K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Michela Murgia: Accabadora

Michela Murgia: Accabadora

Af Kasper Håkansson, 23. april 2016
Skriv en kommentar

Accabadora er “hende der afslutter”, den kvindelige dødsengel, som familien ifølge gammel skik på Saridnien kalder på, når et gammelt familiemedlem ligger for døden og medfølelsen byder at hjælpe hende eller ham ud af lidelserne.

Aktiv dødshjælp – eller eutanasi med et mere klinisk ord – ville vi kalde det. På Sardinien er aktiv dødshjælp en gammel og socialt accepteret tradition, som angiveligt har været praktiseret helt op i 1970’erne. I hvert landsbysamfund (eller ihvertfald i nogle) havde man typisk sin egen og kun én accabadora – altid en kvinde, for ligesom kun en kvinde kan bringe liv ind i denne verden, betragtedes det som passende, at også kun en kvinde skulle have opgaven med at afslutte livet, når det blev tid.

Accabadora er Michela Murgias (f. 1972) debutroman fra 2009, som i Italien har modtaget adskillige priser, men indtil nu har været noget overset i Danmark siden udgivelsen i maj 2015. Og det er faktisk synd, for det er fin og intens lille bog. Bogen er i sin grundfortælling en klassisk historie om en piges opvækst, om hendes opgør og forsoning med sin familie, om både at gøre oprør mod og forlige sig med traditioner. Og så er bogen ikke mindst et interessant og levende portræt af livet i et traditionelt sardisk landsbysamfund.

Den lille roman er centreret om pigen Maria, der som seksårig af sin mor bliver givet bort til byens gamle syerske Bonaria Urrai som “sjælebarn.” Hun bliver ret beset solgt til den gamle dame, men i landsbysamfundene i 1950’ernes Sardinien var også det en socialt accepteret tradition: For en fattig enlig mor til fire børn, som hun har svært ved at mætte, blev en sådan åben bortadoption til en anden kvinde uden børn set som en mulighed for et bedre liv alle parter.

Fillus de anima, sjælebørn.
Sådan kalder man de børn der bliver født to gange, af den ene kvindes fattigdom og den anden kvindes ufrugtbarhed. Maria Listru blev ved sin anden fødsel den sene velsignelse af Bonaria Urrais sjæl.

Hvad alle de voksne i landsbyen ved, men som forbliver skjult for pigen Maria, indtil hun er næsten voksen, er, at hendes nye mor ikke kun er landsbyens syerske, hun er også byens accabadora. I sene nattetimer – altid kun om natten – bliver hun tilkaldt, når et ældre familiemedlem ligger for døden og har behov for hjælp til at blive udfriet af sine smerter. Så iklæder accabadora sig sin sorte nederdel og det sorte sjal, dækker ansigtet til og begiver sig ud i natten for at udøve sin tunge pligt.

Aktiv dødshjælp er således moralsk og socialt accepteret, men accabadoraens hverv er omgivet af en streng etik. Hun udfrier kun sjæle, som selv ønsker det, er i pine og alligevel snart skal herfra. Et af romanens omdrejningspunkter bliver imidlertid det etiske dilemma, Bonaria stilles overfor, da en ung og livskraftig mand, som har mistet et ben, men ellers ikke fejler noget, i hemmelighed indtrængende beder hende om hjælp til at dø.

Da pigen Maria til sin rædsel opdager sin mors natlige erhverv, bryder hun dramatisk med hende. Men hvordan stiller Maria sig, når det bliver morens tur til at ligge for døden i svære og langvarige smerter?

Traditionelle arbejdsredskaber for den sardiske accabadora.

Traditionelle arbejdsredskaber for den sardiske accabadora.

I bogen benytter Bonaria Urrai sig af bedøvende trærøgelse og en blød pude over den døendes ansigt til at udøve sit hverv. Søger man oplysninger på nettet om den sardiske accabadora kan dog læse, at de kvindelige dødsengle traditionelt har betjent sig af en slags stok lavet af en olivengren med sidegren (se billede). Manden med leen erstattet af kvinden med hammeren. Det virker jo forholdsvist grumt, men for et svækket, gammelt og tyndskaldet mennesket er det formentlig gået hurtigere og mere smertefrit med hammeren end med puden.

Accabadora er ikke en stor roman, men det er en fin, stærk og velkomponeret fortælling, som behandler store spørgsmål nøgternt og ordentligt uden nogen form for klæbrig sentimentalitet, som temaet ellers kunne lægge op til. Michela Murgia skriver godt og præcist, i en lidt gammeldags stil, der passer godt til romanens tema, og romanen er oversat til sikkert dansk af forlæggeren selv, Marie Andersen.

Jeg læste Accabadora i ét stræk med fornøjelse og kan bestemt anbefale den, især for det interessante og levende billede af et sardisk landsbysamfund i 1950-1960’erne.

Accabadora er venligt skænket af forlaget som anmeldereksemplar.

img
Michela Murgias Accabadora er den første italienske bog, jeg læser, efter at jeg har påbegyndt mit eget læseprojekt Verden rundt i bøger. Den kommer derfor som udgangspunkt til at repræsentere Italien. Selv om jeg indtil nu kun har besøgt 15-16 lande ud af 196, pusler jeg dog allerede med den ambition at udvide udfodringen til også at omfatte visse regioner inden for de FN-anerkendte stater. Sardinien, som bryster sig af en særlig identitet inden for Italien, kunne godt være en af disse udvalgte regioner. I så fald bliver der jo plads til en italiensk bog mere på listen. Men jeg anerkender, at det er et lidt risikabelt skråplan allerede nu at bevæge sig ud på, dette at udvide udfordringen …

 

Titel: Accabadora
Forfatter: Michela Murgia
Udgiver: Forlaget Palomar
Udgivelsesdato: 05.05.2015
Sider: 142
Originalsprog: Italiensk
Oversætter: Marie Andersen
Originaltitel: Accabadora
Opr. udgivelsesår: 2009
Læst: April 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Italien, Sardinien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Leonardo Sciascia: Ridderen og døden
Amara Lakhous: Civilisationssammenstød over en elevator på piazza Vittorio
Marco Magini: Som om jeg var alene

Fleur Jaeggy: The Water Statues
Leonardo Sciascia: En oplagt sag
Dino Buzzati: The Tartar Steppe

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz