K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Naja Marie Aidt: Sten Saks Papir

Naja Marie Aidt: Sten Saks Papir

Af Kasper Håkansson, 7. august 2013
1 kommentar

Naja Marie Aidts romandebut fra 2012 er en ikke helt ueffen, men heller ikke entydigt vellykket, psykologisk thriller om en mand i dyb, grundlæggende personlig krise.

I centrum for romanen står den formentlig ca. 40-årige mand, Thomas, og hans psykologiske kamp for at få styr på sin jeg-identitet, sin kønidentitet, sit parforhold og sine familieforhold i øvrigt.

Bogen starter, hvor Thomas’ og hans søsters far er død i fængslet. Thomas har et ubearbejdet, traumatisk forhold til faren, som han har slået hånden af og ikke set i årevis. Den eneste ting. søskendeparret erhverver sig fra den afdøde fars lejlighed, er en gammel brødrister. Skjult i brødristeren finder Thomas en stor mængde penge – formentlig udbyttet fra farens sidste kup, som måske var det, der sendte ham i fængsel for sidste gang. Hermed introduceres også et thrillertema, for nogen er tilsyneladende ude efter pengene, og snart føler Thomas sig fysisk truet på forretning og familie.

En anden central person er den hemmelighedsfulde Luc eller Luke, som angiveligt har haft et tæt forhold til Thomas’  far – et forhold, hvis natur romanen via Thomas kredser om at afdække. Luc/Luke fremstår skiftevis som en engel og en djævel, og fungerer primært som et billede på Thomas’ splittede og ustabile personlighed.

Romanen udspiller sig i et ikke-navngivet land og en ikke-navngivet by – det kunne være en større by i Europa eller USA. Det er ihvertfald ikke i Danmark, da der fx løber en flod gennem byen, og landskaberne er befolket af bjerge og ørne. Tilsvarende har stort set alle personerne internationale, europæiske navne som Thomas O’Mally Lindström, Patricia, Jacques, Rose, Jenny, Peter, Annie osv.

Ideen er vel, at portrættet af en mand og hans relationer til verden og menneskene omkring ham skal fremstå universelle og ikke bundne til et bestemt sted. Jeg synes nu mest, at det virker kunstigt og får personportrætterne til at fremstå mindre troværdigt. For alle mennesker lever og ånder jo i en konkret sammenhæng. Især virker de internationale navne og de ikke-danske omgivelser påtagede og kunstige, fordi der er noget meget “dansk” over dialogen og personernes omgang med hinanden (eller også er det bare noget, jeg bilder mig ind).

Fortælleteknisk er hele romanen fortalt i tredjeperson, udelukkende fra Thomas’ perspektiv. Som læser er man således henvist til at gætte sig til de andre personers billeder af sig selv og hinanden alene via Thomas’ erfaringer og fortolkninger. Og det bliver romanen igennem i stigende grad tydeligt, at Thomas ikke nødvendigvis er et sandhedsvidne. Og hvem er egentlig også det?

Et eksempel er portrættet af Thomas’ bedste ven og forretningspartner Malloy, som i starten fremstår som lidt af en spradebasse og horebuk uden evne til at knytte sig dybere og mere varigt til et andet menneske. Men pludselig viser han sig at være blevet kæreste med en anden af romanens centrale personer – til både Thomas’ og læserens overraskelse. Men er det Malloy, der pludselig har ændret sig markant, eller er det Thomas, der hele tiden har projiceret nogle fejlagtige egenskaber over på ham? Det giver romanen ikke noget svar på, fordi Aidt ret konsekvent fastholder, at vi kun får Thomas’ perspektiv (på nær nogle ganske få passager, hvor fortælleren løfter sig op og kigger på Thomas udefra – og de fungerer i øvrigt ikke særlig godt).

Tilsvarende gælder billedet af den afdøde far: var han et entydigt dumt svin og en forhærdet kriminel, eller havde han også en anden poetisk og omsorgsfuld side?

Dette psykologiske perspektiv er en af romanens største styrker, fordi det tilfører den på overfladen ret ligefremme historie et ekstra fortolkningslag og dermed løfter romanen op til at være noget andet og mere end bare endnu en historie om en mand i identitets- og parforholdskrise med ubearbejdede fadertraumer. Og Aidt fører ideen igennem til det sidste, næsten overdrevent dramatiske klimaks, som ud fra en traditionel dramaturgisk synsvinkel efterlader læseren utilfredsstillet (fordi vi ikke får svar på vores spørgsmål til intrigen), men dermed yderligere understreger den psykologiske pointe: at billederne af os selv og andre, som vi som mennesker handler ud fra, altid kun er vores egne og kan være svært forvrængede.

Romanen er godt fortalt i et enkelt og sikkert sprog, som for det meste ikke gør unødigt opmærksom på sig selv. Den læses umiddelbart let og er i lange passager faktisk ganske underholdende og medrivende som fortælling betragtet. Kun en familiescene med en elitær, poetisk citatquiz i sidste halvdel af bogen er for lang og unødvendig i sit forsøg på at tilføre nye fortolkningslag gennem citater fra den døde fars angivelige yndlingsdigtere.

Trods bogens mange kvaliteter er jeg dog ikke entydigt begejstret.  Det psykologiske plot er lidt for fortænkt, personerne er lidt for karikerede og romanen har lidt for meget afsmag af at være styret af en underliggende kønspolitisk dagsorden, som gerne vil tematisere metroseksualitet, og hvor vold affødes af mænds svage jeg-identiteter, og kvinder fastholder sig selv i forhold forankret i seksuel afhængighed og borgerlige familieidealer. Og den slags. Ikke irrelevante temaer, men politiske aspirationer er sjældent nogen god drivkraft for god romanlitteratur – og heller ikke i dette tilfælde.

Titel: Sten Saks Papir
Forfatter: Naja Marie Aidt
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 30-08-2012
Sider: 382

K's vurdering:

 

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Gitte
Gitte
14. august 2013 11:59

Skørt – jeg er utrolig enig i dine betragtninger. Især det lidt påtagede internationale aspekt irriterer også mig, og din sætning – ‘For alle mennesker lever og ånder jo i en konkret sammenhæng’ – er enormt rammende!

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Naja Marie Aidt: Bavian
Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog
Leonora Christina: Jammers Minde

Tove Ditlevsen: Gift (Københavnertrilogi III)
Tove Ditlevsen: Barndom & Ungdom (Københavnertrilogi I+II)
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1 "For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det." Sådan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz