Ved en oprydning i bogreolerne, faldt jeg over denne fine, pudseløjerlighed fra Canettis hånd. 50 små tekststykker, som hver især beskriver en menneskelig type (og som selvfølgelig skal læses som 50 aspekter af de fleste menneskers karakter).
Jeg ved ikke, om der er nogen direkte forbindelse, men jeg kunne ikke undgå at læse Canettis bog som en inspiration for Andrew Kaufmans Alle mine venner er superhelte, som også er en beskrivelse af forskellige menneskelige karakteregenskaber ikoniseret som “superhelteegenskaber”. Canetti er dog langt mere ondsindet og mistrøstig i sine karakteristikker af menneskelig dårskab, men også ret sjov, og mange steder lige på kornet.
Den er udgivet på dansk i en fin udgave illustreret med lige så ondsindede og mistrøstige tegninger af Michael Kvium – én for hver karakter – som er næsten lige så gode som teksterne.
Titel: Ørenvidnet - 50 karaktererForfatter: Elias Canetti
Opr. udgivelsesår: 1967
Læst: April 2012
K's vurdering: