Hvad er sandheden om et menneske? Hviler den hos den enkelte selv, skaber vi vores egen identitet i kraft af vores egne handlinger, ønsker og drømme? Eller er sandheden om et menneskes liv i virkeligheden et broget kludetæppe sammensyet af andres forestillinger, rygter og sladderhistorier om dette menneske?
Dette grundlæggende identitetsfilosofiske spørgsmål er omdrejningspunktet for Agymah Kamaus roman om livet i en lille caribisk østat, der forbliver anonym romanen igennem, men meget vel kunne være inspireret af Kamaus fødeland, Barbados.
Pictures of a Dying Man begynder med en død mand. Gladstone Augustus Belle findes død i sit hjem, hængende i et reb fra en loftsbjælke. Spørgsmålet er: Hvorfor har han begået selvmord? For at svare på dét spørgsmål må fortælleren i romanen først afsøge svaret på et andet: Hvem var Gladstone Augustus Belle? >> Læs videre