne op til jul i 2013 med en “pop up café” i Jernbanegade i Kolding, og nu er Baronessen poppet op igen som julecafé, denne gang i Helligkorsgade.

Baronessen & CO er med andre ord (endnu) ikke en permanent bogcafé. De gode folk i caféen betegner den selv som et “eksperimentarium” eller en “prototype” på fremtidens bogcafé.

Baronessen & CO er organiseret som en forening, og idéen er at drive den efter principperne for en socialøkonomisk virksomhed, hvor der også er plads til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Der er ingen bogreoler hos Baronessen, men fremlægger"borde" bygget op af gamle europapaller

Der er ingen bogreoler hos Baronessen, men fremlægger”borde” bygget op af gamle europapaller

Jeg bliver lokket ind i caféen af behagelig jazzmusik fra højttalere sat ud på gågaden foran butikken sammen med levende lys på et par rødmalede europapaller. Indenfor går man nogle trin ned til den hyggelige kaffebar, hvor der bydes på friskbrygget kaffe fra Peter Larsen, og hvor man kan slænge sig i lave sofaarrangementer eller i høje barstole.

Bøgerne finder man på førstesalen i et stort lyst rum, hvor der ud over bøgerne også er plads til hyggelige sofaarrangementer. Alt er møbleret med genbrugsmøbler.

I et hjørne af lokalet er der gjort plads til en scene, hvorfra der hver dag i juledagene spilles levende musik, og afholdes diverse forfatterarrangementer. Se programmet på Baronessens facebookside.

Baronessen & CO, Kolding

Kaffebaren og nogle af de søde boghandlermennesker i Baronessen & CO

Udvalget af bøger er begrænset – sådan må det være, når man som folkene bag Baronessen starter en bogcafé op helt fra bunden baseret på frivillighed og uden anden startkapital end den, det er lykkedes at rejse ved hjælp af donationer fra enkelte fonde.

Til gengæld er bøgerne tydeligvis udvalgt med sans for kvalitet. Det er da også et af de erklærede formål med Baronessen at vise, at det er muligt at drive en bogcafé i en by som Kolding med fokus på den smallere kvalitetslitteratur – som et alternativ til supermarkedernes fokus på bestsellere.

Så går du efter en ganske bestemt bog, skal du nok være heldig for at finde den hos Baronessen & CO. Til gengæld er udvalget rigeligt stort til at de impulsive bogkøbere som undertegnede kan få noget med hjem i posen. Jeg kom derfra med Ny finsk grammatik, som jeg længe har haft på ønskelisten, Malene Ravns roste debut, Det eneste rigtige, og en af de seneste udgivelser i Aarhus Universitetsforlags glimrende serie Tænkepauser. Og jeg kunne sagtens have samlet flere titler sammen (Men jeg holder pause med bogkøbene for tiden. Eller: jeg prøver. Faktisk…).

Musikscenen hos Baronessen & CO

Musikscenen hos Baronessen & CO

Så kommer du i nærheden af Kolding her i tiden op til jul, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Baronessen til en kop kaffe og en hjemmebagt småkage i en af de bløde sofaer, levende musik eller et møde med en forfatter – og så bøgerne naturligvis. Men du skal skynde dig – som et eksperimentarium er Baronessen kun åben visse dage og kun her op til jul (se adresse og åbningstider nedenfor).

Her på K’s bognoter tager vi hatten af for initiativet og engagementet hos de gode folk bag Baronessen & CO. Der skal en stor portion vilje og begejstring – og en smule galsind – til for at starte en boghandel op nu om stunder. Vi ønsker
alt mulig held og lykke med projektet og håber, at rigtig mange vil støtte den fine idé, så Kolding på sigt kan få en permanent bogcafé.

I den samlede vurdering trækker det selvfølgelig isoleret set ned, at udvalget af bøger er relativt lille, men initiativet i sig selv, den hyggelige stemning, engagementet og det gode humør hos de frivillige hos Baronessen sprænger i sig selv skalaen. Så på det grundlag kan det kun blive en topkarakter herfra.

Baronessen & CO: Aarhus Universitetsforlags fine serie Tænkepauser har fået en prominent plads

Baronessen & CO: Aarhus Universitetsforlags fine serie Tænkepauser har fået en prominent plads – kan det have at gøre med, at formanden for foreningen er lektor på Aarhus Universitet?

Baronessen & CO
Helligkorsgade 22
Kolding
www.facebook.com/Baronessenogco

ÅBNINGSTIDER i JULECAFÉEN (2014):
Torsdag d. 11. december kl. 16-20
Fredag d. 12. december kl. 16-20
Lørdag d. 13. december kl. 10-18
Søndag d. 14. december kl. 10-16
Fredag d. 19. december kl. 14-20
Lørdag d. 20. december kl. 10-16
Søndag d. 21. december kl. 10-16

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boghandeler
Tags: Boghandeler i Kolding

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Måske er du også interesseret i:

Mikrolit bogbutik, Aaarhus
Boghandlere i Bologna
Bøger og boghandeler i Naha, Okinawa

Boghandeler i Rom
Boghandeler i Athen
Olivarius Boghandel, Svaneke

Mest læste seneste uge

  • Gyrðir Elíasson: StumfilmeneGyrðir Elíasson: Stumfilmene “Under tornadoen kom han uforvarende til at smække yderdøren på katten, som deltes i to.…
  • Jenny Erpenbeck: HjemsøgelseJenny Erpenbeck: Hjemsøgelse Med et sommerhus ved en sø i det berlinske opland som en slags prisme fortæller…
  • JAPAN Ryu Murakami I misosuppenRyū Murakami: I misosuppen Hårdkogt, japansk psykologisk noir. Ganske medrivende og samtidig et interessant - omend frastødende og deprimerende…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • Yasunari Kawabata De sovende skønhederYasunari Kawabata: De sovende skønheder Det kræver en forfatter af et ganske særligt format at få en lyrisk smuk fortælling…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden: “Som supplement kan man læse “Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd” af Max Weber.” sep 10, 22:39
  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.335)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.240)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.089)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz