“I write you in your 15th year […]. And you know now, if you did not before, that the police departments of your country have been endowed with the authority to destroy your body.”
Ta-Nehisi Coates’ nye debatbog Between the World and Me er hård kost for naivt liberale europæiske ‘café latte’-demokratiske universalister som undertegnede. Coates insisterer på at se den faktisk eksisterende racisme i USA i dag i øjnene. Han gør det uden at blinke, og dét, han ser, er grimt, hårdt og deprimerende.
Det er en fremragende bog. Det er ‘required reading’, som Toni Morrison på omslaget er citeret for at have sagt. Og så er det en rasende godt skrevet bog – på niveau med den bedste skønlitteratur.
Samtidig er det en bog, det er svært for mig at skrive om, og jeg har taget tilløb til det i en hel uge. Bogen er ikke skrevet til mig. Den er skrevet til sorte amerikanere. Og det synes nærmest at være en underliggende præmis i Ta-Nehisi Coates’ bog, at kun med en sort amerikaners konkrete erfaringer kan man få adgang til en egentlig forståelse af hans budskaber. Jeg forsøger alligevel. >> Læs videre