En simpel og alligevel uendelig kompliceret kærlighedshistorie mellem en ung pige og en dreng, fortalt i korte glimt og svømmende prosa.
Det er den 24. december, og jeg har åbnet den sidste pakke i min fine bogpakkekalender fra Forlaget Korridor, hvorfra jeg her på siden har anmeldt nogle enkelte bøger her i løbet af december (hvis du vil se alle bogkalendergaverne og korte omtaler af dem, må du gå til K’s bognoters profil på Instagram). Julegaven er kortromanen Historien (2013) af Kristina Stolz (f. 1975).
En femtenårig pige er på sommerferie. Moren har fundet sig en ny elsker, og der er ikke plads til pigen i sommerhuset. Hun søger roen ved stranden med sine bøger om drengen med de grå øjne.
Som hun sidder der, bliver hun opsøgt af en syvårig dreng. Hans far er død af druk, og hans mor, der ikke er hans rigtige mor, er ikke kommet tilbage efter begravelsen, har forladt ham. Han kaster sin kærlighed på pigen, beslutter sig i samme øjeblik, han ser hende, for, at hun er den, der skal passe på ham nu. Og hun forstår det med det samme, instinktivt, som om det altid havde været meningen.
Drengen så på pigen. Han spurgte om hun var voksen. Pigen sagde at det mente nogle. Hvad mener du selv? spurgte han.
Pigen sagde:
– I dag. Lige før. Jeg blev voksen da du satte dig her. Det tror jeg. Hun bad ham lægge sit hoved på hendes skulder.
Pigen flytter ind i drengens tomme hus, der er forladt af moren. Køber mad til dem af sine få lommepenge. Sover med ham i forældrenes forladte seng.
De er kun børn, men hun er næsten voksen, og gradvist vokser der en kærlighed frem og også et begær, som de ikke er gamle nok til at begribe.
Men sommeren går på hæld. Pigen skal hjem og starte i gymnasiet, drengen bliver sat i pleje, og de forsvinder fra hinanden.
I den sidste halvdel af bogen følger vi pigen og drengen i deres separate liv efter den afgørende sommer. De bliver voksne hver for sig, men noget i dem bliver ved med at hænge ved dén sommer, de bliver ved med at søge efter hinanden.
Dét er historien, den er enkel, men den er intenst og ganske gribende fortalt.
I drengens hus oplyses soveværelset glimtvis af den fejende lyskegle fra fyret. Historien bevæger sig fremad på samme måde. Enkeltscener, der oplyses i glimt, toner ud og aflæses af nye.
I begyndelsen var jeg lidt irriteret over Kristina Stoltz’ facon. Hun skriver i korte, abrupte sætningen med mange punktummer. Nogle gange lidt for mange punktummer. Det er med til at give den fortættede og samtidig flimrende stemning i bogen, som er en af dens styrker, men det kan også overgøres, og det er Stoltz lige på grænsen til at gøre. Som her i et af de første afsnit:
Hun var femten. Den sommer. Pigen. Kun netop fyldt femten. Et par dage før mødet med drengen. Hun følte sig voksen. Det gjorde hun. På trods af sårbarheden. Den sårbarhed der minder om et barns. Som drengens, måske.
Efterhånden som historien kom i gang, og jeg som læser fandt ind i rytmen, så kom det nu til at fungerer meget godt.
Af andre omtaler af bogen kan jeg se, at der er en reference på spil i historien til en af Marguerite Duras’ historier om en pige eller ung kvinde, der udvikler et tilsvarende kærlighedsforhold til en alt for ung dreng. Men jeg har ikke selv læst Duras, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan Stoltz lykkkes med at skrive op mod forlægget.
Læst i sig selv er Historien imidlertid en ganske glimrende, fortættet og gribende historie, som bevæger sig et sted mellem kortroman, novelle og lyrisk prosa.
Udgivelsen er i øvrigt ret elegant. Den er holdt i hvidt og sort, kun med titlen i rustrød, og du skal have papirkniven frem for at sprætte siderne op.
Det fremgår, at bogen samtidig er udgivet som e-bog, hvori der angiveligt indgår musik af Frithjof Toksvig og videofilm af Sidsel Becker & Jakob Friis. På indersiden af bagklappen fremgår et link og en kode hertil, men det virkede ikke for mig, så jeg har kun læst den gammeldags, analoge version.
Titel: HistorienForfatter: Kristina Stoltz
Udgiver: Forlaget Korridor
Udgivelsesdato: 31.05.013
Sider: 83
Originalsprog: Dansk
Læst: December 2018
K's vurdering: