En lille roman fra Turkmenistan om opbrud af traditioner i en lille fiskerlandsby i sovjettiden – med spøgelseselementer. Interessant, men ikke uden problemer.
Ak Welpasar (f. 1956) er formentlig Turkmenistans internationalt kendte forfatter. Måske fordi han er den eneste (eller ihvertfald en af ganske få) turkmenske forfattere, som er oversat. I fødelandet er han imidlertid på den sorte liste og en erklæret “statsfjende nummer ét” på grund af hans mangeårige kritik af de massive økologiske problemer i Centralasien som følge af store, systematiske giftudslip fra industrien. Welpasar emigrerede i 1993 med sin familie til Sverige, hvor han, så vidt jeg har kunnet opspore, stadig bor i dag. Mange af Elpasars romaner er fortsat forbudte i Turkmenistan. Det gælder også The Tale of Aypi, som er udgivet første gang i 2012 på turkmensk og sidenhen på engelsk i 2016. >> Læs videre