K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boghandeler / Tranquebar boghandel, København

Tranquebar boghandel, København

Af Kasper Håkansson, 18. december 2014
2 kommentarer

Tranquebar er som bekendt et sted i Indien og en tidligere dansk koloni, men det er også en skøn boghandel i Borgergade i det indre København.

Faktisk er Tranquebar betydeligt mere end en boghandel, for her sælges også musik, såkaldt ‘etnisk kunsthåndværk’ (findes der ikke-etnisk kunsthåndværk?, kunne man spørge, men vi ved jo godt, hvad der menes), og god kaffe brygget af Tranquebars egen barrista. For Tranquebar er også en café, hvor man i øvrigt ikke behøver at nøjes med kaffen, men også kan få et glas vin eller en udenlandsk specialøl. Tranquebar er derudover jævnligt vært for litterære arrangementer og levende musik med fokus på verdensmusik og jazz (se programmet på Tranquebars hjemmeside).

Jeg hører til dem, der foretrækker, at min boghandel handler med bøger – og ikke med alt muligt andet tingeltangel. Men hos Tranquebar må jeg indrømme, at det hele faktisk går op i en højere enhed. De forskellige stykker etnisk designnips, man finder rundt omkring i butikken mellem bøgerne, passer godt til stemningen i en boghandel med særligt fokus på rejselitteratur og et udvalg af skønlitteratur, der kommer hele verden rundt..

tranquebar boghandel

Da jeg sidst var forbi Tranquebar en mørk decemberaften forleden var stemningen superhyggelig. Der var ikke mange ledige,bløde stole i caféafdelingen i den bageste del af butikken, snakken gik mellem kunderne og behagelig afdæmpet verdensmusik strømmede ud af højttalere og fyldte rummet.

Mit hovedfokus var dog bøgerne, og også i den henseende gør Tranquebar det godt. Tranquebar slår sig op på at være en verdensboghandel, og det skal forstås som en boghandel med bøger om og fra lande i hele verden i alskens genrer. Her er en del guidebøger, men også masser af skønlitteratur og bøger om kultur, arkitektur og historie.

Tranquebar har begået et lille scoop ved ikke at organisere bøgerne i reolerne på traditionel vis efter genrer, sprog og forfattere, men efter verdensdele og lande. Så skal du f.eks. finde en roman af José Saramago, så skal du kigge i reolen under Portugal, hvor du også finder turistførere til Lissabon, vandreguides til Madeira, fagbøger om Portugals historie osv.

Reolerne med bøger og musik sorteret efter verdensdele og lande

Reolerne med bøger og musik sorteret efter verdensdele og lande

Det er selvfølgelig lidt besværligt, hvis man ikke lige kender Saramagos nationalitet (men mon ikke de smilende boghandlere så kan hjælpe?). Til gengæld er det genialt, hvis man skal ud at rejse og gerne vil have en god ferieroman med, som foregår i eller er skrevet af en forfatter fra rejselandet. Og så gør Tranquebars organiseringsprincip i øvrigt, at man føler sig ekstra godt taget imod, når man hører til dem, der selv har organiseret sine skønlitterære bøger derhjemme efter forfatternationalitet og åndsbeslægtethed (endelig nogle andre, der også har forstået det).

Udover de geografisk organiserede reoler er der i Tranquebar også en række større og mindre fremlæggerborde, som lokker med spændende nye danske og udenlandske titler.

Udvalget af bøger er ikke det største i byen, men det er heller ikke det mindste, og så er det præget af høj kvalitet. Man mærker med det samme, at boghandlerne i Tranquebar mener noget med at drive boghandel: Her bliver der købt ind med sans for kvalitet, og der er plads til både den bredere og den smallere – og den meget smalle – litteratur. I den sidste genre finder man også et pænt udvalg af nyere, skæve danske udgivelser (af den slags den lille fine Møllegades Boghandel er specialiseret i).

Hvorom alting er: Mangler du en bog til ferierejsen, eller mangler du bare en bog, eller mangler du bare en hyggelig café, så gør dig selv den tjeneste at slå et smut omkring Tranquebar i Borgergade.

tranquebar boghandel

TRANQUEBAR
Borgergade 14
1300 København K
tlf. 33125512
mail@tranquebar.net
www.tranquebar.net
Tranquebar er også på facebook og twitter.

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boghandeler
Tags: Boghandeler i København

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Mette
Mette
19. december 2014 22:48

Sikke en fin boghandel, den har jeg aldrig hørt om før, det kunne da godt være man lige skulle kigge forbi der, når man er i København igen. Har de kun dansksprogede udgivelser eller sælger de også engelske bøger? 🙂

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Mette
19. december 2014 23:17

Også bøger på engelsk

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Cervantes Boghandel, København
BRØG Litteraturbar: Ny boghandel i København
Ræven og pindsvinet, København

Thiemers Magasin, København
Atheneum Academic Books, København (LUKKET)
ark books
Ark books, København

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.338)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.243)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.092)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz