K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Imre Kertész: Likvidation

Imre Kertész: Likvidation

Af Kasper Håkansson, 14. april 2017
Skriv en kommentar

Kender du dét, at du læser en bog, som er en nydelse at læse fra første til sidste side? Måske på grund af et finurligt og omhyggeligt sprog? Måske på grund af en følelse af, at der er noget afgørende vigtigt på spil i teksten? Måske på grund af en påtrængende, vibrerende intensitet i hovedpersonernes mulige motivationer? Men ikke desto mindre har du undervejs i læsningen svært ved at få greb om, hvad bogen egentlig handler om, og hvad meningen i det hele taget er?

Sådan havde jeg det lidt med Imre Kertész’ Likvidation. Det var mit første møde med den ungarnske nobelpristagers værk, men jeg tør godt love, at det ikke bliver det sidste. Selv om jeg ikke tør kloge mig autoritativt på fortolkningen ar romanen.

Imre Kertész (1929-2016) er således ikke ligefrem nem at læse. Jo, sproget flyder, der er endda en vis lethed over det, man læser ivrigt videre, omend med en fornemmelse af at det er vigtigt ikke at gå glip af så meget som en eneste sætning. Vanskeligheden består i at finde meningen i teksten, eller måske snarere meningerne. Og det er så samtidig en del af fascinationen og anbefalingen.

Min nysgerrighed indfanges allerede efter bogens allerførste sætninger:

Lad os kalde vores mand, helten i denne historie, Keserü. vi forestiller os en mand og dertil et navn. Eller omvendt: vi forestiller os et navn og dertil en mand. Selv om vi selvfølgelig sagtens kan undvære alt dette, eftersom vor mand, helten i denne historie, også i virkeligheden hed Keserü.
   Allerede hans far hed det samme.
   Ja, sågar hans bedstefar.
   Følgelig blev Keserü ved fødsen registreret under navnet Keserü: det er altså virkeligheden, hvorom – altså virkeligheden – Keserü ikke havde alt for høje tanker for tiden.

Kertész leger i Likvidation hele tiden med læserens opfattelse af forholdet mellem virkelighed og fiktion, herunder den fiktion, som en roman er – eller ikke er. Vi ved jo naturligvis, at en roman som udgangspunkt er fiktion, men Kertész insisterer i sin egen tekst på at underminere også fiktionens virkelighed – samtidig med, at fiktionen, litteraturen, fortællingen, også bydes til som det eneste muligt virkelige eller meningsfulde.

Jeg er ikke sikker på, at det giver meget mening at referere bogens handling, idet omfang, der er en sådan, men ikke desto mindre:

Hovedpersonen Keserü er forlagsredaktør. Hans ven, forfatteren B. (som deler visse biografiske træk med forfatteren Kertész), har begået et for hans vennekreds tilsyneladende uforståeligt selvmord. Keserü har i hemmelighed for politiet tilranet sig nogle af B.’s efterladte skrifter, herunder et teaterstykke med titlen Likvidation.

Imre Kertész (1929-2016)

Teaterstykket viser sig at have profetiske kvaliteter: Det gengiver for eksempel ord til andet dialogen i den scene, der udspiller sig i starten af romanen, hvor Keserü indfinder sig på redaktionen med manuskriptet for at tale med sine venner om det.

Romanen fortælles skiftevis i form af en fortælling om Keserü i dels første- og dels tredjepersonperspektiv og i form af replikkerne i B.’s teatermanuskript, hvori indgår både Keserü og hans venner. Hvem skriver historien, og hvad er sandheden – den såkaldte virkelighed eller fiktionen i litteraturen? Svaret er notorisk uklart i Kertész’ Likvidation – og det er naturligvis også en pointe.

Den selvmyrdede B.’s forhistorie er, at han er født i udryddelseslejren Auschwitz. Han er i bogstaveligste forstand barn af Auschwitz, symbolet på humanismens og den vestlige civilisations undergang.

Og Auschwitz er hele tiden på spil i teksten, som koden til at give romanen mening: Auschwitz som den personlige erfaring, som den almenmenneskelige, historiske erfaring, der én gang for alle har ødelagt al mening. Forfatteren B. “brugte alt sit talent på Auschwitz, han var Auschwitz-eksistensens eksklusive og kaldede kunstner.”

Keserü bliver besat af at finde den roman, han er overbevist om, at B. må have skrevet og efterladt et hemmeligt sted, “for den indeholdt formentlig alt hvad jeg burde vide, alt hvad der overhovedet var muligt at vide.”

Kun gennem vore historier kan vi få at vide om vore historier er forbi, ellers ville vi bare fortsætte med at leve som om der stadig var noget at fortsætte (eksempelvis vore historier), med andre ord, vi ville leve i en vildfarelse.

Romanens titel røber dens eget tema såvel som dens afslutning. Likvidation er litteratur om litteraturen, der likviderer sig selv, ligesom Auschwitz likviderede historien om menneskehedens historie. Det er sært, svært og skævt – og samtidig vældigt vedkommende og virkelig, virkelig godt.

img
Nobelpristager Imre Kertész er en værdig repræsentant for Ungarn i min litterære verdensrundrejse.
Titel: Likvidation
Forfatter: Imre Kertész
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 10.12.2004
Sider: 135
Originalsprog: Ungarnsk
Oversætter: Peter Eszterhás
Originaltitel: Felszámolás
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: April 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Østeuropa, Ungarn

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Imre Kertész: Detektivhistorie
Imre Kertész: De skæbneløse
Bruno Schulz: Sanatoriet under timeglasset

Sándor Márai: Embers
Eugen Ruge: I tider med aftagende lys
Agota Kristof: I går

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz